Post by Doddy on Dec 10, 2008 17:37:36 GMT 1
Navn: Kamé Jupal
Alder: 16 år
Race: Menneske, hunkøn
Højde: 1,73 m
Vægt: 66 kg
Hjemplanet: Naboo
Profession: Pilot og nu snigskytte i Alliancens specialtropper.
Sprog: Basic, Naboo og Corelliansk.
Udseende:
Kamé er en lille, spinkelt bygget pige. Ved første øjekast virker hun fuldstændig malplaceret i den barske Alliance, så lille, sød og uskyldig, som hun ser ud....
Riiiight...
Hun har langt, tykt sølvhår, der når hende til taljen. Pandehåret er flettet i to lange fletninger, som bliver holdt sammen med en hårpind i hendes nakke, så det ikke er i vejen, når hun er i felten. Øjnene er dybgrønne og let skæve. Hendes pigede ydre får dem til at virke større, end de egentlig er. Møder man hendes blik, ser man ikke andet end bitterhed, vrede og sorg. Selv i så ung en alder har Kamé allerede taget sine slag fra livet. På trods af hun gerne vil mestre kunsten, er hun ikke særlig god til at skjule de følelser, som helst skulle være frosset inde bag hendes grønne irisser. Skråt ned over hendes ene øje løber et overfladisk, men skæmmende rødt ar som en blodig linie.
Ansigtet er smalt med smukke træk, en gave fra hendes mor. Der er dog et barskt drag over Kamés ansigt fra hendes far. Hun har stadig et strejf af barnlig naivitet i sine træk, grundet sin unge alder, men på mange måder virker hun meget ældre, end hun er.
Arret over hendes øje er et minde fra en af Imperiets bødler, som slog kløerne i hende, men sammen med de mange ar på hendes ryg var det langt fra den værste skade, han påførte hende. Kamé er gravid i sjette måned, hvilket ses tydeligt. Men skulle man vove at minde hende om det, kan man være sikker på at blive skudt.
Hun går klædt i en mørkegrøn pilotdragt med en brun pilotjakke udenover, som hun dog ikke kan lukke på grund af sin voksende mave. På fødderne har hun sorte, grove, langskaftede støvler med spænder hele vejen op ad siden, og om livet bærer hun et våbenbælte med en lille blaster og nogle thermal Detonators. Hendes 'rigtige' våben bærer hun på ryggen: En sniperriffel.
Personlighed:
Kamé stammer fra Naboo, og man burde nærmest forvente, at hun har arvet Naboonesernes rolige og fredelige gemyt og diplomatiske sans. Hendes familie, Jupal'erne, er en anerkendt del af Naboonesiske samfund med en lang perlerække af diplomater i deres historie.
Men alle familier har sorte får. Og Jupalerne er absolut ingen undtagelse.
Engang var Kamé skam alle de ovennævnte ting. Men ikke længere. Livet har ødelagt den del af hende for evigt. Nu ligger den dybt begravet under al den smerte, som hun har oplevet gennem de sidste fire år af sit liv.
Alt hvad der er tilbage, er en pige fyldt med bitterhed og vrede mod Imperiet og alle dem, som har kostet hende så meget smerte. Hun er nærtagende og bidsk, så der næsten ikke skal noget til, før hendes temperament kommer i kog oppe i det røde felt, og hun rejser børster som en anden kat. Hendes graviditets humørsvingninger gør bare Hendes tillid til andre mennesker hænger under nulpunktet, så hun forsøger at holde sig for sig selv. Problemet er, at hun på den anden side også er dybt afhængig af andres selskab, da hun ellers sidder alene tilbage med sine problemer som en blokade rundt om sig. At være sammen med andre presser dem lidt i baggrunden. Selv om hun kan finde på at søge selskab, er hun ikke ude efter at få nye venner. Venner dør alt for hurtigt i krig, så hvorfor opleve smerten ved at miste dem, når du alligevel kan klare dig uden??
Kamé bryder sig ikke om at blive mindet om sin Naboonesiske afstamning, så hun forsøger at glemme den ved at hage sig fast til det Corellianske blod, som strømmer gennem hendes årer. Hun sagde altid sin mening lige ud, oftest uden at tænke på konsekvenserne. At hun skulle have en universitetsgrad i diplomati, er ikke lige det første, man kommer til at tænke på, når man møder hende.
