Post by Mara Jade on Dec 12, 2008 22:06:24 GMT 1
Navn: Ethienna Matari (Dæknavn: Katari Danna’an)
Alder: 19
Race: Menneske – halv Socorro, halv nabooneser
Højde: 178 cm
Vægt: 59 kg
Profession: Ethienna har ikke en egentlig profession. Hun har dog udprægede talenter for at affyre en blaster, og kan også håndtere en x-wing, men i øjeblikket er hun uden arbejde. Hun tager hvad hun kan få, når hun har brug for credits. Hun er ikke kræsen...
Hjemplanet: Ethiennas mor kom oprindeligt fra Socorro, mens hendes far var naboneser. Ethienna voksede op på Naboo
Sprog: Ethinna taler og forstår Basic og Ryl
Baggrund/Fortid: Ethiennas far var senator på Naboo. Ethiennas mor kom oprindeligt fra Sorocco, men var søgt til Naboo for at ”søge lykken og få luftforandring”. Det fik hun i allerhøjeste grad, da Ethiennas far forelskede sig i den smukke, mørklødede kvinde. Selvom det i starten var ilde set, at Darred giftede sig med Laina, der egentlig bare var smugler fra Socorro. Det viste sig dog, at Laina ret hurtigt faldt til i rollen som senator frue, og snart vandt hun folkets gunst. Efter at have været gift i et par år, blev Darred og Laina forældre til en lille pige, og de lokale fulgte interesseret med i familiens ve og vel. Især fordi Darred ofte havde gjort sig uheldigt bemærket med kommentarer om totalstyre og diktatorer. Derfor overraskede det heller ikke nogen, at familien gik under jorden, da Palpatine kom til magten.
I de første år boede Ethienna stadig på Naboo med sine forældre. Nogle gange hos forskellige venner og bekendte, der husede dem for et par nætter, og andre gange hos andre modstandsfolk. Ethienna har altså altid været vant til at flytte meget rundt. Da Ethienna var 6 år, begyndte hendes forældre mere målrettet at kæmpe for freden i hele galaksen, og ikke kun for Naboos befolkning. Dette førte dem vidt omkring i galaksen, til der, hvor der var mest brug for dem. De næste år af sit liv tilbragte Ethienna på f.eks. Corellia og Chandrila. Det var måske nok på mange måder et turbulent liv for en lille pige, og der er ingen tvivl om, at hun indimellem var vidne til ting, som små børn ikke burde se, men spørger man Ethienna selv, er hun ikke i tvivl. Hun var glad. Det var et spændende liv, og hun var nok en stor del af tiden ikke klar over, hvor farligt de egentlig levede.
Årerne gik, og da Ethienna var 13 vendte familien endnu en gang tilbage til Naboo, hvor de havde fået at vide, at der var brug for dem. Modstanden på Naboo var meget under cover – det var jo Palpatines hjemplanet, og familien blev mere forsigtige, end de havde været før. Alligevel gik de galt, kort efter at Ethinna var fyldt 16. Tre Imperium soldater stormede familiens gemmested en mørk nat, og Ethiennas forældre blev dræbt i løbet af få minutter. Hvad soldaterne ikke vidste var, at Ethienna også var i huset – blot havde hun været heldig nok til at være i det hemmelig loftsrum. Herfra kunne hun tydeligt høre blasterne, og sine forældres skrig. Resolut åbnede hun våbenkassen, fandt en blaster, og åbnede forsigtigt lugen. De to af soldaterne var døde, før de overhovedet registrerede hvor skuddene kom fra. Den sidste nåede at forsvare sig – og ramte da også Ethienna i armen. Desværre for ham var hun så forblændet af vrede og sorg, at hun ikke ænsede det – men skød ham ned i stedet. Nu startede en vild flugt gennem natten. De eneste personlige ejendele Ethienna tog med sig, var medaljonen om sin hals, den blaster hun havde skudt soldaterne med, og sin hoojib bamse, der altid havde været hendes faste følgesvend rundt i galaksen.
