Post by Ærme on Aug 13, 2009 11:08:08 GMT 1
((Larki))
Larki vågnede ved den velkendte larm af byen der aldrig sov. Hun lå bag ved en stabel af opbevarings kasser i en form for træ. Hun havde som oftest sovet her når det var tilladt, eller... når hun i det mindste ikke blev opdaget. Hun strakte sig og kom på benene. Hun kiggede sig om inden hun trådte ud fra hendes skjulested. Hun havde sovet uden at fryse i nat da nogen havde glemt at tage de tæpper med, der nårmalt fungerede som isolation for de varer der blev opbevaret i de store trækasser. Hun gemte dét af tæpperne i hendes taske der lugtede mest af gammel mad. Hvordan tæpperne havde fået dén lugt vidste hun ikke. Og for den sags skyld var hun heller ikke interesseret i. Hun tog favnen fuld af tæpperne der var uden opsyn og vraltede afsted med dem. De måtte kunne skaffe hende noget at spise nu de havde udtjent nattens formål.
Hun gik forbi forretningerne på den gade hun gik ned af. hun var ikke på vej noget specifikke steder hen, men vandrede bare. Til sidst endte hun ved en butik der solgte forskellige elektroniske ting. Det kunne være hun kunne tjene nogle penge på at sælge tæpperne til personen der havde butikken. Hun gik indenfor.
Indenfor var der en overdådighed af forskellige elektroniske anordninger.
Manden i forretningen var lidt af en bums. Nok mere end hun selv var. Han havde normalt pænt tøj på og hans øjne var på hende med det samme: "Hvad vil du?" Sagde butiksejeren surt og vredt. Hun smilte kunstigt som hun altid gjorde. Larki havde aldrig haft anledning til at være glad i hele hendes liv.
"Hej, jeg ville bare høre om du ville have interesse i måske at købe de her tæpper til dine varer når de skal bringes ud?" Sagde hun uskyldigt og sukkersødt, selvom hun var alt andet end det.
Manden så anklagende på hende og sagde så: "Hvor har du fået tæpperne fra?" som om han ikke ville tro på at hun havde anskaffet sig dem på lovlig vis. "Derhjemme. Vi er ved at rydde op på vores loft og jeg er bare ude for at se om nogle ville købe dem?" Hun gav igen et lille sødt pigesmil inden manden kom helt hen til hende fra bag ved disken.
Han bukkede sig ned, og hans lugt af usmagelig parfume og hans beskidte tøj og den lugt det hele gemte sig under gav Larki en umådelig kvalme og lyst til at spytte ham i hovedet.
"Jeg tager dem... for 2 credits" Sagde han mens han tog fat i bunken hun klamrede sig til, som om det var det eneste der var fra at ånde direkte på hende. "4!" sagde hun impulsivt og uden tøven: "Vi- Vi har lige mistet min far og har brug for pengene..." Hun kiggede væk mens hun lod som om hun skulle til at græde. Igen en af alle de kvaliteter hun havde lært af alle hendes år på gaden. Uden forældre, uden et hjem og uden andet end sig selv. "Ok. 4..." sagde manden berogeligende med et lille smil på læberne, mens han gik ud bagved med tæpperne. Hun smilte da han vendte ryggen til. Et par små fine ting der lå meget dyre ud, røg ned i tasken mens han ikke var der. Han kom ud gav hende de 4 credits hun smilte og gik uden at sige tak.
Hun gik herefter ned ad gaden for at få noget at spise på den ærlige eller uærlige måde...
Larki vågnede ved den velkendte larm af byen der aldrig sov. Hun lå bag ved en stabel af opbevarings kasser i en form for træ. Hun havde som oftest sovet her når det var tilladt, eller... når hun i det mindste ikke blev opdaget. Hun strakte sig og kom på benene. Hun kiggede sig om inden hun trådte ud fra hendes skjulested. Hun havde sovet uden at fryse i nat da nogen havde glemt at tage de tæpper med, der nårmalt fungerede som isolation for de varer der blev opbevaret i de store trækasser. Hun gemte dét af tæpperne i hendes taske der lugtede mest af gammel mad. Hvordan tæpperne havde fået dén lugt vidste hun ikke. Og for den sags skyld var hun heller ikke interesseret i. Hun tog favnen fuld af tæpperne der var uden opsyn og vraltede afsted med dem. De måtte kunne skaffe hende noget at spise nu de havde udtjent nattens formål.
Hun gik forbi forretningerne på den gade hun gik ned af. hun var ikke på vej noget specifikke steder hen, men vandrede bare. Til sidst endte hun ved en butik der solgte forskellige elektroniske ting. Det kunne være hun kunne tjene nogle penge på at sælge tæpperne til personen der havde butikken. Hun gik indenfor.
Indenfor var der en overdådighed af forskellige elektroniske anordninger.
Manden i forretningen var lidt af en bums. Nok mere end hun selv var. Han havde normalt pænt tøj på og hans øjne var på hende med det samme: "Hvad vil du?" Sagde butiksejeren surt og vredt. Hun smilte kunstigt som hun altid gjorde. Larki havde aldrig haft anledning til at være glad i hele hendes liv.
"Hej, jeg ville bare høre om du ville have interesse i måske at købe de her tæpper til dine varer når de skal bringes ud?" Sagde hun uskyldigt og sukkersødt, selvom hun var alt andet end det.
Manden så anklagende på hende og sagde så: "Hvor har du fået tæpperne fra?" som om han ikke ville tro på at hun havde anskaffet sig dem på lovlig vis. "Derhjemme. Vi er ved at rydde op på vores loft og jeg er bare ude for at se om nogle ville købe dem?" Hun gav igen et lille sødt pigesmil inden manden kom helt hen til hende fra bag ved disken.
Han bukkede sig ned, og hans lugt af usmagelig parfume og hans beskidte tøj og den lugt det hele gemte sig under gav Larki en umådelig kvalme og lyst til at spytte ham i hovedet.
"Jeg tager dem... for 2 credits" Sagde han mens han tog fat i bunken hun klamrede sig til, som om det var det eneste der var fra at ånde direkte på hende. "4!" sagde hun impulsivt og uden tøven: "Vi- Vi har lige mistet min far og har brug for pengene..." Hun kiggede væk mens hun lod som om hun skulle til at græde. Igen en af alle de kvaliteter hun havde lært af alle hendes år på gaden. Uden forældre, uden et hjem og uden andet end sig selv. "Ok. 4..." sagde manden berogeligende med et lille smil på læberne, mens han gik ud bagved med tæpperne. Hun smilte da han vendte ryggen til. Et par små fine ting der lå meget dyre ud, røg ned i tasken mens han ikke var der. Han kom ud gav hende de 4 credits hun smilte og gik uden at sige tak.
Hun gik herefter ned ad gaden for at få noget at spise på den ærlige eller uærlige måde...