Som kommandosoldat og snigskytte er Kamé efterhånden begyndt at nære en særlig forkærlighed for at smadre ting og skyde folk, og det bærer hendes humor stærkt præg af.
Hun vil gerne virke barsk og kold på det ydre, men Kamé er stadig ikke andet end en teenage-pige, der er kommet i problemer. Kommer man tæt på, er det ret nemt at se, at hun er fyldt med sorg. En sorg som forvandles til vrede mod Imperiet, når hun er i kamp. Her er der ingen bånd til den følsomme, skrøbelige lille Naboo-pige.
Men det sker, at hun græder sig i søvn om natten.
Egenskaber:
For øjeblikket er Kamé ikke klar over det, men hun er Kraftfølsom. Endda meget. Så meget at det er et held, at hun ikke er bevidst om det. Og ingen andre er. For hende tæller de skærpede reflekser og underlige fornemmelser om fare bare som held. Måske mere held, end den gennemsnitlige, galaktiske befolkning oplever på et helt liv. Men nogle er bare mere heldige end andre.
Hun er en fremragende snigskytte, og kan, når det endelig stikker hende, sidde i et træ i længere tid, blot for at vente på sit mål. Specielt når det gælder et Imperiesvin.
De skærpede reflekser gør hun også god brug af i andre kampe end på landjorden. Kamé er en glimrende pilot, en arv som hun, ifølge de mere garvede veteraner, har fra sin far. I hvert fald kan hun flyve lige så forrykt som ham og stadig slippe godt fra det.
Kamé er den lykkelige ejer af en Naboo Starfighter, som hun roder med, når hun ikke lige er ude for at nakke Imperiesvin eller andet nyttigt.
Blandt andre af Kamés kæreste ejendele er et datakort, som indeholder en serie billeder fra hendes tid på Naboo. De betyder utrolig meget for Kamé, og hun vogter dem med sit liv.
Baggrund:
Kamé er det besynderlige resultat af et ægteskabet mellem en Naboonesisk diplomat og en Corelliansk officer. Hun blev født på Naboo i Lake Country, som den næstyngste pige i en børneflok på fem. Som nyfødt havde Kamé mørkt hår, men allerede i sine første år ændredes denne farve til en klar sølvfarve.
Familien levede fredeligt i flere år i Lake Country, men så en dag forlod Kamés far dem. Kamé var fem år på det tidspunkt, og hendes lillesøster var netop fyldt to. På trods af at hun var så lille, havde Kamé kunnet fornemme, at noget trak i hendes far. Hans nære bånd til Corellia eller den borgerkrig, som rasede ude i galaksen, som Naboo holdt sig ude af.
Ved faderens afrejse forsvandt han ud af Kamés mors hukommelse. Hun talte aldrig mere om ham og tog sit pigenavn, Jupal, igen. Skulle nogen finde på at nævne ham, reagerede hun meget skarpt.
Kamé gemte dog en særlig plads i sit hjerte til sin far.
Som ganske lille begyndte Kamé ud at udvise et talent for at bruge Kraften. Noget der glædede hendes mor, men samtidig også bekymrede hende, da Kejserens jægere risikerede at opdage den lille piges styrke. Så hun fortalte Kamé, at hendes gave var en forbandelse, som hun aldrig måtte bruge. Kamé var for lille til at forstå noget som helst, hvad angik Kraften, men hun gjorde, som hendes mor sagde. Senere skulle denne 'forbandelse' dog redde hendes liv.
Da Kamé rundede tolv, var det på tide for hende at vælge, hvad hun ville bruge sit liv på. Hun var ikke sen til at vælge at gå i sin mors fodspor som diplomat. Med lidt held og kontakter de rigtige steder kunne hun måske blive indlemmet i kredsen af royale rådgivere, som hendes mor var en del af. Hun begyndte at læse diplomati og politik på Theeds universitet og viste snart at have sans for området.
Det var også her, hun mødte Corren. Ligesom Kamé interesserede han sig for politik, men det var på et mere intergalaktisk plan, hvor hans mål var at repræsentere Naboo i Senatet på Coruscant. Kamé, derimod, kunne ikke forestille sig nogensinde at forlade Naboo, som hun elskede højt.
