Post by True Image on Jan 9, 2009 23:55:35 GMT 1
Introducing...
Navn: Ayleen Luraccey
Nick: Xirany. Det eneste hun bruger, og det eneste folk kender hende under. Hun bryder sig ikke om sit fødenavn, så hvorfor Kessel skulle hun fortælle det til nogen? Udtal hendes navn korrekt: Det er [Si-ráni].
Alder: 26 standard år.
Hjemplanet: Nar Shaddaa. Det eneste rigtige sted at befinde sig. Der er hun naturligvis også født.
Race: Theelin/menneske. Det er svært at sige, hvor meget theelin, og hvor meget menneske, og hvor meget af noget andet, pga. theelin'ernes mani med at blande sig med andre racer. Dog er det ret sikkert, at faderen var et menneske, og at moderen i hvert fald ligner en theelin ret meget.
Profession: Dusørjæger, lejemorder og snigskytte. Og en rigtig dygtig en, endda.
Sprog: Taler flydende basic, med en svag snært af en ukendt accent engang i mellem. Flydende huttese. Ryll til husbehov (forstår det bedre end hun taler).
Udseende:
Højde: 1, 81 standard meter
Vægt: 69 standard kg
Hårfarve: Grøn
Øjenfarve: Mørkegrøn, men ser sort ud.
Xirany har grønt hår. Meget grønt hår. Så grønt, at hun lyser op i gadebilledet, selv i en verden fyldt med en masse andre eksotiske racer. Håret er en syret blanding af forskellige nuancer, variende fra mørkegrøn til skrigende neongrøn. Fra naturens side er det mørkegrønt, men Xirany har bleget det, for at få det til at fremstå mere markant og selvlysende. Når man har en fed hårfarve, kan man ligeså godt skilte med den. Derfor har hun også farvet enkelte totter kulsorte for at gøre kontrasten mere intens. Det stritter op fra hendes høje pande og ud fra hovedet som manken på en korthåret løve; Ligesom det gør hos alle Theelins. Lige i hendes hårgrænse sidder et par goggles, der er ligeså skrigegrønne som håret. Man skulle derfor tro, at hun kun bærer dem for udseendets skyld, men det er nu ikke tilfældet: De tjener faktisk et formål. De har både nightvision og zoom-funktion. (Hun elsker spændende gadgets: jo flere, hun kan skaffe, jo bedre. )
Xiranys hud er meget lys, næsten lagenhvid, selvom man godt kan ane det svage strejf af et menneskes hudfarve et sted i skyggerne. Langs hårgrænsen i venstre side og ned over venstre kind kan man ane bleggrønne pletter, og en linje af samme grønne pletter går fra hagen, og op over underlæben. Hun har et smalt, lidt skarpt ansigt, men har egentlig mange kønne, feminine træk. Hun har dog et meget bistert udtryk, ikke mindst på grund af øjnene, der er skrå katte agtige, med et frossent, hårdt blik og tegnet op med kulsort makeup (Kraften vide, hvordan hun får tid til at gøre det hver eneste morgen). Oftest virker hendes øjne kulsorte, selvom de egentlig er mørkegrønne (ja, selvfølgelig er de da grønne!). Hendes øjenbryn er skarpt svungne, og kulsorte, så det ser helt kunstigt ud. Det har dog sin begrundelse, da de rent faktisk er kunstige. Hun har nemlig fået fjernet sine egne, og har en sort streg tatoveret i stedet for. Hvad man ellers kan sige om hendes ansigt er, at hendes næse er lille og rund og læberne ret fyldige, og en tone mørkere en huden. Slet ikke blegt røde som menneskers.
De fleste ville mene, at Xirany har en flot skikkelse: Hun er høj og slank, meget veltrænet, men har dog bevaret en smule kvindelige former. Hendes kropsbygning ligner et menneskes ved første øjekast, og var det ikke for håret, huden og hendes farver generelt, kunne hun godt gå for at være et menneske. Ved at kaste et ekstra blik på hende, bemærker man dog måske visse afvigelser: Hun har kun fire fingre på hænderne, og disse er bredere end et menneskes selvom de ellers ligner. Nogle theelins har kun 3 fingre, og sådan var det også i moderens tilfælde, men Xirany har åbenbart været så heldig at blive beriget med en ekstra finger fra faderens side. Hendes fødder er meget lig menneskers, dog en smule større og bredere; og desuden er hun platfodet.
På højre overarm, dækket af blusens net, bærer hun et rødt brændemærke, lavet med en tynd laser.
Spørg eventuelt hvor den stammer fra, hvis du godt kan lide bidende, sarkastiske svar.
Xiranys yndlingsfarve er neongrøn, hvilket man ikke må være i tvivl om når man ser hendes tøj. Hendes yndlingsbeklædning er en neongrøn lang bluse eller kjole, med en bred slids i begge sider, så den ikke irriterer hendes gang. Om maven og hofterne sidder et sort og gråt skudsikkert læderkorset, der dog ikke gør noget videre for hende figur (der er slank nok i forvejen), men udelukkende yder beskyttelse. Om hofterne hænger flere bælter, det bredeste med et stort, rundt metalspænde. Alt dette gør desuden at hendes grønne top ser ud til at være todelt. Hun kan dog ind i mellem godt finde på at pifte sit outfit op med fx noget lilla, bare for at få det til at se syret ud.
Under toppen bærer Xirany en langærmet bluse af net, der godt kunne ligne noget, en twi'lekdanserinde kunne klæde sig i. Men fik man det indtryk af Xirany, at hun er en dulle, bliver dette dog brat slået til jorden ved et kig på hendes hænder. Fra albuen og ned efter har hun sorte ærmer, højre hånd er beskyttet af slidt metal, og den venstre af en volumiøs læderhandske med skinnende sølvspænder. Skuldrene er desuden også beskyttet af sort metal. På ryggen bærer hun en rygsæk, der blandt andet indeholder en sort frakke, hun kan bruge i koldt vejr eller til at skjule sig i. Selvom neongrønt der godt ud, er det ikke altid en lige praktisk farve for en snigskytte.
Hun bærer altid et arsenal af våben med sig, men naturligvis er ikke alle synlige for offentligheden. På ryggen hænger en sniperriffel permanent placeret, for den vil hun aldrig nogensinde forlade sit hjem uden. Den er af mærket BlasTech E-17d, og har kostet hende mange credits. Våbnet ganske nyt på på det sorte marked, Men klart et af de bedste og mest effektive. Hendes to blastere hænger på hver side af bæltet, og er af mærket WESTAR-34, og naturligvis modificerede, for hun er lidt af et mærkedyr og går ikke på kompromis. På benen bærer hun ålestramme, sorte læberbukser, og nederst er disse dækket af store, tunge sorte støvler med brede metalspænder og tykke såler.