De næste år af Ethiennas liv har nok været de mest turbulente, hun overhovedet har oplevet. Hun er flyttet fra sted til sted, er blevet huset af forskellige oprørsfolk, eller har lejet sig ind på tilfældige værtshuse og vandrehjem. Altid med frygten som en del af bagagen. Adskillige gange var det lige ved at gå galt for den unge pige, og hun har ikke så få soldaters liv på samvittigheden efterhånden.
Det siger næsten sig selv, at det gik galt til sidst. Ethienna boede et par dage hos en venlig stemt familie, der ikke var aktivt med i oprørsbevægelsen. De var dog sympatisører, og havde før huset en flygtning et par dage eller tre. Derfor havde de også givet Ethienna husly. Det skulle vise sig at være en fatal beslutning. Ethienna blev vækket af lyden af ophidsede stemmer, og et eller andet sagde hende, at noget var helt galt. Den stærke følelse af ubehag gjorde, at hun gemte alle sine ejendele under en løs gulvbrædde, før hun sneg sig ud til trappen. Krummet sammen på det øverste trin, nåede hun at være vidne til, at den yngste af familiens børn – en dreng på 4 – blev skudt ned. Hun gjorde hvad hun kunne, men forgæves. Selvom det lykkedes hende at få ram på to af soldaterne, var de for mange, og et skud direkte i skulderen sendte hende ned af trappen. Soldaterne var over hende med det samme. Den første ugerning, hun blev udsat for, som fange af Imperiet var, at familien, der havde taget hende ind, blev skudt ned for øjnene af hende. Ethienna var ikke selv klar over det, men tårerne løb stille ned af kinderne på hende under hele seancen.
Nu begyndte over et halvt års helvede for Ethienna. Siden hendes familien blev dræbt, var Ethienna blevet noget af en torn i øjet på Imperiet – både fordi hun havde temmelig mange liv på samvittigheden, men også fordi hun altid slap væk. Hun blev tortureret både for hævnens skyld, og for at få oplysninger ud af hende. Man var godt klar over, at hun kendte en del til de forskellige oprørere og alliance sympatisører. Ethienna var hård. Hun holdt ud i lang tid. De bankede hende. De sultede hende. De lukkede hende inde i et rum, der var så lille, at hun ikke kunne ligge ned. Hun holdt ud i tre måneder, før de fik den første oplysning fra hende. Nu vidste de, at det kunne lade sig gøre. Man kunne få ting fra hende. Kogende vand over fødderne virkede også, ligesom pisken var ganske nyttig. Jo, de fandt deres metoder. Men hun var stadig stædig. Hun kæmpede for at holde navnene på familierne fra Naboo, der havde hjulpet hende for sig selv. Efter mere end et halvt år i Imperiets kløer kom den dag, der både blev kulminationen på hendes lidelser, men også hendes billet til friheden. Hun skulle hænges. Ikke normalt Imperiets stil, men hey, det lød sjovt, og hun var ikke ligefrem på en af de fineste stationer på dette tidspunkt. Tingene var noget mere primitive her. Umiddelbart lyder det ikke som noget specielt godt, at blive hængt, og det ville det heller ikke have været. Hvis ikke det havde været for en ung soldat, der gennem nogen tid, havde haft medlidenhed med den stakkels unge pige.
Faldet med rebet om halsen brækkede ikke nakken på hende, og det var da Ethienna hang og sprællede i luften, at den unge mand tog sin beslutning. Sådan skulle det ikke ende. Der var kun to vagter foruden ham selv, for Ethienna blev vurderet til at være så svag, at hun ikke udgjorde en trussel. Derfor var det let for ham, at skyde sine tidligere kollegaer ned, og få Ethienna frigjort. Hun gispede efter vejret, i lang tid ude af stand til at sige noget. Hun bare stirrede på ham.