Corren viste sig snart at fatte mere end bare en studieorienteret interesse i den sølvhårede pige fra Lake Country med de strålende, grønne øjne. Han efterlod små sedler eller blomster på hendes bord eller fulgte hende hjem, når en forelæsning var blevet sent færdig. Kamé begyndte også at nære varmere følelser for den charmerende dreng fra Theed, og snart blev de da også set gå hånd i hånd på universitetets grønne plæner.
Da Kamé fyldte femten, friede Corren til hende. Nogle ville måske kalde det tidligt at lægge bryllupsplaner, men den indstilling havde hverken Kamé eller Corren. Det var en farlig galakse, de levede i. To år forinden var Kamés storebror, Jillan, blevet indkaldt til hæren. Hun havde ikke set ham siden, hvilket nagede hende frygteligt. Det gjaldt for hende om at leve, mens hun stadig havde sit liv i behold. Derfor var hun ikke sen til at give Corren sit ja, ikke et sekund i tvivl om at hun ville tilbringe resten af sit liv sammen med ham.
Men Imperiets ondskab trængte sig alt for hurtigt ind på livet af dem.
En bagende varm forårsdag besøgte Kamé, hendes mor og hendes søstre en mindre landsby i nærheden af Theed, hvor hendes mor havde venner, som hun ikke havde set årevis. Mens hun besøgte dem, gik Kamé og hendes søstre rundt i byen på opdagelse.
Kamé mærkede det velkendte sug i maven, som fortalte hende, at der var noget galt, længe før hun hørte TIE-bomberne. Så faldt den første bombe.
Imperiet slog til – uden nåde.
Hele landsbyen blev jævnet med jorden. Deres forbrydelse var at have skjult oprørere, indtil de kunne slippe væk fra planeten. Straffen for dette var total udslettelse fra jordens overflade. Det gjaldt alle landsbyens beboere. Mænd, kvinder og børn, unge og gamle.
Kamé overlevede på mirakuløs vis, kun med et par hårde knubs – men hendes mor og søstre var langt fra så heldige. Hun måtte grave deres lig ud af de halvt smeltede ruindynger, som nu havde erstattet landsbyen.
Fra den dag var Kamés tillid til Imperiet smadret. Gennem undervisningen på universitetet havde hun altid troet Imperiet som allierede. Men den overbevisning var forbi nu. Det samme var troen på, at diplomati og forhandling kunne løse alt. Tilliden til hendes egen Dronning forsvandt også, da hun blot var en marionet i Imperiets hænder, med deres øjne og ører overalt i Paladset.
Kamé forlod sit hjem i Lake Country og flyttede ind hos Corren i Theed. På samme tidspunkt sluttede de sig begge til en lokal modstandsgruppe i hovedstaden, bestående af flere tidligere royale sikkerhedsvagter og mange af Kamés studiekammerater. Sammen gennemførte de andre sabotage-aktioner mod Imperiet og ydede hjælp til nødstedte oprørere. Gruppens arbejde blev snart mere seriøst, og de blev en torn i siden på Imperiet.
Kamé blev hurtigt en ildsjæl i gruppen – men med Corren forholdt det helt anderledes. Han havde sin egen dagsorden.
Siden universitetet havde han været på Imperiets lønningsliste som spion. Nu fodrede han langsomt Efterretningstjenestens blodhunde med små godbidder, der langsomt kredsede sig ind på livet af den lille modstandsgruppe.
En aften slog de så til for fuld styrke.
Modstandsgruppens ledere mødtes med andre lokale ledere for at diskutere et angreb mod en Imperial Moff, som ville gæste planeten i nærmeste fremtid.
Ingen anede uråd, før Imperiets hvidpansrede stormtropper sprængte døren til huset, som skulle have været sikkert.
Alle blev skudt. Ingen blev taget som fanger, da Imperiet i forvejen havde en frivillig informationskilde i Corren.
En af Kamés fornemmelser havde placeret hende nær vinduet, da døren pludselig blev slået ind. Hun undgik skuddene imod hende og kastede sig ud gennem vinduet og styrtede hovedkulds ned i en af Theeds floder. Strømmen tog hende med sig, og soldaterne troede hende død, da floden endte i et vandfald for foden af Theeds palads.
