Post by Doddy on Dec 14, 2008 16:06:13 GMT 1
Navn: Karma Prue. (Alle kalder hende bare Prue.)
Race: Menneske, hunkøn
Alder: 23 år
Hjemplanet: For øjeblikket?? Endmatter. Ellers er hele galaksen hendes hjem.
Sprog: Basic, Huttese, Bothan, forstår en smule wookie.
Højde: 1,6 m
Vægt: 48 kg
Udseende:
Prue har meget kort, strittende violet hår og sorte øjne, som altid er kolde og beregnende. Hendes hud er nærmest dødeligt bleg som følge af for mange års mangel på sollys. Hendes kropsbygning er tynd og skarp, og den virker på ingen måde feminin. Folk forveksler hende oftest med en knægt i slutningen af pubertetsårene, hvilket Prue udnytter til sin egen fordel. Hun går altid klædt i en sort sweatshirt med hætte, en mørkeblå, kort tank top indenunder og grå slidte bukser. Langskaftede støvler er ikke noget hun bruger, i modsætning til resten af galaksen. Hendes sko er brune, lette vandrestøvler med gribesåler, som giver hende et godt afsæt i løb og spring. Den højre hånd er dækket af en kraftig, sort handske besat med nitter. Færdes hun ude, sker det ikke uden hendes lange, midnatsblå trench coat. Hendes bælte om livet er proppet med udstyr til at overleve det barske liv ude i galaksen; to små, men meget kraftfulde blasterpistoler, ekstra ladninger til dem, thermal detonators, klatreline og entréhage, låsedirke, støjsender, credits, lommelygte og bæltetaske med ernæringspiller. På længere ture har hun sin rygsæk med, som hun blandt andet fylder med mad, førstehjælpsremedier og røg- og lysgranater, samt nødblus. Skråt hen over brystet, udenpå hendes tank top, sidder et bælte med en lang række kasteknive i. På ryggen kan hun ved nogle lejligheder ses bære en blasterriffel af ukendt fabrikat.
Det er hendes standard-påklædning, ses hun ude i felten. Men i det sidste halvandet år har hendes tjeneste ombord på Endmatter krævet, at hun er klædt i en identitetsløs, grå uniform og sort kasket. Derudover bærer hun også en sort pagehårsparyk, så ingen bemærker hendes strittende, violette hår, som mindst er brud på et par reglementer.
Prue bærer ingen smykker, bort set fra to sølvøreringe, én i hvert øre. Der er heller ingen særlige kendetegn ved hende, ser man bort fra det violette hår. Hun kan sive ind i en forsamling og forsvinde lige så stille igen, uden at nogen kan huske at have set hende eller talt med hende.
Hun taler Basic med en tydelig accent, og hendes stemme lyder altid dæmpet og ru som en evigt monoton katte-røst.
Væremåde:
Hellere dem end mig. Enhver er sig selv nærmest. Prue lever efter sådanne regler. Hun er vokset op med, at hvis man ikke lærte at klare sig selv i en tidlig alder, kunne man lige så godt lægge sig til at dø. For der var ikke andet, man kunne gøre. Hun er fuldstændig kold over for andre, men virker hverken provokerende eller respektløs. Bare monotomt ligeglad.
Det eneste hverv, hun sætter en ære i, er det, som Syll'kann har udpeget hende til. Spionage mod Imperiet. Prue er kendt for at koncentrere sig om den givne opgave og INTET andet. Hverken tilfangetagne kammerater fra Alliancen eller henrettelser af folk, hun måske kender. Det rører hende ikke. Det er derfor, hun er så god til sit job. Og derfor hun er udstationeret på Endmatter og har været det så længe.
Bliver hun trængt op i en krog, er Prue dog alt andet end uskadelig. Hun er trænet siden barnsben til at tage liv så lydløst og hurtigt som overhovedet muligt. Man vil nok ikke engang registrere, hvad der sker, før det er for sent.
Prue foretrækker at operere i det skjulte og starter sjældent ballade, med mindre hun har brug for det til en afledningsmanøvre. Hun er ikke kræsen, hvad angår valg af jobtilbud. Man tager, hvad man kan få. Gennem sit liv har Prue arbejdet som skibsmekaniker, gadesælger, kurer, hacker, lejemorder, servitrice, drugdealer og danser. Nu holder hun sig til Alliance-opgaver, som Alliancen tilbyder hende.