Xirany er en af de personer, man ikke kan gå forbi på gaden, uden at vende blikket i retningen af. Selv i brogede miljøer fremstår hun som noget unikt og specielt, hvilket hele hendes attitude og ustraling også lægger op til. Hendes mange våben og armor klirrer, og støvlerne slår hårdt mod jorden når hun bevæger sig. Hvis man passerer Xirany på gaden, må man ikke være i tvivl om at den målrettede, selvsikre gang, det fremadrettede blik, den stilsikre påklædning, eller noget af det andet, man lægger mærke til, er fuldt ud bevidst fra hendes side. Hun kan godt lide at blive lagt mærke til, og udstråle at hun er noget specielt.
Baggrund:
Spørger man rundt omkring i galaksen, hvad en theelin er for noget, vil de fleste sikker svare: De er uddøde.
Men som sædvaneligt skal man ikke altid tro på alt, hvad der siges ude i galaksen. Det er rigtig nok at Theelins måske er nær en totalt udryddelse, men de sidste medlemmer af arten er stadig at finde ude blandt stjernerne, hvis man ved, hvor man skal kigge. Der til kommer naturligvis også det utal af halfbreeds, der blev skabt, da racen så sig selv nær udryddelse og forsøgte at redde sig selv, ved at blande sig med andre racer.
Måske er dette i sig selv en meget smuk (omend tragisk) begyndelse på en historie, men der var absolut intet smukt eller særlig tragisk over starten på Ayleens liv. Det var sådan set bare ganske almindelig f*cked up og helt ad Kessel til.
Theelin-kvinder er nok mest kendt for deres smukke sangstemmer. Således var det også for Ayleens mor, men deværre for hende, var hun ikke nogen feteret eller højt elsket sangstjerne i en koncertsal.
Hun var sådan set bare slave hos en hutt. Hutter kan som bekendt også have brug for at blive underholdt med lidt sang og musik engang imellem, og desuden var der vist gået lidt mode i det, at indsamle racer der var tæt på udryddelse.
På et eller andet tidspunkt for omkring 26 år siden, blev Ayleens mor voldtaget og/eller forført af en meget tilfældig lejesoldat. Det blev hun tilfældigvis gravid af, og pågældende lejesoldat var naturligvis smuttet på det tidspunkt. Ikke fordi Ayleens mor på noget tidspunkt havde gjort sig forhåbninger om et kært familieliv med speeder og penthouselejlighed på Coruscant (som stadig hed Coruscant dengang), for hun var slave, og hendes nyfødte datters liv tilhørte også hendes herre.
Derfor blev Ayleen født direkte ind i et liv uden frihed, den grå, kedsommelige nat på Nar Shaddaa for 26 år siden.
Det er ikke nogen dans på roser at vokse op som slave for en hutt. Overikøbet havde Ayleen været så uheldig ikke at arve moderens musikalske gen, og kunne derfor ikke engang slippe afsted med at underholde med sang. Hun blev sat til alt det grove arbejde i stedet for. Ud med skraldet, ned i køkkenet, gør rent, ryd op, gør dit, gør dat. Det var dødsygt, syntes Ayleen.
Men dette liv fik dog heldigvis en ende, da hun var omkring 7 år. Moderen var så heldig (?) at forføre en smugler, der gjorde hende gravid (igen), men heldigvis også var mand nok til at købe hende, datteren og det ufødte barn fri. (Det satte ham så i en ubetalelig gæld til en omtalte hutt, men sådan er livet så trist.)
Ayleen lærte dog hurtigt at selvom man ikke er slave, betyder det ikke nødvendigvis at man er fri. Frihed er ikke noget, man sådan uden videre bliver foræret. Man er sin egen lykkes smed, og må smede mens jernet var varmt. På smuglermånen er der imidlertid kun én ting, man kan smede med. Ayleen lærte ligesåhurtigt, at frihed købes for credits. Dem havde hverken hendes mor eller Shore (det hed han) nogle af, så hun måtte finde ud af at skaffe dem selv. Netop sidstnævnte det var en anden grund til, at det var så vigtigt for Ayleen at tjene penge. Hun havde både en lillesøster og en mor at forsørge, idet hun ikke så Shore som nogen holdbar løsning for familien. Han var ovenikøbet smugler, så han var heller ikke rigtig hjemme.
10-årige Ayleen startede sin karriere i underverdenen, ligesom mange andre af undergrundens sørgelige tilfælde, som lommetyv. Den slags er naturligvis også organiseret, og det hang hurtigt Ayleen langt ud af halsen at aflevere over halvdelen af hendes bytte til en grisk chef. Derfor varede det ikke længe før hun begyndte at tage jobs som kurér for pushere og andre 'forretningsmænd'. Det var ikke et helt ufarligt job, så Ayleen måtte lære sig selv at endten glemme sin nervøsitet og frygt, eller gemme det bag en hård maske. Begge dele gav det samme resultat i sidste ende. De jobs, hun tog, gav hende en del kontakter op gennem de tidligere teenage-år, og hun tog stadig mere og mere risikable jobs, af forskellig karakter. Især efter hun lærte at håndtere en blaster, blev mange ting nemmere. Hun tillagde sig selv en hård attitude, for det var det panser, hun havde bestemt sig for virkede bedst som værn mod omverdenen.
Så kan man spørge, om ikke hendes på et eller andet tidspunkt begryndte at bekymre sig. Men Tareesh, som moderen hed, havde alt for travlt med en masse andre ting. For det første forsøgte hun i lang tid at tjene penge og slå igennem som sangerinde på en cantina, men selvom hun var en dygtig sanger, gik det ikke helt som forventet. Hun havde nemlig imidlertid også erfaret at livet som frikøbt var en smule opreklameret, og havde besluttet sig for at drukne de bitre erfaringer i alkohol i stedet for.
Med hensyn til Shore, blev han skudt da Ayleen var 13.
Da Ayleen var 17 år blev hun forelsket. Dybt forelsket. Den heldige/uheldige fyr var en dusørjæger, og naturligvis én som rigtig mange så op til. En af de mystiske typer, man sjældent fik lov at tale med. Ayleen lod dog ikke dette stå i vejen for sig, men gjorde sit for at gøre indtryk på Geran, som han hed. Han arbejdede en hel del for Black Sun, hvilket også i sig selv var et kvalitetsstempel, mente Ayleen. Han var noget ældre end hun, havde en del mere erfaring i alting, og så til at starte med mest Ayleen som en irriterende lille møgunge. Hun har dog altid været en charmerende pige, og var efterhånden blev god til at få de ting, hun gerne ville have. Hun havde nemlig erfaret at man måtte være en tålmodig kæmper, hvis man ville noget i livet.
Ayleen var sammen med Geran i 2 år, og han lærte hende en hel del om at klare sig gennem livet. Hun fandt i denne periode desuden ud af, at der findes et fantastisk stof kaldet neutron pixie, der giver både følelseskontrol og uovervindelighed. Om hun på noget tidspunkt egentlig elskede Geran, har Ayleen aldrig rigtig spurgt sig selv om. Det er heller ikke vigtigt. For det gik hverken værre eller bedre, end at han naturligvis også døde. En tragisk ulykke, der involverede både kæmpe eksplosioner og en masse døde rodians.