De følgende dage blev resten af modstandsgruppens medlemmer opsporet og dræbt. Corren blev som tak for sin indsats belønnet med en post som royal Senator i Theeds palads, hvor han som mange andre fungerede som Imperiets øjne og ører. Kamé nævnte han aldrig mere.
Men den sølvhårede pige havde skam overlevet sit fald i floden. Hun fik kæmpet sig i land længere nede ad floden, i nærheden af paladset. Her stødte en kongelig terne på hende og hjalp hende indenfor, før Imperiets soldater begyndte at gennemsøge byen.
I ternens værelser kom Kamé så meget til kræfter, at hun kunne begynde at tænke på at slippe bort fra Naboo. For blive kunne hun ikke. Imperiet kendte hendes navn og vidste, hvor hun boede. Kamé var udmærket klar over, hvem der havde forrådt hende og resten af gruppen.
Og det glemte hun aldrig.
Men for øjeblikket var hun ude af stand til at gøre noget, andet end at flygte. Hun lånte en ternedragt fra den kongelige tjener, som havde reddet hende, og 'lånte' en Naboo Fighter fra paladsets hovedhangar.
Hun forlod sin fødeplanet i nattens mulm og mørke, for aldrig at se sig tilbage.
Hendes flugt gik dog ikke helt som planlagt.
Hun fik etableret spredte kontakter til Alliancen efter flugten fra Naboo, men de var forsigtige med at stole på hende. Når alt kom til alt, var hun den eneste af to overlevende fra gruppen i Theed – og den anden, hendes forlovede, havde vist sig at være en forræder.
Før Kamé kunne formå at bevise det modsatte, slog Imperiet kløerne i hende.
Her mødte hun en af de mest grusomme og ondskabsfulde bødler, som styret havde frembragt. En mand med Kommandør som rang. Han torturerede den unge pige fra Naboo i flere uger for at få hende til at give ham oplysninger om Alliancens planer, som hun på dette tidspunkt intet vidste om. Kommandøren sig dog ikke tilfreds med det svar. Efterhånden som han pinte Kamé, begyndte han at fatte en mere personlig interesse i den smukke, Naboonesiske pige.
Det lykkedes Kamé at slippe bort med hjælp fra en Alliance-venlig kontakt ombord på det skib, som hun blev holdt fanget på.
Hun fandt en gruppe oprørere at skjule sig hos på Mon Calamari, indtil hun var rask nok til at tage videre. Under dette ophold fik hun så endnu et slag i ansigtet fra sit lange fangenskab hos Imperiet. Hun var gravid med Kommandørens barn. Hendes stædighed havde desværre forhindret hende i at indse det i tide til at få barnet fjernet, så hun stod tilbage med at acceptere sin tilstand som eneste valg. Et valg hun under ingen omstændigheder ville acceptere.
Nyheden om Dødsstjernens endeligt ved Yavin 4 vækkede Kamés kampgejst på ny, og hun forlod Mon Calamari for at opsøge Alliancen ude i galaksen. Folkene i oprørsgruppen på Mon Calamari advarede hende imod at tage af sted i sin tilstand, men det var Kamé alt for stædig og vred til at tage sig af.
Siden har ingen hørt noget fra hende, men det formodes, at hun har sluttet sig til Oprørs-Alliancens styrker ude mellem stjernerne..
Alder: 16 år
Race: Menneske, hunkøn
Højde: 1,73 m
Vægt: 66 kg
Hjemplanet: Naboo
Profession: Pilot og nu snigskytte i Alliancens specialtropper.
Sprog: Basic, Naboo og Corelliansk.
Udseende:
Kamé er en lille, spinkelt bygget pige. Ved første øjekast virker hun fuldstændig malplaceret i den barske Alliance, så lille, sød og uskyldig, som hun ser ud....
Riiiight...