Egenskaber:
Døm ikke på størrelse. Prue har lært at slås i en tidlig alder og på gaden, så hun kan benytte en del beskidte tricks. Med en fortid som lommetyv har hun stadig lange fingre og lider ikke af nogen som helst samvittighedskvaler over at lette folk for deres punge, og hvad hun nu ellers finder fornødent. Med sin spinkle fysik er hun smidig nok til at klemme sig ind på smalle passager, hvor normale mennesker må give op. Dette er et stort plus, skal hun ryste forfølgere af sig. Vandrer hun omkring på Endmatters gange om natten (det sker dog sjældent) finder hun vej ved hjælp af sin fremragende stedsans – hun kan huske et kort fotografisk i sit hoved efter at have set på det i halvandet minut – og sit nattesyn. Skulle hun rende ind i problemer, har hun følgende motto: Ingen panik. Prue har dog aldrig været ude for at gå i panik. Hun ved ikke, om hun overhovedet er bange for noget. For det meste er alle farer hende ligegyldige.
Da hun foretrækker at dræbe i stilhed, benytter Prue oftere sine kasteknive end sine blastere. Hun er skam en helt hæderlig skytte, men når det gælder om at kaste med knive – så er hun et rent naturtalent. Hun kaster hurtigt, sikkert – og rammer forholdsvis aldrig ved siden af.
Baggrund:
Prue er født og opvokset ombord på et rumskib tilhørende en rumsigøjner-familie. Et sært folkeslag som rejser galaksen tynd som nomader. Hendes mor var ’spåkone’ og levede af at binde godtroende sjæle en eller anden historie på ærmet, om hvad der ville ske dem i fremtiden. Hendes far var bedrager. Ikke i det store, bare små numre som kunne tjene til føden. Prue var deres eneste barn, hvilket var meget unormalt, men hun blev adopteret ind i den store børneflok, som også beboede skibet sammen med deres forældre, Prues mors og fars slægtninge. Det var et hårdt liv at være rumsigøjner. Hver dag var en kamp for livet og for føden, så man måtte hurtigt lære at slå fra sig. Prue kunne i starten kun kradse og bide, men det var nogle gange også nok, da hun mindede om en rasende vildkat, kom hun for alvor i gang. Alt andet hun lærte om at slås, fik hun at vide af sin Bedstemor, truppens matriark.
Da Prue rundede femten år, forlod hun rumsigøjnerne og sin familie for at klare sig selv. Fællesskabet i truppen var ikke noget for hende. Hun rejste til Nar Shaddaa og fik et job som servitrice og danser i en cantina. Livet som praktiserende drugdealer fandt hun dog hurtigt alt for tiltrækkende. Mellem showene solgte hun stoffer til kunder i det skjulte og drev sin egen lille forretning.
Ejeren af cantinaen opdagede hende uheldigvis og ville have slået hende ihjel, havde en kvindelig Bothaner ikke blandet sig. Hun reddede Prues liv og præsenterede sig som Je-Ann Kall’im. Je-Ann arbejdede for Alliancen og tog Prue med sig ind i kampen mod Imperiet. Skønt Prue aldrig havde tænkt sig at tjene en større sag, fandt hun alligevel en spændende afveksling i livet som oprører. Det lå altid i hendes baghoved, at hun kunne trække sig ud af foretagendet, skulle det vise sig at blive for ensformigt. Den tanke er hun dog ikke kommet på endnu.
Der knyttedes overraskende hurtigt et stærkt venskabsbånd mellem Prue og Je-Ann. Bothaneren var også den eneste og den første til at finde et kælenavn til hende: ’Proone’.
Sammen udgjorde de to kvinder en skrap, hårdkogt duo, som gjorde sig bemærket i Alliancen med deres talent inden for Efterretning. Sammen rodede de sig ud i en frygtelig masse problemer – men slap altid helskindet ud af dem igen.
Prue og Je-Anns veje skiltes dog, da Je-Ann blev sendt til Naboo, og Prue selv blev sendt langt inde i Imperiets systemer. Så langt ind at det bragte hende til Endmatter, Stor Moff Adrian Brites flagskib.
Her har hun arbejdet som navigatør det sidste halvandet år, uden anden kontakt til Alliancen end de ordrer hun modtager – og de informationer, hun sender af sted.
