Arrival at happy place..?

[Terror]

Nej, det kan Keen godt se ikke er så smart måske. Det gør jo heller ikke noget. Tilgengæld er der noget andet der prikker til hans bekymring

"Tror du de er.. i fare?" Han har ikke tænkt så meget over det før, men et eller andet sted kan han måske godt se det. Men alligevel... han havde aldrig helt tænkt at der kunne ske hans forældre noget slemt

[~V~]

Der kommer et opgivende suk fra Dax, for han ønskede ikke at gøre drengen for bekymret.
Med en skyldfølelse på størrelse med hans eget skib svarer han på Keens spørgsmål.

"Chancen for at de er i fare er lige så stor som chancen for det modsatte. Det eneste vi kan gøre er at lede med friskt mod. Er du med på den Stump?"

[Terror]

Den må Keen lige tænke lidt over. Så ser han alvorligt på Dax for at være sikker på at han har forstået det helt rigtigt

"Hvor stort er det så?"

[~V~]

"Øh, bare glem hvad jeg sagde", piloten bider sig i sin tommelfinger før at han taler videre.
"-hvad jeg forsøger at sige er: vi kan ikke være sikre på noget som helst."
Med et nik smiler han beroligende til drengen, "det er derfor at vi skal være forsigtige. Okay Stump?"

[Terror]

"Men.." Keen sænker hovedet lidt. Han kan godt se at Dax har ret, men tanken om at der kan være sket noget med hans forældre er alligevel ikke til at skyde helt væk. Især fordi den ikke rigtig har været der før

"Okay, Dax," nikker han. Dax er også god. Han har styr på alle tingene herude. Dax kan man stole på, bekræfter Keen for sig selv

"Hvad gør vi så?"

[~V~]

Med et blink til drengen forsikrer Dax ham om at der er styr på det hele.
"Vi siger bare at du er en tidligere slave fra en hutt, og at jeg så er i gang med at finde en plejefamilie til dig", hold kæft hvor er jeg smart!, "og hvis den forklaring ender i flere spørgsmål skal vi bare improvisere. Sværere er det ikke."

[Terror]

Et forsigtigt smil sætter sig på Keens mund

"Smart," Det er faktisk ligsom et rigtigt eventyr, tænker han for sig selv. Han ser et billede for sig, som minder om forsiden på en holofilm eller en bog: Dax som står som helten med sin blaster i hånden og et smart smil, og så Keen som den lille hjælper der står ved hans side med sin taske over skulderne... Hvor er det spændende

"Lander vi egentlig nede ved planterne, Dax?" spørger han. Han ville gerne se dem tæt på

[~V~]

"Rigtig smart..!" Det er lige før at at Daxs selvtillid får hans tandsmil til at glimte.
Da Keen nævner planter trækker han på skulderene. "Desværre ikke Stump, hvis vi skal lande på lovlig vis bliver det på en hangar ligesom alle de andre ny ankomne..."
Piloten skynder sig at indskyde, "men vi kan da godt tjekke planterne ud bagefter hvis det er."

I forhold til hvordan at han startede flyveturen fra Nar Shaddaa, virker landingen som om at den tager år. Der er lidt flere regler for flyvning på en planet som Naboo og Dax agter at følge dem.

[Terror]

"Det ville jeg gerne," nikker Keen og kaster et blik ud på den grønne planet. Hvor er den bare flot.

"Har du nogensinde været i en skov, Dax?" spørger han så lidt efter

[~V~]

I sin koncentration, venter Dax med at reagere på Keen indtil at han får øje på den platform droiden anbefalede. Med et grin svarer han på drengens spørgsmål. "Yep, har da tit været i skove. De er sgu dejlige at besøge efter mange dage i rummet eller planeter som Nar Shadda."

Med rolige bevægelser, så Keen kan nå at reagere, vender han skibet vandret og lander et par minutter senere i hangar 7-56D.

Når han er helt sikker på at skibet er landet fejlfrit, rømmer han sig og udtaler højt, "Stemmekode Tasha 101!". I samme øjeblik reagerer hele skibet og de fleste funktioner lukker ned med beroligende summen.

[Terror]

Det går pludselig op for Keen at han jo befinder sig i et skib.. et skib der endda vender forkert. Da han ufrivilligt vender rundt i luften griber han til sit sæde og sørger for at spænde sig godt fat og holde sighelt ind til det mens han lukker øjnene. At maskineriet slukker hører han ikke, han sidder bare og klamrer sig til sædet mens han ønsker sig hjem til Shaddaa

[~V~]

Dax giver et lettet suk fra sig, da skibet både er landet og slået fra.
Endnu en planet, endnu et eventyr, og sikkert en helt ny bunke problemer der skal ordnes.

Der går et øjeblik før at han lægger mærke til hvordan drengen håndterer situationen. Det får ham til rejse sig fra sin plads, gå hen til Keen, og så klappe ham beroligende på hovedet med et venligt smil.
"Hey Stump. Så er vi landet. Mand dig op og pak dine ting. Vi skal ud på eventyr..!"
Tålmodigt venter Dax på en reaktion fra drengen.

[Terror]

Det giver et lille sæt i Keen, som nøjes med at øbne øjnene og se opad mod Dax.

"...." han åbner munden, men kan pludselig ikke huske hvad han ville sige
"Okay," siger han så og kravler op for at få fat på sin taske

"Hvad var det, du sagde med Tasha før, Dax?" spørger han og monterer omhyggeligt sin taske på ryggen

[~V~]

"Det var bare min stemmekode. Med sådan en er det næsten umuligt for andre at stjæle ens skib."
Mens at Dax taler går han over til sit tøjskab og finder sit normale sæt tøj frem, og idet han ifører sig de nye klæder kommer han i tanke om hvor meget han egentlig har savnet at have dem på.

"Hvis vi kommer til at være sammen i endnu længere tid end jeg har forestillet mig kan det være at du også får din egen stemmekode en dag. Du skal jo også have adgang til skibet..!"

[Terror]

"wow..." Keen ser på Dax og kan ikke helt tro på det. Det er næsten som om han også har skibet så. Selvom det stadig er Dax'. Han kan jo desuden slet ikke flyve

"Mener du virkelig det?"