|
Post by Blust on Mar 2, 2009 9:30:25 GMT 1
Da Xirany får lov at vågne, er skibet på vej ned mod en landingsplatform på den lille planet, Kessel. Hun er blevet frataget sine ejendele, og hendes tøj bærer præg af at være blevet gennemsøgt for lommer og skjulte våben. Lige nu er der ikke nogen hos hende i cellen. Men det kan ikke vare mange øjeblikke før nogen kommer for at hente hende.
|
|
|
Post by True Image on Mar 2, 2009 23:21:43 GMT 1
Smerte er det første der møder Xirany, da hun slår de sorte øjne op til den tomme celle. Hovedpine og generel utilpashed, og smerte fra det afbrændte sår på hendes håndled, hvor hånden plejede at sidde. Heldigvis er hende neutron pixie-trip endnu ikke helt ude af kroppen på hende, så hun mærke ikke smerterne så stærke som de burde være. Men det gør ondt, det gør det, og det er ret irriterende. Hun tager sig til hovedet med hånden, da hun bruger albuen til at hive sit selv op at sidde. Utilpasheden er eftervirkninger af stun, og det går væk igen. Det ved hun, for hun har prøvet det før. Der er faktisk stadig folk tilbage i galaksen, selv på smulgermånen, der finder det tilstrækkeligt at stun'e deres fjender, i stedet for bare at skyde dem ordentligt. Men at officeren ikke dræbte hende, ved hun dog godt ikke var for barmhjertighedens skyld. Hun skal sikkert bruges til et eller andet, hvad ved hun.
Hun kaster et blik ned af sig selv, da hun mærker den uvante følelse af at være ubevæbnet. Efter en grundig gennemsøgning af hendes påklædning erkender hun bittert, at svinene har været alt for grundige. De har faktisk taget det hele. Hendes credits og krydderibeholdning. skjulte våben og gadgets. Dammit. Med et slukøret blik ud i rummet læner hun ryggen mod væggen, før hun kaster et blik på sit kronometer. Hun har faktisk været væk i flere timer... Det kunne også forklare, hvorfor hun ikke kan høre hyperdrevet mere. Kom så tøs, tænk, tænk... Messer hun i hovedet mens hun overvejer sine muligheder for at flygte ud af det her. Hun kommer ikke umiddelbart på noget smart. Ikke så længe hun sidder herinde. Men hun skal nu nok komme på noget, når hun kommer ud. Desuden... Det er jo Kessel. Der burde være andre end hende, der ønsker at flygte fra den lorteplanet. Nogen, man på en eller anden måde kan lokke i fordærv. Hun har aldrig været på Kessel selv, men det siger alligevel lidt om en planet at den er blevet til et udbredt bandeord.
|
|
|
Post by Blust on Mar 5, 2009 10:41:12 GMT 1
((Imp))
Xirany når ikke at sidde længe, før hun må kunne mærke, at skibet lander. Det giver et svagt ryk i hele fartøjet, så bliver der stille. Der går yderligere et par øjeblikke, så går celledøren op. To soldater træder ind, den ene med et sæt håndjern parat. "Rejs dig." Hans kammerat har sin blasterriffel rettet mod Xirany i en hjælpsom gestus.
|
|
|
Post by True Image on Mar 5, 2009 17:49:52 GMT 1
Xirany protesterer ikke denne gang, men rejser sig op med en faktisk rimelig neutral attitude. Hun ser kort fra den ene til den anden før hun nikker mod håndjernene i den soldats hånd. "Tror de virker bedst til to hænder." Bemærker hun kort.
|
|
|
Post by Blust on Mar 8, 2009 18:13:56 GMT 1
((Imp))
Soldaterne ser ikke ud som om de overhovedet har hørt Xiranys ord. Ham med håndjernene går hen og lukker den ene ende af lænken om fangens tilbageværende håndled (ringen skal strammes et godt stykke ind, da Xirany ikke ligefrem er nogen wookiee). Den anden ende klikker han sammen om hendes hals. Mellem de to ringe er ca en håndsbredde lænke. "Denne vej." Han griber fat om hendes frie overarm, og fører hende med ud af cellen.
|
|
|
Post by True Image on Mar 9, 2009 1:04:44 GMT 1
Xirany yder ikke større modstand mod behandlingen, men nøjes med at sende soldaten et mørkt og utilfredst blik. Hun holder den skadede arm uden hånd eller håndhjern tæt ind til kroppen, og begynder efterhånden at føle sig en smule handikappet. Indrømmet, det her er begyndt at ligne noget rigtig møg. "Kreativt." bemærker hun tørt til hans manøvre med at sætte den ene ring om hendes hals, og griber fat om lænken i mellem, så godt hun kan med den lænkede hånd. Bare for at have noget at holde styr på. Men hun følger dog alligevel med, da han griber fat i hende.
|
|
|
Post by Blust on Mar 9, 2009 14:31:16 GMT 1
((Imp))
Xirany bliver ledt ud af cellen og gennem skibet. Hendes medfange bliver i det samme hevet samme vej (han har dog sine håndjern rigtigt på, da han stadig har to hænder). Soldaterne tager alle iltmasker på, inden Obersten nikker. Døren bag dem lukker tæt, inden lugen bliver åbnet.