Hun har langt, tykt sølvhår, der når hende til taljen. Pandehåret er flettet i to lange fletninger, som bliver holdt sammen med en hårpind i hendes nakke, så det ikke er i vejen, når hun er i felten. Øjnene er dybgrønne og let skæve. Hendes pigede ydre får dem til at virke større, end de egentlig er. Møder man hendes blik, ser man ikke andet end bitterhed, vrede og sorg. Selv i så ung en alder har Kamé allerede taget sine slag fra livet. På trods af hun gerne vil mestre kunsten, er hun ikke særlig god til at skjule de følelser, som helst skulle være frosset inde bag hendes grønne irisser. Skråt ned over hendes ene øje løber et overfladisk, men skæmmende rødt ar som en blodig linie.
Ansigtet er smalt med smukke træk, en gave fra hendes mor. Der er dog et barskt drag over Kamés ansigt fra hendes far. Hun har stadig et strejf af barnlig naivitet i sine træk, grundet sin unge alder, men på mange måder virker hun meget ældre, end hun er.
Arret over hendes øje er et minde fra en af Imperiets bødler, som slog kløerne i hende, men sammen med de mange ar på hendes ryg var det langt fra den værste skade, han påførte hende. Kamé er gravid i sjette måned, hvilket ses tydeligt. Men skulle man vove at minde hende om det, kan man være sikker på at blive skudt.
Hun går klædt i en mørkegrøn pilotdragt med en brun pilotjakke udenover, som hun dog ikke kan lukke på grund af sin voksende mave. På fødderne har hun sorte, grove, langskaftede støvler med spænder hele vejen op ad siden, og om livet bærer hun et våbenbælte med en lille blaster og nogle thermal Detonators. Hendes 'rigtige' våben bærer hun på ryggen: En sniperriffel.
Personlighed:
Kamé stammer fra Naboo, og man burde nærmest forvente, at hun har arvet Naboonesernes rolige og fredelige gemyt og diplomatiske sans. Hendes familie, Jupal'erne, er en anerkendt del af Naboonesiske samfund med en lang perlerække af diplomater i deres historie.
Men alle familier har sorte får. Og Jupalerne er absolut ingen undtagelse.
Engang var Kamé skam alle de ovennævnte ting. Men ikke længere. Livet har ødelagt den del af hende for evigt. Nu ligger den dybt begravet under al den smerte, som hun har oplevet gennem de sidste fire år af sit liv.
Alt hvad der er tilbage, er en pige fyldt med bitterhed og vrede mod Imperiet og alle dem, som har kostet hende så meget smerte. Hun er nærtagende og bidsk, så der næsten ikke skal noget til, før hendes temperament kommer i kog oppe i det røde felt, og hun rejser børster som en anden kat. Hendes graviditets humørsvingninger gør bare Hendes tillid til andre mennesker hænger under nulpunktet, så hun forsøger at holde sig for sig selv. Problemet er, at hun på den anden side også er dybt afhængig af andres selskab, da hun ellers sidder alene tilbage med sine problemer som en blokade rundt om sig. At være sammen med andre presser dem lidt i baggrunden. Selv om hun kan finde på at søge selskab, er hun ikke ude efter at få nye venner. Venner dør alt for hurtigt i krig, så hvorfor opleve smerten ved at miste dem, når du alligevel kan klare dig uden??
Kamé bryder sig ikke om at blive mindet om sin Naboonesiske afstamning, så hun forsøger at glemme den ved at hage sig fast til det Corellianske blod, som strømmer gennem hendes årer. Hun sagde altid sin mening lige ud, oftest uden at tænke på konsekvenserne. At hun skulle have en universitetsgrad i diplomati, er ikke lige det første, man kommer til at tænke på, når man møder hende.
Som kommandosoldat og snigskytte er Kamé efterhånden begyndt at nære en særlig forkærlighed for at smadre ting og skyde folk, og det bærer hendes humor stærkt præg af.
Hun vil gerne virke barsk og kold på det ydre, men Kamé er stadig ikke andet end en teenage-pige, der er kommet i problemer. Kommer man tæt på, er det ret nemt at se, at hun er fyldt med sorg. En sorg som forvandles til vrede mod Imperiet, når hun er i kamp. Her er der ingen bånd til den følsomme, skrøbelige lille Naboo-pige.
Men det sker, at hun græder sig i søvn om natten.