Ayleen var ikke så sønderknust, som hun burde være, blandt andet fordi, det var på det tidspunkt i livet, Ayleen stille og roligt var holdt op med at føle noget som helst. Den dag i dag plejer hun at sige, at hun takker Geran for, at han døde, for det blev lidt af et vendepunkt i hendes liv.
Det forholdt sig nemlig sådan, at han ikke var helt så sej en dusørjæger, som han udgav sig for at være. Han skyldte Black Sun en hel masse penge, og da han døde, besluttede én af bosserne sig for, at nogen måtte betale den gæld tilbage. Det blev selvfølgelig Ayleen, der fik det ansvar.
Lejemordere er der altid brug for på Nar Shaddaa. Det er en nem og hurtig måde at tjene penge på. Og således begyndte Ayleen at skabe sin nye identitet som koldblodig dræber.
Hun besluttede også, at hun ikke gad at hedde Ayleen mere. Det navn mindede alt for meget om en køn, underdanig, sød twi'lek-danser, syntes hun, og det var ikke noget hun ville forbindes med. Xirany lå godt i munden, og passede til noget der var grønt og giftigt og dødsensfarlig, ligesom hun. Efterhånden som hun fik betalt sin gæld af til Black Sun, begyndte hun at skabe sig et navn. Og som den ambitiøse person hun er, tog hun selvfølgelig kun de mest prestigefyldte jobs. Hun havde desuden attitude og selvsikkerhed nok til, at hun hurtigt blev respekteret – ikke at det hjalp på hendes attitude, for den blev kun forværret, efterhånden som hun fik andres respekt. Det var altid Xiranys drøm at komme i en position hvor hun kunne vælge og vrage, og da hun endelig havde betalt Gerans gæld af, havde hun endelig nået sit mål.
På sin vis kan man sige, at Xiranys liv ikke adskiller sig særlig meget fra mange andres. Hun er et sandt barn af den triste, fordærvede undergrund. Der er sikkert en hel masse udskud i underverdenen, der kunne fortælle en livshistorie meget lig hendes. Hun mener også at hendes fortid er ligegyldig, for hvad der adskiller hende fra den grå masse af sørgelige tilfælde er, at hun havde viljen til at kæmpe sig ud af det lort, hun var født i. Hun synes selv, hun er lidt for sej, fordi hun er sådan en fighter – og aldrig nogensinde har fået noget som helst forærrende.
Andet nyttig info: Ayleen ser stadig sin fordærvede mor engang i mellem, selvom man ikke skulle tro det.
Hendes lillesøster ser hun ikke længere, da denne besluttede sig for at skide hul i social arv og dårlige forhold i underverdenen, og tog ud i galaksen for at prøve lykken som sangerinde. På trods af love om raceopdeleing og alt det der, gik det hende faktisk ret godt, og hun blev en ret berømt og ret populær R&B-sangerinde, allermest kendt for sine samfundskritiske tekster. Hun forsvandt dog sporløst for omkring et halvt år siden.
Xirany har derudover faktisk også en lejlighed i den øvre del af Nar Shaddaa, men hun opholder sig der kun sjældent, hvilket indretningen også bærer præg af.
Personlighed:
Man behøver ikke være trænet Kraftbruger, for hurtigt at gennemskue, at Xirany er temmelig forfængelig, og lidt af en narcissist, har man først kastet et blik på hendes iøjefaldende påklædning og selvsikre udstråling. Hun kan sjældent gå forbi et spejl, uden at tjekke sig selv ud.
På det punkt adskiller hun sig måske en del fra mange af de udskud, hun færdes i blandt – men det er og pointen i det hele.
Hvorfor hun føler sig så anderledes og unik, er lidt af et mysterium, for i virkeligheden passer hendes personlighed ret godt på den, man ville forbinde med en hver anden dusørjæger. Hun har et kæmpe ego og er ikke ret bange for særligt mange ting. Hun er både stædig, arrogant, egoistisk, og virker ret respektløs tiltider, tilføjet en mani med at kalde folk diverse øgenavne, bare fordi hun kan. Hun har en sarkastisk humor, og morer sig ofte på andres bekostning.
For det meste virker hun kold, utilnærmelig og lidt mystisk. Det kan virke dragende på nogle, utiltrækkende på andre, men Xirany er ligeglad. Hvis ikke folk kan tage hende, som hun er, må de jo lade være. Derfor er manipulation, bedrag og skuspil heller ikke noget, hun benytter sig af, medmindre det er absolut nødvendigt. Det er tidspilde, mener hun. Hun kan nu godt finde ud af det, hvis hun endelig kommer i en situation hvor hun bedømmer, det ville være smart at trække på hendes uimodståelige karisma (hun er jo en køn pige), men hun gør det aldrig, hvis det er unødvendigt.
Hendes provokerende attitude har nogle gange bragt hende i problemer, men endnu ikke i nogle, hun ikke selv kunne løse. Hun er dog også godt klar over, at man nok skal nedtone sin respektløshed en anelse, når man taler med en nærtagende magtperson – og dem støder hun jo af og til på. Men hun har jo også efterhånden skabt sig et rygte og et image, der gør, at hun kan tillade sig lidt af hvert, og det er hun nogle gange... lidt for klar over.
Xirany er kynisk og skruppelløs i alle henseender. Hun dræber, lyver, stjæler, snyder uden at blinke.
Derfor stoler hun aldrig på nogen, og er altid på vagt hvis nogen prøver at snyde hende. Man kunne godt beskylde hende for at være lidt paranoid. Hun plejer at sige, at det følger med jobbet. Hun har en rimelig kort lunte, og der skal normalt ikke meget til at provokere hende, men hun hæver sjældent stemmen eller begynder at mundhugges med folk. Hellere kontant afregning i form af et blasterskud. Tomme trusler er ikke noget, hun bruger. Hvis hun siger noget, mener hun det som regel. Derfor åbner hun heller ikke munden, medmindre hun har noget at sige: dette sker dog sjældent, for Xirany er i besiddelse af en tunge så skarp som et vibroblade, og har altid en rapkæftet eller skarp bemærkning klar. Hendes stemme er en smule dyb, tiltider hæs og næsten altid i et lige køligt toneleje.
På trods af hendes 'stofmisbrug', hverken ryger eller drikker hun. Hun har såmen ikke noget i mod at feste, men foretrækker energidrik, hvis hun skal indtage noget. Derudover er hun glad for høj technomusik og industrial.
