|
|
Post by Jaina Skywalker on Jan 22, 2009 23:54:35 GMT 1
Gaderne er stoppet til af alskens væsner som går i den ene eller den anden retning.
Tranhia går med hurtige skridt, uden helt at vide hvor hun er på vej hen. De sidste dage har det været som om, at hun bare har vandret rundt i Nar Shaddaas gader, som for at lede efter noget hun ikke ved hvad var.
Hendes hænder hviler på hendes bælte for at være forsigtig med, at forbipasserende ikke forsøger at stjæle de af hendes ejendele hun rent faktisk har på sig.
Hun ser sig lidt nervøst om. Hun forventer ikke at finde noget kendt ansigt her. Hun kender ingen på dette sted, selvom hun har været på månen siden hun blev sat af her. Men hun havde gjort sit for at vænne sig til sin nye tilværelse.
Hun vælger at dreje ned ad en vej og fortsætter bare med at gå.
|
|
|
|
Post by Doddy on Jan 25, 2009 20:11:24 GMT 1
((NPC))
Hun er nok ikke nået særlig langt ned ad gaden, før en Zabrack træder ud af skyggerne. Ved første øjekast ser han ganske tilforladelig ud - indtil man så får øje på den blaster, som han holder rettet direkte mod den unge kvinde, som kommer gående.
Bag hende træder en rødhåret kvinde med en sort sol tatoveret over den ene side af ansigtet frem og spærrer vejen sammen med en tavs Devorianer.
"Dig, schutta," siger kvinden med en tydelig accent af et eller andet. Hun er iført en sort, skællet heldragt.
|
|
|
|
Post by Jaina Skywalker on Jan 25, 2009 20:25:23 GMT 1
Tranhia stopper op og ser først på Zabracken og derefter kvinden. Hun ser øjeblikkeligt blasteren, men også at hun er i undertal og vil ikke have nogen større chance alene mod de tre.
Hun sukker. "Hvad vil I?"
|
|
|
|
Post by Doddy on Jan 25, 2009 20:29:49 GMT 1
((NPCs))
De tre 'fodgængere' veksler blikke. Så slår den rødhårede kvinde en let latter op og smiler imødekommende til Tranhia. "Åh ja, et høfligt spørgsmål fortjener så sandelig et høfligt svar." Hun hæver et øjenbryn til Zabracken, som træder et skridt frem.
"Dine værdier. Alle sammen."
Der er ikke nogen særlige kendetegn ved den lille trio. Bort set fra at på Zabrackens ene, bare overarm er der en tatovering.
Et flammende kranie med to krydsede skorpionhaler bag sig - og en tekst skrevet på aurekbesh. Men den er for utydeligt til at læse.
|
|
|
|
Post by Jaina Skywalker on Jan 25, 2009 20:33:08 GMT 1
Tranhia ser stædigt på zabracken uden at gøre nogen bevægelse til, overhovedet at give ham noget som helst. Den eneste bevægelse hun gør, er at sætte hænderne på hofterne og griner halvt.
"Og hvad får jer til at tro, at jeg har noget af værdi på mig?"
|
|
|
|
Post by Doddy on Jan 25, 2009 20:39:22 GMT 1
((NPCs))
"Hm. Måden du holder dine hænder på bæltet, for eksempel..." påpeger kvinden med et skævt smil. "Desuden har alle noget af værdi. Ellers ville du ligge i rendestenen."
Zabracken træder et par skridt tættere på den unge kvinde. Det blege lys afslører, at han har gråbrun hud og mørkeblåt hår. Tre mørkegrønne slashmarks-tatoveringer løber ned over den ene del af hans ansigt.
|
|
|
|
Post by Jaina Skywalker on Jan 25, 2009 20:42:48 GMT 1
"Det kaldes vel viljen til at overleve." Tranhia vender hovedet kort mod den anden kvinde, men hun vender straks opmærksomheden tilbage mod zabracken. Hun kan ikke lade være med at måtte træde et skridt tilbage, da han nærmer sig hende mere.
