Post by Blust on Dec 15, 2008 9:45:51 GMT 1
Navn: June White
Race: Menneske, hunkøn
Alder: 22 år
Hjemplanet: Chandrilla
Højde: 1,72 m (uden støvler)
Vægt: 65 kg (sidst hun blev vejet er dog et stykke tid siden)
Hårfarve: Hvid
Øjenfarve: Blågrøn
Sprog: Basic
Proffesion: Imperieforædder (er det en proffesion??)
Fortid: June er født på Chandrilla, men opvokset på Imperial Center, siden hendes familie flyttede dertil. Her blev hun medlem af COMPNOR ligesom sine forældre, og har derudover været under imperialsk opdragelse hele sit liv. Hendes forældre var ikke selv aktive i tjeneste, men stærke tilhængere af Kejser Palpatine. Så selvom hun er en kvinde, meldte hun sig ind i militæret, så snart hun var gammel nok. Hun klarede sig ganske udmærket, på trods af det mandsdominerede miljø, og efter sin grunduddannelse fortsatte hun på officersskolen på Carida, hvor også stormtropper bliver udlært.
Også her klarede hun sig godt, men til sin skuffelse så hun gang på gang sine mandlige kammerater blive forfremmet som annerkendelse efter en veludført mission, mens hun selv kun steg langsomt i graderne. Selv hendes kæreste, en af de andre under uddannelse på skolen, var efterhånden et godt stykke foran hende.
Men hun brokkede sig ikke. Hun bed bare tænderne sammen, og kæmpede endnu hårdere med træningen. Gang på gang blev hun sendt på missioner forskellige steder i galaksen. Og gang på gang blev hun vidne til uskyldige civiles død.
Livet i militæret var alt andet end June havde drømt om som ung, eventyrlysten pige. Langsomt, ganske langsomt, smuldrede hendes tillid til Imperiet bort. Men der skulle gå flere måneder, før hun endelig tog en endegyldig beslutning. På det tidspunkt havde hun skændtes flere gange med sin kæreste, der var inderligt loyal overfor Imperiet. Han var begyndt at have mistanke til hende, men så vidt hun vidste, havde han ikke vidergivet sine bekymringer til deres overordnede. En aften fortalte hun ham, at hun forlod Imperiet. For evigt. Hvorfor hun fortalte ham det, vidste hun ikke helt, for hun var udmærket klar over, hvor hans loyalitet lå. Alligevel bad hun ham om at tage med, og vende Imperiet ryggen. Hun havde vel, trods alt, stadig stærke følelser for ham, selvom hun endte med at gå i vrede. Men trods hans afslag, kom der ingen og arresterede hende. Der var intet baghold eller ekstra vagter i den afsides hangar, hvor hun stjal en lille transportfærge. Ingen sender at finde på skibet.
Der skulle gå flere uger, før hun virkelig turde tro, at han ikke havde meldt hende. At hun var sluppet væk.
Herefter tog June til sin fødeplanet, Chandrilla, i søgen efter de oprørsgrupper, hun førhen havde jaget så inderligt. Hun var fast besluttet på at gøre op for sine forbrydelser ved at hjælpe dem, i deres kamp mod Kejseren.
I lang tid har ingen hørt fra hende, men hun står nu på Imperiets liste over forrædere.
Udseende: Som elev på Imperiets officersskole, har June lært at skjule sine følelser bag en kold maske af ro. Hun er rank i ryggen og går med oprejst pande, og hendes hvide hår er altid sat praktisk op, enten i en knold i nakken eller en simpel hestehale. Men hun har et åbent, venligt ansigt, når hun slapper af, og har let ved at smile. Alvoren er dog ofte at finde i hendes vandfarvede øjne.
Hun er slank af bygning, og har tydelige muskler under den lyse hud, efter sin tid som soldat hos Imperiet. Hun bevæger sig med en tydelig feminin ynde, men når hun står og snakker med folk, er det ikke usædvanligt at hun står med let spredte ben, hænderne foldet over brystet, og hagen skudt frem. Hun er ikke nogen tøs.
Hendes påklædning er praktisk, og hun har ikke haft kjole på i årevis.
Personlighed: Som soldat har June lært at parere ordre, og lægge sine følelser til side. Hun var engang en sød, velopdragen, pige, forblændet af drømmen om eventyr og store slag med jublende sejre. Den drøm blev knust bid for bid, da hun gang på gang kom i felten, og oplevede krigens rædsler, og Imperiets kolde grusomhed mod dets fjender. Modsat sine kammerater havde hun svært ved at lukke af for de mange uskyldiges liv, hun efterhånden fik på sine hænder, og til sidst gik det op for hende, at hun ikke længere kunne få sig selv til at tro på Imperiets ord om storhed og retfærdighed.
Trods sin militære træning er June et meget selvstændigt individ. Hun klarer sig fint på egen hånd, men holder dog meget af selskab. Hun er ikke nogen enespænder.
Som lille var hun en glad og frisk pige, og hun har stadig let til latter. Men der er kommet noget kynisk over hendes humor, og hendes øjne har fået et hårdt og alvorligt udtryk, med alle de rædsler de har set.
Hun er ikke bange for at tage fat og udføre hårdt arbejde, og foretrækker som regel at se på den lyse side af livet. Hun er en ildsjæl, og selvom hun er forædder, er hun loyal overfor sine venner, og kæmper inderligt for den sag hun tror på. Frygten for døden overkom hun for flere år siden, i Imperiets tjeneste.
Det sker dog, at hun vågner med et gisp, midt om natten, badet i koldsved over sine mareridt.
