|
Post by Doddy on Jun 11, 2009 18:49:44 GMT 1
((Caedan Halon))
Xiranys medfange gør sig færdig under bruseren og tørrer sig, før han trækker i den grå fangedragt og sender vagterne henne ved døren et brændende blik. "Et bad er sgu noget nyt. Hvad bliver det næste?? Springer I forhøret over, bare for vores skyld??"
|
|
|
Post by True Image on Jun 11, 2009 19:38:23 GMT 1
((Håndjern? Du glemte dem, Karen glemte dem, jeg glemte dem. ergo er de der ikke mere. )) Xirany ser mod soldaten indtil hun går ud af badet igen. Det tager ikke lang tid, for vandet er koldt og ikke særlig behageligt at stå under. ["hvad med dig selv, perverse svin.."] Mumler hun ligegyldigt på huttese da hun bøjer sig ned for at samle sit håndklæde op. Hun får ikke tørret sig selv ret godt med kun en hånd, og det tager hende et godt stykke tid at få taget fangedragten på. Heldigvis har hun stadig forbindingen omkring, så stoffet ikke kan rive såret op. Men det gør stadig... ondt. Det er faktisk begyndt at gøre rigtig ondt nu. Hun trækker i sine egne støvler ved at træde ned i dem og ryste fødderne på plads. Hun ser på sin medfange, hvis navn hun ikke har fået fortalt, eller i hvert fald ikke kan huske, mens hun knapper een af de øverste knapper i dragten. "Vi er nok heldige idag." Bemærker hun tonløst til ham.
|
|
|
Post by Blust on Jun 11, 2009 19:49:50 GMT 1
((Imp))
"Gem hyggesnakken til senere. Og se at få lidt fart på!" Soldaten snerrer ad Xirany, før han ser på hendes medfange. "Du skal være heldig, hvis nogen gider forhøre dig..."
|
|
|
Post by True Image on Jun 11, 2009 20:01:23 GMT 1
Xirany svarer ikke på nogle af bemærkningerne fra soldaterne. det er hun for længst holdt op med, medmindre een af dem pludselig skulle finde på at sige noget fornuftigt. Efter at have knappet den næst-sidste knap i dragten, fortsætter hun lydigt fremad mod døren hvor soldaterne venter.
|
|
|
Post by Doddy on Jun 11, 2009 20:16:33 GMT 1
((Caedan))
Xiranys medfange svarer soldaten med en tør latter, idet han lukker sin fangedragt helt. "En eller anden dag... så kommer I Imper til at skyde jer selv i foden. Og jeg skal med glæde forære jer blasteren til formålet!"
|
|
|
Post by Blust on Jun 11, 2009 21:47:48 GMT 1
((Imp))
Den ene soldat skubber ham frem efter Xirany, med en blaster mellem hans skulderblade, og de bliver ledt videre ned ad gangen. "Drøm om det,"
|
|
|
Post by True Image on Jun 16, 2009 23:05:34 GMT 1
Xirany holder den sårede arm ind til kroppen og slipper et irriteret støn da hun brutalt blive skubbet videre. Hendes mørke blik holder hun nu fremad mod gangen, og beslutter sig for ikke at blande sig mere i den eller yerst intelligent samtale, hendes medfange har med soldaterne. For Kessel da..
|
|
|
Post by Doddy on Jun 17, 2009 20:35:00 GMT 1
((NPC))
Xiranys medfange snerrer et eller andet og stikker kort ud efter den nærmeste soldat med sin albue. Bare fordi. Mage til lædervingede kreaturer (aka. Mynocks) skal man dog lede længe efter...
|
|
|
Post by Blust on Jun 20, 2009 16:08:03 GMT 1
((Imp))
Som svar får han et hårdt slag med soldatens blasterriffel, og den anden Imp løfter advarende sit våben. "Så stopper du! Og dig, alien, du laver heller ikke nogen numre..!"