Når man lærer Xirany at kende, finder man ofte ud af, at hun har en del faste veninger i sit ordforråd, som hun ofte slynger ud når snakken falder på politik, livsfilosofi, og verden i det hele taget. Man finder deri også ud af, at hun er meget fordømmende, og synes som udgangspunkt andre folk er nogle idioter, indtil det modsatte er bevist. Det kan godt lade sig gøre at vinde Xiranys respekt, og måske endda komme på den meget indsnævrede liste over folk, hun vil betegne som 'venner'. For at dette kan ske, er der dog visse kriterier der skal være opfyldt: For det første skal du helst være Nar Shaddaaner, ligesom hun, for Smulgermånen er det eneste rigtige sted i galaksen at befinde sig. Som minimum kan det gå, at hvis man har forbindelser i underverdenen, kender de rigtige personer, har gjort sig de rette erfaringer osv. I det hele taget: Man skal have 'fattet pointen'.
Derudover skal du naturligvis kunne klare hendes attitude – og tro mig; Xirany kan sagtens mærke, om folk kan klare hendes attitude eller ej. Det betyder ikke at du skal gøre hvad hun siger eller finde sig i diverse fornærmelser: Du må faktisk hjertens gerne være ligeså rapkæftet og sarkastisk som hun er. Hun kan godt lide modspil, hvis det er af den rigtige karakter. Kommer du på hendes venneliste, skal du dog ikke regne med nogle umiddelbare ændringer i hendes attitude. Folk, som hun bryder sig om, taler hun til, som hun taler til alle andre - selvom hun også godt kan finde på at sige det ligeud, hvis hun synes en person er værd at samle på. Xirany siger oftest hvad hun mener. Tilgengæld kan man også godt regne med, at har du en gang vundet hendes respekt, er Xirany meget loyal, og vil til hver en tid bakke dig op. Er der nogen, der fornærmer hendes venner eller på anden måde gør livet trist for dem, kan man godt regne med at hun vil hævne sig på vennernes vejne. (om de synes det er en god ide eller ej.)
Og hævn fra Xirany er ikke en ting, man skal spøge med. Derfor skal man også passe på med ikke at falde hende i ryggen, hvis man er hendes ven, for hun hader backstabbere, og går ind for konsekvens. Tag generelt hendes trusler alvorligt. I hendes verden involverer konsekvens oftest noget med sætningen: ”Jeg kommer og nakker dig. Personligt.”
Og hun plejer jo at mene, hvad hun siger...
Politik, krig og andet under den kategori, ikke noget der optager Xirany særligt meget. Hun er nok i virkeligheden en smule anarkistisk anlagt, for hun mener ikke, der er behov for nogen større overmagt til at tage hånd om det hele, når det ville køre så fint uden. Magt er noget, hun ikke selv ville give en lunken kop banthapis for. Det lader hun andre om. Der er dog i hendes syn på verden ikke mange magthavere, der ved hvad det handler om. Hun synes alliancen er nogle spassere, der absolut ikke har fattet pointen, og er overbevist om, at Imperiet bare 'gør det for at irritere.'
Derudover er hun for det meste temmelig ligeglad med begge fronter. Det styrer de selv, og hun skal nok lade dem være, så længe de ikke blander sig i hendes liv. Hun vil sådan set heller ikke have noget i mod at arbejde for en fronterne, hvis bare de betaler godt.
Egenskaber:
Xirany er mere end almindelig dygtig med en blaster. Hun sigter, hun skyder, hun rammer sit mål. Og hvis ikke første gang, så i hvert fald den næste. Mne hvis man ikke rammer første gang, plejer man at være død, har hun erfaret – så man kan ligeså godt ramme præcist først som sidst. Og det gør hun (i følge hende selv.)
Rygtet vil dog vide, at hun er endnu bedre med en sniperriffel, end med en blaster. Riflen er dog også hendes foretrukne våben, hvis hun skal likvidere nogen.
Hun bryder sig ikke rigtigt om håndvåben, for hun foretrækker ting, der kan skyde med laser. Hun er dog indehaver af to vibrodaggers. Mest fordi de er ulovlige, der er prestige i at have dem, og fordi de kan være meget nyttige at have ved hånden fra tid til anden. Brænder det på, er hun ikke sen til at benytte sig af termaldetonators, granater eller andre ting der kan sige bang, som hun plejer at have en del af i sit arsenal. Hun er hurtig på aftrækkeren, og hurtighed er netop også hendes fordel i kamp. Som den spikelt byggede kvinde hun er, ville hun af en bredskuldret mand sagtens kunne udkonkurreres på fysisk styrke alene, hvis nogen fik chancen. Hun kan dog nogle nyttige tricks. Derudover mener hun i øvrigt ikke at fysisk styrke skulle være nødvendigt, når man som hun har en masse smarte gadgets at benytte sig af.
I pressede situationer bevarer hun ofte et køligt overblik og er vældig god til at improvisere. Nogle gange er det dog nogle ret risikable improvisationer. Men hun har hidtil ikke viklet sig ind i problemer, hun ikke selv kunne klare sig ud af. På den ene eller den anden måde.
Xirany har en stor svaghed, der overordnet set nok bør regnes som hendes største.
Hun hader at flyve. Og hun kan IKKE finde ud af det.
Skal hun nogen steder hen, hyrer hun derfor altid en pilot med tilhørende skib. Hun plejer ikke at anse dette som noget stort problem. Der er masser af idioter på smuglermånen, man kan ansætte for en billig hyre. Det har dog tvunget hende til at blive bedre til at arbejde sammen med andre (hvilket kan være meget godt), selvom hun til hver en tid stadig foretrækker at se sig selv som en solorytter.
At hun ikke aner noget om flyvning har givet hende en del problemer gennem tiden, men det plejer hun at fornægte. (Hun vil ikke lære at flyve noget som helst. Aldrig nogensinde!!)
Hun har ikke ret mange skills i at betjene en computer eller andet elektronisk udstyr, for det har hun aldrig lært, men hendes liv i den 'barske' underverden har gjort hende fingernem på mange områder. Hun er fx. ret god til at komme ind på steder, hun ellers var forbudt adgang til.
Nåh, ja...
I forlængelse af hele denne beskrivelse af personlighed og egenskaber, skal det også nævnes at Xirany stadig er dybt afhængig af det euforiserende 'krydderi' neutron pixie. Det giver hende evnen til at holde følelserne under kontrol, og præstere sit bedste i enhver situation. Bivirkningerne kommer jo kun når hun ikke tager det.
Ud over de fysiske abstinenser, følger naturligvis også de psykiske. Når man har været under konstant påvirkning af et eller andet stof i mange år, er det klart, at man mister en del virkelighedsfornemmelse. Det er længe siden Xirany har følt, hvad hun virkelig føler, så får Xirany ikke sit fix, bliver hun mildest talt meget underlig. Faktisk skifter hun nærmest personlighed. Det starter som store humørsvingninger, variende fra raseri til overstadig glæde. Derefter bliver hun mere og mere manisk i sin væremåde, og kan efterhånden begynde at virke helt psykotisk.
Naturligvis bliver hendes ydeevne også forrringet, både fordi bivirkninger kan være nedsat styrke i musklerne og smerter i ledene, men også fordi hun mangler den velkendte følelse af uovervindelighed, stoffet giver hende.