Race: Menneske, hunkøn
Alder: 22 år
Hjemplanet: Chandrilla
Højde: 1,72 m (uden støvler)
Vægt: 65 kg (sidst hun blev vejet er dog et stykke tid siden)
Hårfarve: Hvid
Øjenfarve: Blågrøn
Sprog: Basic
Proffesion: Imperieforædder (er det en proffesion??)
Fortid: June er født på Chandrilla, men opvokset på Imperial Center, siden hendes familie flyttede dertil. Her blev hun medlem af COMPNOR ligesom sine forældre, og har derudover været under imperialsk opdragelse hele sit liv. Hendes forældre var ikke selv aktive i tjeneste, men stærke tilhængere af Kejser Palpatine. Så selvom hun er en kvinde, meldte hun sig ind i militæret, så snart hun var gammel nok. Hun klarede sig ganske udmærket, på trods af det mandsdominerede miljø, og efter sin grunduddannelse fortsatte hun på officersskolen på Carida, hvor også stormtropper bliver udlært.
Også her klarede hun sig godt, men til sin skuffelse så hun gang på gang sine mandlige kammerater blive forfremmet som annerkendelse efter en veludført mission, mens hun selv kun steg langsomt i graderne. Selv hendes kæreste, en af de andre under uddannelse på skolen, var efterhånden et godt stykke foran hende.
Men hun brokkede sig ikke. Hun bed bare tænderne sammen, og kæmpede endnu hårdere med træningen. Gang på gang blev hun sendt på missioner forskellige steder i galaksen. Og gang på gang blev hun vidne til uskyldige civiles død.
Livet i militæret var alt andet end June havde drømt om som ung, eventyrlysten pige. Langsomt, ganske langsomt, smuldrede hendes tillid til Imperiet bort. Men der skulle gå flere måneder, før hun endelig tog en endegyldig beslutning. På det tidspunkt havde hun skændtes flere gange med sin kæreste, der var inderligt loyal overfor Imperiet. Han var begyndt at have mistanke til hende, men så vidt hun vidste, havde han ikke vidergivet sine bekymringer til deres overordnede. En aften fortalte hun ham, at hun forlod Imperiet. For evigt. Hvorfor hun fortalte ham det, vidste hun ikke helt, for hun var udmærket klar over, hvor hans loyalitet lå. Alligevel bad hun ham om at tage med, og vende Imperiet ryggen. Hun havde vel, trods alt, stadig stærke følelser for ham, selvom hun endte med at gå i vrede. Men trods hans afslag, kom der ingen og arresterede hende. Der var intet baghold eller ekstra vagter i den afsides hangar, hvor hun stjal en lille transportfærge. Ingen sender at finde på skibet.
Der skulle gå flere uger, før hun virkelig turde tro, at han ikke havde meldt hende. At hun var sluppet væk.
Herefter tog June til sin fødeplanet, Chandrilla, i søgen efter de oprørsgrupper, hun førhen havde jaget så inderligt. Hun var fast besluttet på at gøre op for sine forbrydelser ved at hjælpe dem, i deres kamp mod Kejseren.
I lang tid har ingen hørt fra hende, men hun står nu på Imperiets liste over forrædere.
Udseende: Som elev på Imperiets officersskole, har June lært at skjule sine følelser bag en kold maske af ro. Hun er rank i ryggen og går med oprejst pande, og hendes hvide hår er altid sat praktisk op, enten i en knold i nakken eller en simpel hestehale. Men hun har et åbent, venligt ansigt, når hun slapper af, og har let ved at smile. Alvoren er dog ofte at finde i hendes vandfarvede øjne.
Hun er slank af bygning, og har tydelige muskler under den lyse hud, efter sin tid som soldat hos Imperiet. Hun bevæger sig med en tydelig feminin ynde, men når hun står og snakker med folk, er det ikke usædvanligt at hun står med let spredte ben, hænderne foldet over brystet, og hagen skudt frem. Hun er ikke nogen tøs.
Hendes påklædning er praktisk, og hun har ikke haft kjole på i årevis.
Personlighed: Som soldat har June lært at parere ordre, og lægge sine følelser til side. Hun var engang en sød, velopdragen, pige, forblændet af drømmen om eventyr og store slag med jublende sejre. Den drøm blev knust bid for bid, da hun gang på gang kom i felten, og oplevede krigens rædsler, og Imperiets kolde grusomhed mod dets fjender. Modsat sine kammerater havde hun svært ved at lukke af for de mange uskyldiges liv, hun efterhånden fik på sine hænder, og til sidst gik det op for hende, at hun ikke længere kunne få sig selv til at tro på Imperiets ord om storhed og retfærdighed.
Trods sin militære træning er June et meget selvstændigt individ. Hun klarer sig fint på egen hånd, men holder dog meget af selskab. Hun er ikke nogen enespænder.
Som lille var hun en glad og frisk pige, og hun har stadig let til latter. Men der er kommet noget kynisk over hendes humor, og hendes øjne har fået et hårdt og alvorligt udtryk, med alle de rædsler de har set.
Hun er ikke bange for at tage fat og udføre hårdt arbejde, og foretrækker som regel at se på den lyse side af livet. Hun er en ildsjæl, og selvom hun er forædder, er hun loyal overfor sine venner, og kæmper inderligt for den sag hun tror på. Frygten for døden overkom hun for flere år siden, i Imperiets tjeneste.
Det sker dog, at hun vågner med et gisp, midt om natten, badet i koldsved over sine mareridt.