|
|
|
Post by Doddy on Jun 26, 2009 18:31:00 GMT 1
((Caedan))
Xiranys medfange giver en knurren fra sig, men ellers holder han sig pænt i ro. Næste gang sidder soldatens aftrækkerfinger måske mere løst.
|
|
|
Post by Blust on Jun 26, 2009 20:02:47 GMT 1
((Imp -jeg springer Xir over med dennes cm's tilladelse )) Soldaterne ser advarende på deres to fanger. Grunden til at Xirany høster så mange onde blikke, er dog nok snarere hendes sære hårfarve, hudpigmentation og firfingrede hænder, end hendes opførsel. Der er stille et øjeblik. Så bliver Xiranys medfange brutalt skubbet ned ad gangen af den ene soldat, efter de har udvekslet en enkelt ordre. "Tag dig af alien-tøsen, jeg smider ham her ned til afkøling." Xirany bliver herefter gennet ned ad en anden gang, der ligner dem hun allerede har været igennem til forveksling: kolde og grå. Så bliver hun skubbet ind i et rum bag en dør, som soldaten åbner. Der er en enkelt anden (levende) herinde, og han har en snavset kittel på. Om det er blod eller kemikalier der har farvet kittelen, er ikke til at sige, men et enkelt sted er der ætset små huller. Han skodder sin cigaret, og rejser sig op. "Nå, hvad har vi så her?" ((og hvis den kære medfange vil lege mere med Imp'er inden Xir er færdig, laver jeg straks en tråd til ham ))
|
|
|
Post by True Image on Jun 26, 2009 20:17:12 GMT 1
Xirany bliver stående lige inden for døren og lader hurtigt de mørke øjne glide rundt i rummet. Hun ser hverken imponeret eller skræmt ud, men det er der jo ikke noget nyt i. Hendes håndløse arm holder hun stadig ind til kroppen med den anden hånd, så det ser ud som om hun enten står med armene over kors eller fryser. Til sidst ser hun på idioten i den snavsede kittel, da han taler til hende (eller til en eller anden) og løfter et øjebryn til ham med et koldt blik. "Jeg kunne spørge dig om det samme." Siger hun tonløst.
|
|
|
Post by Blust on Jun 26, 2009 20:31:29 GMT 1
((Imp))
Manden i kittelen fnyser. "Hah. Hmm, hun ser ikke for godt ud." Han griber fat i hendes underarm, for at se hvorfor hun gemmer sin hånd sådan, og får hurtigt øje på grunden. -den mangler. "Leget for tæt på ilden, eh?" Soldaten holder stadig godt fat i Xiranys anden overarm, så hun ikke får lyst til at prøve på noget. "Hun er lige blevet fragtet fra Y'Toub systemet." "Ah, en Nar Shaddaa-unge..."
|
|
|
Post by True Image on Jun 26, 2009 20:44:26 GMT 1
Xirany forsøger resolut at rive sin sårede arm til sig, da kittel-fyren tager fat i den. "godt set, wermo." Hvæser hun hun af ham og sender ham et hårdt blik, da han kommenterer hendes hjemplanet/måne. "Du svarede ikke på mit spørgsmål." Ud fra Xiranys aggressive attitude lige nu, ville folk der kendte hende sikkert hurtigt gennemskue, at hun er en lille smule nervøs, og meget på vagt overfor fyren i kittel. Xirany bliver nemlig sjældent nervøs, hun bliver vred i stedet for.
|
|
|
Post by Blust on Jun 26, 2009 20:54:22 GMT 1
((Imp))
Kittel-fyren ignorerer hende, men soldaten rykker hårdt i hendes arm som for at bede hende om at holde kæft. "Nå, den sædvanlige sprøjte. Vi skal ikke have dig til at smitte resten af fangerne med noget. Og hvad med lus? Det hår der... pfft!" Han roder efter et eller andet i et skab, og tager så en sprøjte fra en bakke. Sprøjten er af den genbrugelige slags, og bliver lige hurtigt skyllet, inden den bliver fyldt med en smule klar væske fra flasken fra skabet.
|
|