Navn: Ayleen Luraccey
Nick: Xirany. Det eneste hun bruger, og det eneste folk kender hende under. Hun bryder sig ikke om sit fødenavn, så hvorfor Kessel skulle hun fortælle det til nogen? Udtal hendes navn korrekt: Det er [Si-ráni].
Alder: 26 standard år.
Hjemplanet: Nar Shaddaa. Det eneste rigtige sted at befinde sig. Der er hun naturligvis også født.
Race: Theelin/menneske. Det er svært at sige, hvor meget theelin, og hvor meget menneske, og hvor meget af noget andet, pga. theelin'ernes mani med at blande sig med andre racer. Dog er det ret sikkert, at faderen var et menneske, og at moderen i hvert fald ligner en theelin ret meget.
Profession: Dusørjæger, lejemorder og snigskytte. Og en rigtig dygtig en, endda.
Sprog: Taler flydende basic, med en svag snært af en ukendt accent engang i mellem. Flydende huttese. Ryll til husbehov (forstår det bedre end hun taler).
Udseende:
Højde: 1, 81 standard meter
Vægt: 69 standard kg
Hårfarve: Grøn
Øjenfarve: Mørkegrøn, men ser sort ud.
Xirany har grønt hår. Meget grønt hår. Så grønt, at hun lyser op i gadebilledet, selv i en verden fyldt med en masse andre eksotiske racer. Håret er en syret blanding af forskellige nuancer, variende fra mørkegrøn til skrigende neongrøn. Fra naturens side er det mørkegrønt, men Xirany har bleget det, for at få det til at fremstå mere markant og selvlysende. Når man har en fed hårfarve, kan man ligeså godt skilte med den. Derfor har hun også farvet enkelte totter kulsorte for at gøre kontrasten mere intens. Det stritter op fra hendes høje pande og ud fra hovedet som manken på en korthåret løve; Ligesom det gør hos alle Theelins. Lige i hendes hårgrænse sidder et par goggles, der er ligeså skrigegrønne som håret. Man skulle derfor tro, at hun kun bærer dem for udseendets skyld, men det er nu ikke tilfældet: De tjener faktisk et formål. De har både nightvision og zoom-funktion. (Hun elsker spændende gadgets: jo flere, hun kan skaffe, jo bedre. )
Xiranys hud er meget lys, næsten lagenhvid, selvom man godt kan ane det svage strejf af et menneskes hudfarve et sted i skyggerne. Langs hårgrænsen i venstre side og ned over venstre kind kan man ane bleggrønne pletter, og en linje af samme grønne pletter går fra hagen, og op over underlæben. Hun har et smalt, lidt skarpt ansigt, men har egentlig mange kønne, feminine træk. Hun har dog et meget bistert udtryk, ikke mindst på grund af øjnene, der er skrå katte agtige, med et frossent, hårdt blik og tegnet op med kulsort makeup (Kraften vide, hvordan hun får tid til at gøre det hver eneste morgen). Oftest virker hendes øjne kulsorte, selvom de egentlig er mørkegrønne (ja, selvfølgelig er de da grønne!). Hendes øjenbryn er skarpt svungne, og kulsorte, så det ser helt kunstigt ud. Det har dog sin begrundelse, da de rent faktisk er kunstige. Hun har nemlig fået fjernet sine egne, og har en sort streg tatoveret i stedet for. Hvad man ellers kan sige om hendes ansigt er, at hendes næse er lille og rund og læberne ret fyldige, og en tone mørkere en huden. Slet ikke blegt røde som menneskers.
De fleste ville mene, at Xirany har en flot skikkelse: Hun er høj og slank, meget veltrænet, men har dog bevaret en smule kvindelige former. Hendes kropsbygning ligner et menneskes ved første øjekast, og var det ikke for håret, huden og hendes farver generelt, kunne hun godt gå for at være et menneske. Ved at kaste et ekstra blik på hende, bemærker man dog måske visse afvigelser: Hun har kun fire fingre på hænderne, og disse er bredere end et menneskes selvom de ellers ligner. Nogle theelins har kun 3 fingre, og sådan var det også i moderens tilfælde, men Xirany har åbenbart været så heldig at blive beriget med en ekstra finger fra faderens side. Hendes fødder er meget lig menneskers, dog en smule større og bredere; og desuden er hun platfodet.
På højre overarm, dækket af blusens net, bærer hun et rødt brændemærke, lavet med en tynd laser.
Spørg eventuelt hvor den stammer fra, hvis du godt kan lide bidende, sarkastiske svar.
Xiranys yndlingsfarve er neongrøn, hvilket man ikke må være i tvivl om når man ser hendes tøj. Hendes yndlingsbeklædning er en neongrøn lang bluse eller kjole, med en bred slids i begge sider, så den ikke irriterer hendes gang. Om maven og hofterne sidder et sort og gråt skudsikkert læderkorset, der dog ikke gør noget videre for hende figur (der er slank nok i forvejen), men udelukkende yder beskyttelse. Om hofterne hænger flere bælter, det bredeste med et stort, rundt metalspænde. Alt dette gør desuden at hendes grønne top ser ud til at være todelt. Hun kan dog ind i mellem godt finde på at pifte sit outfit op med fx noget lilla, bare for at få det til at se syret ud.
Under toppen bærer Xirany en langærmet bluse af net, der godt kunne ligne noget, en twi'lekdanserinde kunne klæde sig i. Men fik man det indtryk af Xirany, at hun er en dulle, bliver dette dog brat slået til jorden ved et kig på hendes hænder. Fra albuen og ned efter har hun sorte ærmer, højre hånd er beskyttet af slidt metal, og den venstre af en volumiøs læderhandske med skinnende sølvspænder. Skuldrene er desuden også beskyttet af sort metal. På ryggen bærer hun en rygsæk, der blandt andet indeholder en sort frakke, hun kan bruge i koldt vejr eller til at skjule sig i. Selvom neongrønt der godt ud, er det ikke altid en lige praktisk farve for en snigskytte.
Hun bærer altid et arsenal af våben med sig, men naturligvis er ikke alle synlige for offentligheden. På ryggen hænger en sniperriffel permanent placeret, for den vil hun aldrig nogensinde forlade sit hjem uden. Den er af mærket BlasTech E-17d, og har kostet hende mange credits. Våbnet ganske nyt på på det sorte marked, Men klart et af de bedste og mest effektive. Hendes to blastere hænger på hver side af bæltet, og er af mærket WESTAR-34, og naturligvis modificerede, for hun er lidt af et mærkedyr og går ikke på kompromis. På benen bærer hun ålestramme, sorte læberbukser, og nederst er disse dækket af store, tunge sorte støvler med brede metalspænder og tykke såler.