Race: Menneske, hunkøn
Alder: 23 år
Hjemplanet: For øjeblikket?? Endmatter. Ellers er hele galaksen hendes hjem.
Sprog: Basic, Huttese, Bothan, forstår en smule wookie.
Højde: 1,6 m
Vægt: 48 kg
Udseende:
Prue har meget kort, strittende violet hår og sorte øjne, som altid er kolde og beregnende. Hendes hud er nærmest dødeligt bleg som følge af for mange års mangel på sollys. Hendes kropsbygning er tynd og skarp, og den virker på ingen måde feminin. Folk forveksler hende oftest med en knægt i slutningen af pubertetsårene, hvilket Prue udnytter til sin egen fordel. Hun går altid klædt i en sort sweatshirt med hætte, en mørkeblå, kort tank top indenunder og grå slidte bukser. Langskaftede støvler er ikke noget hun bruger, i modsætning til resten af galaksen. Hendes sko er brune, lette vandrestøvler med gribesåler, som giver hende et godt afsæt i løb og spring. Den højre hånd er dækket af en kraftig, sort handske besat med nitter. Færdes hun ude, sker det ikke uden hendes lange, midnatsblå trench coat. Hendes bælte om livet er proppet med udstyr til at overleve det barske liv ude i galaksen; to små, men meget kraftfulde blasterpistoler, ekstra ladninger til dem, thermal detonators, klatreline og entréhage, låsedirke, støjsender, credits, lommelygte og bæltetaske med ernæringspiller. På længere ture har hun sin rygsæk med, som hun blandt andet fylder med mad, førstehjælpsremedier og røg- og lysgranater, samt nødblus. Skråt hen over brystet, udenpå hendes tank top, sidder et bælte med en lang række kasteknive i. På ryggen kan hun ved nogle lejligheder ses bære en blasterriffel af ukendt fabrikat.
Det er hendes standard-påklædning, ses hun ude i felten. Men i det sidste halvandet år har hendes tjeneste ombord på Endmatter krævet, at hun er klædt i en identitetsløs, grå uniform og sort kasket. Derudover bærer hun også en sort pagehårsparyk, så ingen bemærker hendes strittende, violette hår, som mindst er brud på et par reglementer.
Prue bærer ingen smykker, bort set fra to sølvøreringe, én i hvert øre. Der er heller ingen særlige kendetegn ved hende, ser man bort fra det violette hår. Hun kan sive ind i en forsamling og forsvinde lige så stille igen, uden at nogen kan huske at have set hende eller talt med hende.
Hun taler Basic med en tydelig accent, og hendes stemme lyder altid dæmpet og ru som en evigt monoton katte-røst.
Væremåde:
Hellere dem end mig. Enhver er sig selv nærmest. Prue lever efter sådanne regler. Hun er vokset op med, at hvis man ikke lærte at klare sig selv i en tidlig alder, kunne man lige så godt lægge sig til at dø. For der var ikke andet, man kunne gøre. Hun er fuldstændig kold over for andre, men virker hverken provokerende eller respektløs. Bare monotomt ligeglad.
Det eneste hverv, hun sætter en ære i, er det, som Syll'kann har udpeget hende til. Spionage mod Imperiet. Prue er kendt for at koncentrere sig om den givne opgave og INTET andet. Hverken tilfangetagne kammerater fra Alliancen eller henrettelser af folk, hun måske kender. Det rører hende ikke. Det er derfor, hun er så god til sit job. Og derfor hun er udstationeret på Endmatter og har været det så længe.
Bliver hun trængt op i en krog, er Prue dog alt andet end uskadelig. Hun er trænet siden barnsben til at tage liv så lydløst og hurtigt som overhovedet muligt. Man vil nok ikke engang registrere, hvad der sker, før det er for sent.
Prue foretrækker at operere i det skjulte og starter sjældent ballade, med mindre hun har brug for det til en afledningsmanøvre. Hun er ikke kræsen, hvad angår valg af jobtilbud. Man tager, hvad man kan få. Gennem sit liv har Prue arbejdet som skibsmekaniker, gadesælger, kurer, hacker, lejemorder, servitrice, drugdealer og danser. Nu holder hun sig til Alliance-opgaver, som Alliancen tilbyder hende.