”Løb!” var det første ord, der gled over hendes læber. Og det var med en ru og hæs stemme, for løkken havde klemt hendes stemmebånd. Sammen styrtede de ud på gangen. Den dag i dag ved Ethienna ikke, hvor hun fik kræfterne fra, men man siger, at mennesker har et gevaldigt overlevelsesinstinkt. Det beviste Ethienna den dag. Da de nåede hangaren, forsøgte flere soldater at stoppe dem, og Ethiennas redningsmand blev ramt. Han nåede dog om bord på et skib med Ethienna, og nåede at se, at de fløj mod friheden – før han døde i pilotsædet, og Ethienna endnu en gang var overladt til sig selv. Det er kun et par måneder siden, hun undslap fra Imperiet. Hun har fået falsk id, skifter konstant udseende, og taler ikke mere end højst nødvendigt.. Hun hader den ru og hæse stemme, hun har fået takket være Imperiets reb. I øvrigt er den et kendetegn, hun helst var foruden, ligesom mærket fra rebet, der nærmest skar sig ind i halsen på hende, også er det. Hun er vendt tilbage til Naboo, men har fundet, at mange af de familier, hun angav under torturen er…forsvundet. Hendes eneste trøst i øjeblikket er, at hun i det hus, hvor hun blev fanget, har været i stand til at finde sine ejendele igen. Sin medaljon og sin Hoojib bamse. Om end bamsen er blevet noget medtaget, er den stadig hendes kæreste eje. Nu flakker hun rundt i galaksen, forsøger at holde sig borte fra Imperiet, og samtidig finde oprørerne. Men det er lettere sagt end gjort. Man spørger jo ikke bare folk, om de er med i alliancen.
Udseende: Ethienna er en høj, meget tynd pige. Hun har før været fyldigere, men hendes skikkelse bærer stadig meget tydeligt præg om hendes tid i Imperiets kløer. Hun er ikke specielt fysisk stærk i øjeblikket, og det ses tydeligt. Det er også noget, der generer hende voldsomt, og hun har svært ved at vænne sig til de nye begrænsninger. De manglende kilo har dog ikke fjernet hendes kvindelige skikkelse. Tværtimod står hende talje endnu tydeligere frem nu, og om end både hofte og brystmål er blevet reduceret, er hun stadig en køn pige.
Hendes hår er fra naturens side en mørk chokolade brun fra hendes mors side, og før sine sammenstød med imperiet var det hendes store stolthed. Langt, tyk og næsten altid bundet i en fletning, der enten hang løst ned af ryggen, eller var snoet op i en knold. Nu skifter Ethienna tit udseende, og er i øjeblikket klippet i en markant pagefrisure, der slutter ved hendes spidse hage. Håret er blevet afbleget og farvet utallige gange de sidste par år, og i øjeblikket er det lyst lilla. Den noget specielle hårfarve giver hende ved første øjekast et noget ”vildt” og hårdt ydre. Men hvis man kan se forbi den markante frisure og farve, er Ethienna i besiddelse af et smukt, hjerteformet ansigt, med store, let sørgmodige øjne i en meget brun, næsten sort farve. Hendes kindben står tydeligt frem (nok også grundet ”opholdet” hos imperiet). Hendes bund er stor og blød, men lyser sjældent op i et ægte smil, og det, sammen med de markede kindben og store øjne giver hende et alvorligt ydre. Ethienna går altid med en sølvkæde med en medaljon om halsen. Den indeholder et billede af hende selv med sine forældre, fra kort efter hun blev født. Det er en gave fra hendes far, og er noget af det eneste, der kan identificere hende, som værende en anden en ”Katari”. Derfor er den også altid gemt under hendes tøj.