Xirany er en af de personer, man ikke kan gå forbi på gaden, uden at vende blikket i retningen af. Selv i brogede miljøer fremstår hun som noget unikt og specielt, hvilket hele hendes attitude og ustraling også lægger op til. Hendes mange våben og armor klirrer, og støvlerne slår hårdt mod jorden når hun bevæger sig. Hvis man passerer Xirany på gaden, må man ikke være i tvivl om at den målrettede, selvsikre gang, det fremadrettede blik, den stilsikre påklædning, eller noget af det andet, man lægger mærke til, er fuldt ud bevidst fra hendes side. Hun kan godt lide at blive lagt mærke til, og udstråle at hun er noget specielt.
Baggrund:
Spørger man rundt omkring i galaksen, hvad en theelin er for noget, vil de fleste sikker svare: De er uddøde.
Men som sædvaneligt skal man ikke altid tro på alt, hvad der siges ude i galaksen. Det er rigtig nok at Theelins måske er nær en totalt udryddelse, men de sidste medlemmer af arten er stadig at finde ude blandt stjernerne, hvis man ved, hvor man skal kigge. Der til kommer naturligvis også det utal af halfbreeds, der blev skabt, da racen så sig selv nær udryddelse og forsøgte at redde sig selv, ved at blande sig med andre racer.
Måske er dette i sig selv en meget smuk (omend tragisk) begyndelse på en historie, men der var absolut intet smukt eller særlig tragisk over starten på Ayleens liv. Det var sådan set bare ganske almindelig f*cked up og helt ad Kessel til.
Theelin-kvinder er nok mest kendt for deres smukke sangstemmer. Således var det også for Ayleens mor, men deværre for hende, var hun ikke nogen feteret eller højt elsket sangstjerne i en koncertsal.
Hun var sådan set bare slave hos en hutt. Hutter kan som bekendt også have brug for at blive underholdt med lidt sang og musik engang imellem, og desuden var der vist gået lidt mode i det, at indsamle racer der var tæt på udryddelse.
På et eller andet tidspunkt for omkring 26 år siden, blev Ayleens mor voldtaget og/eller forført af en meget tilfældig lejesoldat. Det blev hun tilfældigvis gravid af, og pågældende lejesoldat var naturligvis smuttet på det tidspunkt. Ikke fordi Ayleens mor på noget tidspunkt havde gjort sig forhåbninger om et kært familieliv med speeder og penthouselejlighed på Coruscant (som stadig hed Coruscant dengang), for hun var slave, og hendes nyfødte datters liv tilhørte også hendes herre.
Derfor blev Ayleen født direkte ind i et liv uden frihed, den grå, kedsommelige nat på Nar Shaddaa for 26 år siden.
Det er ikke nogen dans på roser at vokse op som slave for en hutt. Overikøbet havde Ayleen været så uheldig ikke at arve moderens musikalske gen, og kunne derfor ikke engang slippe afsted med at underholde med sang. Hun blev sat til alt det grove arbejde i stedet for. Ud med skraldet, ned i køkkenet, gør rent, ryd op, gør dit, gør dat. Det var dødsygt, syntes Ayleen.
Men dette liv fik dog heldigvis en ende, da hun var omkring 7 år. Moderen var så heldig (?) at forføre en smugler, der gjorde hende gravid (igen), men heldigvis også var mand nok til at købe hende, datteren og det ufødte barn fri. (Det satte ham så i en ubetalelig gæld til en omtalte hutt, men sådan er livet så trist.)
Ayleen lærte dog hurtigt at selvom man ikke er slave, betyder det ikke nødvendigvis at man er fri. Frihed er ikke noget, man sådan uden videre bliver foræret. Man er sin egen lykkes smed, og må smede mens jernet var varmt. På smuglermånen er der imidlertid kun én ting, man kan smede med. Ayleen lærte ligesåhurtigt, at frihed købes for credits. Dem havde hverken hendes mor eller Shore (det hed han) nogle af, så hun måtte finde ud af at skaffe dem selv. Netop sidstnævnte det var en anden grund til, at det var så vigtigt for Ayleen at tjene penge. Hun havde både en lillesøster og en mor at forsørge, idet hun ikke så Shore som nogen holdbar løsning for familien. Han var ovenikøbet smugler, så han var heller ikke rigtig hjemme.
10-årige Ayleen startede sin karriere i underverdenen, ligesom mange andre af undergrundens sørgelige tilfælde, som lommetyv. Den slags er naturligvis også organiseret, og det hang hurtigt Ayleen langt ud af halsen at aflevere over halvdelen af hendes bytte til en grisk chef. Derfor varede det ikke længe før hun begyndte at tage jobs som kurér for pushere og andre 'forretningsmænd'. Det var ikke et helt ufarligt job, så Ayleen måtte lære sig selv at endten glemme sin nervøsitet og frygt, eller gemme det bag en hård maske. Begge dele gav det samme resultat i sidste ende. De jobs, hun tog, gav hende en del kontakter op gennem de tidligere teenage-år, og hun tog stadig mere og mere risikable jobs, af forskellig karakter. Især efter hun lærte at håndtere en blaster, blev mange ting nemmere. Hun tillagde sig selv en hård attitude, for det var det panser, hun havde bestemt sig for virkede bedst som værn mod omverdenen.
Så kan man spørge, om ikke hendes på et eller andet tidspunkt begryndte at bekymre sig. Men Tareesh, som moderen hed, havde alt for travlt med en masse andre ting. For det første forsøgte hun i lang tid at tjene penge og slå igennem som sangerinde på en cantina, men selvom hun var en dygtig sanger, gik det ikke helt som forventet. Hun havde nemlig imidlertid også erfaret at livet som frikøbt var en smule opreklameret, og havde besluttet sig for at drukne de bitre erfaringer i alkohol i stedet for.
Med hensyn til Shore, blev han skudt da Ayleen var 13.
Da Ayleen var 17 år blev hun forelsket. Dybt forelsket. Den heldige/uheldige fyr var en dusørjæger, og naturligvis én som rigtig mange så op til. En af de mystiske typer, man sjældent fik lov at tale med. Ayleen lod dog ikke dette stå i vejen for sig, men gjorde sit for at gøre indtryk på Geran, som han hed. Han arbejdede en hel del for Black Sun, hvilket også i sig selv var et kvalitetsstempel, mente Ayleen. Han var noget ældre end hun, havde en del mere erfaring i alting, og så til at starte med mest Ayleen som en irriterende lille møgunge. Hun har dog altid været en charmerende pige, og var efterhånden blev god til at få de ting, hun gerne ville have. Hun havde nemlig erfaret at man måtte være en tålmodig kæmper, hvis man ville noget i livet.
Ayleen var sammen med Geran i 2 år, og han lærte hende en hel del om at klare sig gennem livet. Hun fandt i denne periode desuden ud af, at der findes et fantastisk stof kaldet neutron pixie, der giver både følelseskontrol og uovervindelighed. Om hun på noget tidspunkt egentlig elskede Geran, har Ayleen aldrig rigtig spurgt sig selv om. Det er heller ikke vigtigt. For det gik hverken værre eller bedre, end at han naturligvis også døde. En tragisk ulykke, der involverede både kæmpe eksplosioner og en masse døde rodians.