Egenskaber:
Døm ikke på størrelse. Prue har lært at slås i en tidlig alder og på gaden, så hun kan benytte en del beskidte tricks. Med en fortid som lommetyv har hun stadig lange fingre og lider ikke af nogen som helst samvittighedskvaler over at lette folk for deres punge, og hvad hun nu ellers finder fornødent. Med sin spinkle fysik er hun smidig nok til at klemme sig ind på smalle passager, hvor normale mennesker må give op. Dette er et stort plus, skal hun ryste forfølgere af sig. Vandrer hun omkring på Endmatters gange om natten (det sker dog sjældent) finder hun vej ved hjælp af sin fremragende stedsans – hun kan huske et kort fotografisk i sit hoved efter at have set på det i halvandet minut – og sit nattesyn. Skulle hun rende ind i problemer, har hun følgende motto: Ingen panik. Prue har dog aldrig været ude for at gå i panik. Hun ved ikke, om hun overhovedet er bange for noget. For det meste er alle farer hende ligegyldige.
Da hun foretrækker at dræbe i stilhed, benytter Prue oftere sine kasteknive end sine blastere. Hun er skam en helt hæderlig skytte, men når det gælder om at kaste med knive – så er hun et rent naturtalent. Hun kaster hurtigt, sikkert – og rammer forholdsvis aldrig ved siden af.
Baggrund:
Prue er født og opvokset ombord på et rumskib tilhørende en rumsigøjner-familie. Et sært folkeslag som rejser galaksen tynd som nomader. Hendes mor var ’spåkone’ og levede af at binde godtroende sjæle en eller anden historie på ærmet, om hvad der ville ske dem i fremtiden. Hendes far var bedrager. Ikke i det store, bare små numre som kunne tjene til føden. Prue var deres eneste barn, hvilket var meget unormalt, men hun blev adopteret ind i den store børneflok, som også beboede skibet sammen med deres forældre, Prues mors og fars slægtninge. Det var et hårdt liv at være rumsigøjner. Hver dag var en kamp for livet og for føden, så man måtte hurtigt lære at slå fra sig. Prue kunne i starten kun kradse og bide, men det var nogle gange også nok, da hun mindede om en rasende vildkat, kom hun for alvor i gang. Alt andet hun lærte om at slås, fik hun at vide af sin Bedstemor, truppens matriark.
Da Prue rundede femten år, forlod hun rumsigøjnerne og sin familie for at klare sig selv. Fællesskabet i truppen var ikke noget for hende. Hun rejste til Nar Shaddaa og fik et job som servitrice og danser i en cantina. Livet som praktiserende drugdealer fandt hun dog hurtigt alt for tiltrækkende. Mellem showene solgte hun stoffer til kunder i det skjulte og drev sin egen lille forretning.
Ejeren af cantinaen opdagede hende uheldigvis og ville have slået hende ihjel, havde en kvindelig Bothaner ikke blandet sig. Hun reddede Prues liv og præsenterede sig som Je-Ann Kall’im. Je-Ann arbejdede for Alliancen og tog Prue med sig ind i kampen mod Imperiet. Skønt Prue aldrig havde tænkt sig at tjene en større sag, fandt hun alligevel en spændende afveksling i livet som oprører. Det lå altid i hendes baghoved, at hun kunne trække sig ud af foretagendet, skulle det vise sig at blive for ensformigt. Den tanke er hun dog ikke kommet på endnu.
Der knyttedes overraskende hurtigt et stærkt venskabsbånd mellem Prue og Je-Ann. Bothaneren var også den eneste og den første til at finde et kælenavn til hende: ’Proone’.
Sammen udgjorde de to kvinder en skrap, hårdkogt duo, som gjorde sig bemærket i Alliancen med deres talent inden for Efterretning. Sammen rodede de sig ud i en frygtelig masse problemer – men slap altid helskindet ud af dem igen.
Prue og Je-Anns veje skiltes dog, da Je-Ann blev sendt til Naboo, og Prue selv blev sendt langt inde i Imperiets systemer. Så langt ind at det bragte hende til Endmatter, Stor Moff Adrian Brites flagskib.
Her har hun arbejdet som navigatør det sidste halvandet år, uden anden kontakt til Alliancen end de ordrer hun modtager – og de informationer, hun sender af sted.