Ethiennas tøjstil varierer utroligt meget, præcis som hendes hår. Nogle gange er hun iklædt en neutral jumpsuit, andre gange er hun iført kort nederdel, netstrømper og korset. For det meste er det dog enten noget meget højhalset, eller noget med halstørklæde, eller anden form for halsbeklædning. Det gælder jo om ikke at falde til i en ”rolle”. Skulle Ethienne selv vælge ville hun enten være i et par lærredsbukser, en top og en skjortebluse, eller mere feminine sæt med nederdele og tynde bluser. Men det er meget sjældent hun går efter tøj ”hun selv ville vælge” nu om stunder.
Ethienne har adskillige ar sået overalt på sin krop efter torturen hos Imperiet, men de fleste er godt skjult under hendes tøj. Hendes ryg er oversået med små mærker, der ganske tydeligt er brændt ind i huden på hende, ligesom der er flere lange ar, der ser ud til at stamme fra en form for pisk. Huden på hendes fødder er arret, efter et imperie geni fik den geniale idé at hælde kogende vand ud over hendes fødder. Bare for sjovs skyld. Hendes arme, bryst og mave er oversået med ar fra forskellige knive og andre skarpe instrumenter, der er blevet brugt til at pine den stakkels pige. Tydeligst er dog et mærke om hendes hals, der ganske klar vidner om, at hun har dinglet i et reb – sikkert også bare for sjov. Derfor bærer hun næsten altid tøj, der skjuler halsen. Sådan et ar er jo ret afslørende.
Personlighed: Ethienna er en pige, der i løbet af kort tid har oplevet mere, end godt er. Først det brutale mord på hendes forældre, så hendes pludselige debut som morder – og tilmed af folk fra Imperiet. Derefter hendes flugt, hvordan den familie, hun havde søgt tilflugt for, også blev skudt ned for øjnene af hende. Hendes tilfangetagelse og afstraffelse og tortur. Siden hendes flugt, og nu hendes søgen efter ligesindede. Det siger sig selv, at det er meget at sluge. Det har da også gjort Ethienna til en hårdere person, end hun var før. I hvert fald udadtil. Hun siger ikke meget (det skyldes så også hendes møde med rebet), og når hun gør, er det gerne en hård bemærkning, der skal få folk til at holde mund. Hun stoler generelt ikke på folk.
Ethienna kan sagtens klare sig i de mere hårde miljøer rundt omkring, og har ikke noget problem med at fremstå som den hårde pige, med styr på tingene. Under det hårde ydre gemmer sig en anderledes trist, ung pige, der egentlig bare ønsker en favn at forsvinde ind i. En, der passer på hende, og lover hende, at alt bliver godt igen. Realistisk set ved hun godt, at det nok ikke kan lade sig gøre, men når man ligger alene om natten, har man lov at håbe. Det er dog også kun der, Ethiennas indre for alvor kommer frem. I nattens mulm og mørke, når hun atter engang ligger et fremmed sted. Kun der kan tårerne få frit løb, og i de ensomme timer bliver den faste følgesvend, Hoojib bamsen krammet ekstra hårdt. Om dagen er Ethiennas ensomme indre dog skjult bag et par øjne, der signalerer, at hun har styr på alting. Hun er vitterligt en god skuespiller.
Egenskaber: Ethiennas stærkeste side er nok hendes evne til at lade som om. At spille en rolle. Det har reddet hende mangen en gang, når Imperiet endnu en gang var ved at komme for tæt på. Ethienna spiller næsten altid sine roller til pefektion. Hun har et vist talent for at affyre en blaster, og kan så nogenlunde flyve en x-wing – om end galaksen sandt for dyden har set bedre piloter end hende. Ethienna er ikke ret god til at åbne sig og stole på folk – naturligt nok. Desuden er hun ikke specielt stærk, især ikke nu. Hun har til gengæld et overlevelsesinstinkt, der siger spar to, og det er nok mere det, end hendes kamptalenter, der har holdt hende i live indtil nu.