Ayleen var ikke så sønderknust, som hun burde være, blandt andet fordi, det var på det tidspunkt i livet, Ayleen stille og roligt var holdt op med at føle noget som helst. Den dag i dag plejer hun at sige, at hun takker Geran for, at han døde, for det blev lidt af et vendepunkt i hendes liv.
Det forholdt sig nemlig sådan, at han ikke var helt så sej en dusørjæger, som han udgav sig for at være. Han skyldte Black Sun en hel masse penge, og da han døde, besluttede én af bosserne sig for, at nogen måtte betale den gæld tilbage. Det blev selvfølgelig Ayleen, der fik det ansvar.
Lejemordere er der altid brug for på Nar Shaddaa. Det er en nem og hurtig måde at tjene penge på. Og således begyndte Ayleen at skabe sin nye identitet som koldblodig dræber.
Hun besluttede også, at hun ikke gad at hedde Ayleen mere. Det navn mindede alt for meget om en køn, underdanig, sød twi'lek-danser, syntes hun, og det var ikke noget hun ville forbindes med. Xirany lå godt i munden, og passede til noget der var grønt og giftigt og dødsensfarlig, ligesom hun. Efterhånden som hun fik betalt sin gæld af til Black Sun, begyndte hun at skabe sig et navn. Og som den ambitiøse person hun er, tog hun selvfølgelig kun de mest prestigefyldte jobs. Hun havde desuden attitude og selvsikkerhed nok til, at hun hurtigt blev respekteret – ikke at det hjalp på hendes attitude, for den blev kun forværret, efterhånden som hun fik andres respekt. Det var altid Xiranys drøm at komme i en position hvor hun kunne vælge og vrage, og da hun endelig havde betalt Gerans gæld af, havde hun endelig nået sit mål.
På sin vis kan man sige, at Xiranys liv ikke adskiller sig særlig meget fra mange andres. Hun er et sandt barn af den triste, fordærvede undergrund. Der er sikkert en hel masse udskud i underverdenen, der kunne fortælle en livshistorie meget lig hendes. Hun mener også at hendes fortid er ligegyldig, for hvad der adskiller hende fra den grå masse af sørgelige tilfælde er, at hun havde viljen til at kæmpe sig ud af det lort, hun var født i. Hun synes selv, hun er lidt for sej, fordi hun er sådan en fighter – og aldrig nogensinde har fået noget som helst forærrende.
Andet nyttig info: Ayleen ser stadig sin fordærvede mor engang i mellem, selvom man ikke skulle tro det.
Hendes lillesøster ser hun ikke længere, da denne besluttede sig for at skide hul i social arv og dårlige forhold i underverdenen, og tog ud i galaksen for at prøve lykken som sangerinde. På trods af love om raceopdeleing og alt det der, gik det hende faktisk ret godt, og hun blev en ret berømt og ret populær R&B-sangerinde, allermest kendt for sine samfundskritiske tekster. Hun forsvandt dog sporløst for omkring et halvt år siden.
Xirany har derudover faktisk også en lejlighed i den øvre del af Nar Shaddaa, men hun opholder sig der kun sjældent, hvilket indretningen også bærer præg af.
Personlighed:
Man behøver ikke være trænet Kraftbruger, for hurtigt at gennemskue, at Xirany er temmelig forfængelig, og lidt af en narcissist, har man først kastet et blik på hendes iøjefaldende påklædning og selvsikre udstråling. Hun kan sjældent gå forbi et spejl, uden at tjekke sig selv ud.
På det punkt adskiller hun sig måske en del fra mange af de udskud, hun færdes i blandt – men det er og pointen i det hele.
Hvorfor hun føler sig så anderledes og unik, er lidt af et mysterium, for i virkeligheden passer hendes personlighed ret godt på den, man ville forbinde med en hver anden dusørjæger. Hun har et kæmpe ego og er ikke ret bange for særligt mange ting. Hun er både stædig, arrogant, egoistisk, og virker ret respektløs tiltider, tilføjet en mani med at kalde folk diverse øgenavne, bare fordi hun kan. Hun har en sarkastisk humor, og morer sig ofte på andres bekostning.
For det meste virker hun kold, utilnærmelig og lidt mystisk. Det kan virke dragende på nogle, utiltrækkende på andre, men Xirany er ligeglad. Hvis ikke folk kan tage hende, som hun er, må de jo lade være. Derfor er manipulation, bedrag og skuspil heller ikke noget, hun benytter sig af, medmindre det er absolut nødvendigt. Det er tidspilde, mener hun. Hun kan nu godt finde ud af det, hvis hun endelig kommer i en situation hvor hun bedømmer, det ville være smart at trække på hendes uimodståelige karisma (hun er jo en køn pige), men hun gør det aldrig, hvis det er unødvendigt.
Hendes provokerende attitude har nogle gange bragt hende i problemer, men endnu ikke i nogle, hun ikke selv kunne løse. Hun er dog også godt klar over, at man nok skal nedtone sin respektløshed en anelse, når man taler med en nærtagende magtperson – og dem støder hun jo af og til på. Men hun har jo også efterhånden skabt sig et rygte og et image, der gør, at hun kan tillade sig lidt af hvert, og det er hun nogle gange... lidt for klar over.
Xirany er kynisk og skruppelløs i alle henseender. Hun dræber, lyver, stjæler, snyder uden at blinke.
Derfor stoler hun aldrig på nogen, og er altid på vagt hvis nogen prøver at snyde hende. Man kunne godt beskylde hende for at være lidt paranoid. Hun plejer at sige, at det følger med jobbet. Hun har en rimelig kort lunte, og der skal normalt ikke meget til at provokere hende, men hun hæver sjældent stemmen eller begynder at mundhugges med folk. Hellere kontant afregning i form af et blasterskud. Tomme trusler er ikke noget, hun bruger. Hvis hun siger noget, mener hun det som regel. Derfor åbner hun heller ikke munden, medmindre hun har noget at sige: dette sker dog sjældent, for Xirany er i besiddelse af en tunge så skarp som et vibroblade, og har altid en rapkæftet eller skarp bemærkning klar. Hendes stemme er en smule dyb, tiltider hæs og næsten altid i et lige køligt toneleje.
På trods af hendes 'stofmisbrug', hverken ryger eller drikker hun. Hun har såmen ikke noget i mod at feste, men foretrækker energidrik, hvis hun skal indtage noget. Derudover er hun glad for høj technomusik og industrial.