Kessels grå klippelandskab bliver synligt da rampen glider ned. Det blæser et øjeblik kraftigt, da det lille rums luft suser ud i Kessels tynde atmosfære. Planeten er så lille, at den ikke rigtig kan holde på sin atmosfære, selvom store kraftværker står og pumper ilt ud konstant. Derfor er det ikke behageligt at gå på planetens overflade, medmindre man har iltmaske på. Hvilket kun Imperiets egne folk har lige nu. Fangerne skal nok overleve den lille gåtur hen til basen. Og skulle de dø, ville de ikke være noget stort tab. Svage folk holder alligevel ikke i Kessels miner.
|
|
|
Post by True Image on Mar 9, 2009 23:24:48 GMT 1
((Gætter på vi nu venter på Karen?))
|
|
|
Post by Blust on Mar 10, 2009 21:02:37 GMT 1
((Ja, det må vi hellere))
|
|
|
Post by Doddy on Mar 20, 2009 19:40:27 GMT 1
((NPC))
Den anden fange er åbenbart bekendt med Kessels atmosfære, for han tager en dyb indånding, før lugen bag dem bliver lukket. Det er muligt, at han ikke vil kunne holde vejret hele turen, men det kan da komme an på en prøve.
|
|
|
Post by True Image on Mar 21, 2009 2:17:25 GMT 1
Xirany kan ikke unlade at slippe et uforvarende gisp, da hun efter to indåndinger må erfare at der næsten ikke ER noget luft at indånde. Det rammer hende hårdt som et slag i hovedet, når hun i forvejen stadig føler sig groggy efter at have været lammet i flere timer. Det er noget rigtig møg. Kessel *er* en lorteplanet/asteroide, eller hvad det nu er.... Hun har brug for et fix. Snart... Men det ved hun godt er pt ret så uladesiggøreligt, så hun ignorerer det. Hovedpine, svimmelhed, pletter for øjnene, ingen luft... ignorér det. I stedet forsøger hun at koncentrere sig om sin vejrtræning, så godt som man nu kan i iltfattig luft. Alt i mens bruger hun hvad der måtte være af overskydende energi til at holde øje med omgivelserne, de bevæger sig forbi, og eventuelt huske dem til senere brug.
|
|
|
Post by Blust on Mar 21, 2009 20:30:30 GMT 1
((Imp))
Soldaterne giver deres to fanger nogle hårde skub, for at lade dem vide, at luftmangel ikke er nogen undskyldning for at drive den af. Hårdhændet bliver de ledt hen mod basen, hvis indgang befinder sig et par hundrede meter fra dem.
|
|
|
Post by Doddy on Mar 28, 2009 0:45:28 GMT 1
((NPC))
Manden holder vejret og lader sig trække med uden modstand. At forsøge på flugt midt ude i Kessels ødemark er noget af det dummeste, man kan gøre. I stedet lader han til at holde fokus omkring at holde vejret og gå.
|
|
|
Post by True Image on Apr 17, 2009 23:48:49 GMT 1
Xirany gør sit for ikke at sagte farten, da det prikker for hendes øjne, og prikkerne stadig bliver mere og mere.. intense. Folk omkring hende vil sikkert bemærke, at hendes åndedræt er blevet mere hivende, som en person, der har fået astma-anfald. Dette lægger Xirany ikke mærke til, men hun prøver dog at trække vejret gennem næsen, som man gør for at samle luft, hvis man bliver forpustet. Der er dog en væsentlig forskel på det, at blive forpustet, og så det at befinde sig på en planet uden luft. Da de nærmer sig basen gider Xirany ikke engang at se på den, for hun er holdt op med at bemærke omgivelserne. Det var for krævende.Og at trække vejret er alligevel vigtigere; Hvis hun dør af kvælning, får hun jo alligevel aldrig brug for at vide, hvordan man kommer ud igen.
|
|
|
Post by Blust on Apr 20, 2009 9:01:10 GMT 1
((Imp))
Efter lidt tasten på et panel glider indgangsdørene op, og afslører et lille rum, med et sæt døre mere. Fangerne bliver skubbet ind, og luftslusens døre bliver lukket. Med en skinger hvæsen bliver det lille rum fyldt med luft.
Så går det næste sæt døre op, og soldaterne tager deres iltmasker af. Rummet, de kommer ind i, er bedst beskrevet som en lille, armeret reception. Der er kameraer over det hele, og sikkert andre skjulte ting. En armeret glasrude i væggen afslører en mand, der sidder og ser ud til at kede sig grundigt. Der er en lille mikrofon, så man kan snakke med ham, så han må være receptionisten.
|
|