"Jeg holder kun hænderne tæt på mit bælte, for at trække min blaster tids nok til at kunne forsvare mig."
|
|
|
|
Post by Doddy on Jan 25, 2009 20:45:51 GMT 1
((Npcs))
Zabracken blotter tænderne i et bredt grin. "Så vil jeg sige, at øjeblikket til at trække din blaster er forpasset, skattepige."
Kvinden og Devorianeren nærmer sig kvinden bagfra, mens de stadig sørger for at spærre hendes flugtvej tilbage. Imens hæver Zabracken sin blaster og sigter på punktet mellem kvindens øjne. "Du kan jo egentlig starte med at aflevere din blaster."
|
|
|
|
Post by Jaina Skywalker on Jan 25, 2009 20:51:13 GMT 1
Tranhia forholder sig roligt men trækker ikke blasteren.
"Det virkede som en dum udvej, når i er tre mod én. Knapt så gode odds, vil I ikke sige det?"
Hun stønner højlydt og vender øjnene i vejret. "Jeg har ikke andet end mine våben og nogle få credits på mig."
|
|
|
|
Post by Doddy on Jan 25, 2009 20:53:42 GMT 1
((Npc))
"Jamen, vi har skam også rigtig ondt af dig, smukke..." bemærker kvinden tørt. "Er du diplomat eller sådan noget?? De fleste som snakker så meget, ender i det nærmeste lighus her!"
Zabracken fnyser af latter. "Ja, sikkert!! Vi har med garanti slået kløerne i Leia Organa!! Direkte importeret fra Imperial Center!! Hvad Kessel skulle en diplomat lave herude??!!"
|
|
|
|
Post by Jaina Skywalker on Jan 25, 2009 21:01:48 GMT 1
Tranhia fnyser let, for at holde en facade oppe.
"Jeg er smigret over sammenligningen." sagde hun henvendt til zabracken. "Selv hvis jeg var diplomat, ville jeg ikke have så meget brug for det herude." Hun smiler skævt til kvinden.
"I så tilfælde, burde jeg for længst have været havnet i et lighus."
|
|
|
|
Post by Doddy on Jan 25, 2009 21:17:23 GMT 1
((NPCs))
"Skal vi ikke skære hendes tunge ud som det første??" knurrer devorianeren. "Det er da godt nok den værste snakkemaskine, vi længe er stødt på. Bort set fra den zeltron i sidste uge..."
Kvinden fnyser let. "Nej... Jeg har en bedre idé."
Hun sænker sin blaster og sender en rødglødende ladning mod den unge kvindes knæ.
|
|
|
|
Post by Jaina Skywalker on Jan 25, 2009 21:25:59 GMT 1
Tranhia når ikke at reagere. Blasterstrålen rammer siden af hendes knæskal og hun må synke til jorden, med et kort skrig. En sydende smerte går gennem hendes ben og vedbliver.
Hun forbliver liggende på jorden, mens hun holder fast i det sårede ben, men det lykkes hende at få vendt hovedet op mod kvinden og ser vredt på hende.
|
|
|
|
Post by Doddy on Jan 25, 2009 21:28:12 GMT 1
((NPCs))
"Hoovsa..." Kvinden ser slået med forbløffelse på sin endnu rygende blaster og på den faldne kvinde. "... Det må du sgu undskylde.. Den gik af ved en fejltagelse!"
Zabracken griner og knæler ned ved siden af kvinden for at snuppe hendes blaster.
|
|
|
|
Post by Jaina Skywalker on Jan 25, 2009 21:32:12 GMT 1
Da zabracken knæler ved siden af hende, slipper Tranhia sit greb i sit sårede knæ. Hun trækker sin blaster med den ene hånd og sin vibrokniv med den anden. Blasteren sigter hun mod kvinden og kniven sætter hun for zabrackens hals.
"Jeg har ikke gjort jer noget!" hun taler med sammenbidte tænder, med en blanding af vrede og smerte i sin stemme.
|
|