Når man lærer Xirany at kende, finder man ofte ud af, at hun har en del faste veninger i sit ordforråd, som hun ofte slynger ud når snakken falder på politik, livsfilosofi, og verden i det hele taget. Man finder deri også ud af, at hun er meget fordømmende, og synes som udgangspunkt andre folk er nogle idioter, indtil det modsatte er bevist. Det kan godt lade sig gøre at vinde Xiranys respekt, og måske endda komme på den meget indsnævrede liste over folk, hun vil betegne som 'venner'. For at dette kan ske, er der dog visse kriterier der skal være opfyldt: For det første skal du helst være Nar Shaddaaner, ligesom hun, for Smulgermånen er det eneste rigtige sted i galaksen at befinde sig. Som minimum kan det gå, at hvis man har forbindelser i underverdenen, kender de rigtige personer, har gjort sig de rette erfaringer osv. I det hele taget: Man skal have 'fattet pointen'.
Derudover skal du naturligvis kunne klare hendes attitude – og tro mig; Xirany kan sagtens mærke, om folk kan klare hendes attitude eller ej. Det betyder ikke at du skal gøre hvad hun siger eller finde sig i diverse fornærmelser: Du må faktisk hjertens gerne være ligeså rapkæftet og sarkastisk som hun er. Hun kan godt lide modspil, hvis det er af den rigtige karakter. Kommer du på hendes venneliste, skal du dog ikke regne med nogle umiddelbare ændringer i hendes attitude. Folk, som hun bryder sig om, taler hun til, som hun taler til alle andre - selvom hun også godt kan finde på at sige det ligeud, hvis hun synes en person er værd at samle på. Xirany siger oftest hvad hun mener. Tilgengæld kan man også godt regne med, at har du en gang vundet hendes respekt, er Xirany meget loyal, og vil til hver en tid bakke dig op. Er der nogen, der fornærmer hendes venner eller på anden måde gør livet trist for dem, kan man godt regne med at hun vil hævne sig på vennernes vejne. (om de synes det er en god ide eller ej.)
Og hævn fra Xirany er ikke en ting, man skal spøge med. Derfor skal man også passe på med ikke at falde hende i ryggen, hvis man er hendes ven, for hun hader backstabbere, og går ind for konsekvens. Tag generelt hendes trusler alvorligt. I hendes verden involverer konsekvens oftest noget med sætningen: ”Jeg kommer og nakker dig. Personligt.”
Og hun plejer jo at mene, hvad hun siger...
Politik, krig og andet under den kategori, ikke noget der optager Xirany særligt meget. Hun er nok i virkeligheden en smule anarkistisk anlagt, for hun mener ikke, der er behov for nogen større overmagt til at tage hånd om det hele, når det ville køre så fint uden. Magt er noget, hun ikke selv ville give en lunken kop banthapis for. Det lader hun andre om. Der er dog i hendes syn på verden ikke mange magthavere, der ved hvad det handler om. Hun synes alliancen er nogle spassere, der absolut ikke har fattet pointen, og er overbevist om, at Imperiet bare 'gør det for at irritere.'
Derudover er hun for det meste temmelig ligeglad med begge fronter. Det styrer de selv, og hun skal nok lade dem være, så længe de ikke blander sig i hendes liv. Hun vil sådan set heller ikke have noget i mod at arbejde for en fronterne, hvis bare de betaler godt.
Egenskaber:
Xirany er mere end almindelig dygtig med en blaster. Hun sigter, hun skyder, hun rammer sit mål. Og hvis ikke første gang, så i hvert fald den næste. Mne hvis man ikke rammer første gang, plejer man at være død, har hun erfaret – så man kan ligeså godt ramme præcist først som sidst. Og det gør hun (i følge hende selv.)
Rygtet vil dog vide, at hun er endnu bedre med en sniperriffel, end med en blaster. Riflen er dog også hendes foretrukne våben, hvis hun skal likvidere nogen.
Hun bryder sig ikke rigtigt om håndvåben, for hun foretrækker ting, der kan skyde med laser. Hun er dog indehaver af to vibrodaggers. Mest fordi de er ulovlige, der er prestige i at have dem, og fordi de kan være meget nyttige at have ved hånden fra tid til anden. Brænder det på, er hun ikke sen til at benytte sig af termaldetonators, granater eller andre ting der kan sige bang, som hun plejer at have en del af i sit arsenal. Hun er hurtig på aftrækkeren, og hurtighed er netop også hendes fordel i kamp. Som den spikelt byggede kvinde hun er, ville hun af en bredskuldret mand sagtens kunne udkonkurreres på fysisk styrke alene, hvis nogen fik chancen. Hun kan dog nogle nyttige tricks. Derudover mener hun i øvrigt ikke at fysisk styrke skulle være nødvendigt, når man som hun har en masse smarte gadgets at benytte sig af.
I pressede situationer bevarer hun ofte et køligt overblik og er vældig god til at improvisere. Nogle gange er det dog nogle ret risikable improvisationer. Men hun har hidtil ikke viklet sig ind i problemer, hun ikke selv kunne klare sig ud af. På den ene eller den anden måde.
Xirany har en stor svaghed, der overordnet set nok bør regnes som hendes største.
Hun hader at flyve. Og hun kan IKKE finde ud af det.
Skal hun nogen steder hen, hyrer hun derfor altid en pilot med tilhørende skib. Hun plejer ikke at anse dette som noget stort problem. Der er masser af idioter på smuglermånen, man kan ansætte for en billig hyre. Det har dog tvunget hende til at blive bedre til at arbejde sammen med andre (hvilket kan være meget godt), selvom hun til hver en tid stadig foretrækker at se sig selv som en solorytter.
At hun ikke aner noget om flyvning har givet hende en del problemer gennem tiden, men det plejer hun at fornægte. (Hun vil ikke lære at flyve noget som helst. Aldrig nogensinde!!)
Hun har ikke ret mange skills i at betjene en computer eller andet elektronisk udstyr, for det har hun aldrig lært, men hendes liv i den 'barske' underverden har gjort hende fingernem på mange områder. Hun er fx. ret god til at komme ind på steder, hun ellers var forbudt adgang til.
Nåh, ja...
I forlængelse af hele denne beskrivelse af personlighed og egenskaber, skal det også nævnes at Xirany stadig er dybt afhængig af det euforiserende 'krydderi' neutron pixie. Det giver hende evnen til at holde følelserne under kontrol, og præstere sit bedste i enhver situation. Bivirkningerne kommer jo kun når hun ikke tager det.
Ud over de fysiske abstinenser, følger naturligvis også de psykiske. Når man har været under konstant påvirkning af et eller andet stof i mange år, er det klart, at man mister en del virkelighedsfornemmelse. Det er længe siden Xirany har følt, hvad hun virkelig føler, så får Xirany ikke sit fix, bliver hun mildest talt meget underlig. Faktisk skifter hun nærmest personlighed. Det starter som store humørsvingninger, variende fra raseri til overstadig glæde. Derefter bliver hun mere og mere manisk i sin væremåde, og kan efterhånden begynde at virke helt psykotisk.
Naturligvis bliver hendes ydeevne også forrringet, både fordi bivirkninger kan være nedsat styrke i musklerne og smerter i ledene, men også fordi hun mangler den velkendte følelse af uovervindelighed, stoffet giver hende.