Egenskaber:
For øjeblikket er Kamé ikke klar over det, men hun er Kraftfølsom. Endda meget. Så meget at det er et held, at hun ikke er bevidst om det. Og ingen andre er. For hende tæller de skærpede reflekser og underlige fornemmelser om fare bare som held. Måske mere held, end den gennemsnitlige, galaktiske befolkning oplever på et helt liv. Men nogle er bare mere heldige end andre.
Hun er en fremragende snigskytte, og kan, når det endelig stikker hende, sidde i et træ i længere tid, blot for at vente på sit mål. Specielt når det gælder et Imperiesvin.
De skærpede reflekser gør hun også god brug af i andre kampe end på landjorden. Kamé er en glimrende pilot, en arv som hun, ifølge de mere garvede veteraner, har fra sin far. I hvert fald kan hun flyve lige så forrykt som ham og stadig slippe godt fra det.
Kamé er den lykkelige ejer af en Naboo Starfighter, som hun roder med, når hun ikke lige er ude for at nakke Imperiesvin eller andet nyttigt.
Blandt andre af Kamés kæreste ejendele er et datakort, som indeholder en serie billeder fra hendes tid på Naboo. De betyder utrolig meget for Kamé, og hun vogter dem med sit liv.
Baggrund:
Kamé er det besynderlige resultat af et ægteskabet mellem en Naboonesisk diplomat og en Corelliansk officer. Hun blev født på Naboo i Lake Country, som den næstyngste pige i en børneflok på fem. Som nyfødt havde Kamé mørkt hår, men allerede i sine første år ændredes denne farve til en klar sølvfarve.
Familien levede fredeligt i flere år i Lake Country, men så en dag forlod Kamés far dem. Kamé var fem år på det tidspunkt, og hendes lillesøster var netop fyldt to. På trods af at hun var så lille, havde Kamé kunnet fornemme, at noget trak i hendes far. Hans nære bånd til Corellia eller den borgerkrig, som rasede ude i galaksen, som Naboo holdt sig ude af.
Ved faderens afrejse forsvandt han ud af Kamés mors hukommelse. Hun talte aldrig mere om ham og tog sit pigenavn, Jupal, igen. Skulle nogen finde på at nævne ham, reagerede hun meget skarpt.
Kamé gemte dog en særlig plads i sit hjerte til sin far.
Som ganske lille begyndte Kamé ud at udvise et talent for at bruge Kraften. Noget der glædede hendes mor, men samtidig også bekymrede hende, da Kejserens jægere risikerede at opdage den lille piges styrke. Så hun fortalte Kamé, at hendes gave var en forbandelse, som hun aldrig måtte bruge. Kamé var for lille til at forstå noget som helst, hvad angik Kraften, men hun gjorde, som hendes mor sagde. Senere skulle denne 'forbandelse' dog redde hendes liv.
Da Kamé rundede tolv, var det på tide for hende at vælge, hvad hun ville bruge sit liv på. Hun var ikke sen til at vælge at gå i sin mors fodspor som diplomat. Med lidt held og kontakter de rigtige steder kunne hun måske blive indlemmet i kredsen af royale rådgivere, som hendes mor var en del af. Hun begyndte at læse diplomati og politik på Theeds universitet og viste snart at have sans for området.
Det var også her, hun mødte Corren. Ligesom Kamé interesserede han sig for politik, men det var på et mere intergalaktisk plan, hvor hans mål var at repræsentere Naboo i Senatet på Coruscant. Kamé, derimod, kunne ikke forestille sig nogensinde at forlade Naboo, som hun elskede højt.
Corren viste sig snart at fatte mere end bare en studieorienteret interesse i den sølvhårede pige fra Lake Country med de strålende, grønne øjne. Han efterlod små sedler eller blomster på hendes bord eller fulgte hende hjem, når en forelæsning var blevet sent færdig. Kamé begyndte også at nære varmere følelser for den charmerende dreng fra Theed, og snart blev de da også set gå hånd i hånd på universitetets grønne plæner.
Da Kamé fyldte femten, friede Corren til hende. Nogle ville måske kalde det tidligt at lægge bryllupsplaner, men den indstilling havde hverken Kamé eller Corren. Det var en farlig galakse, de levede i. To år forinden var Kamés storebror, Jillan, blevet indkaldt til hæren. Hun havde ikke set ham siden, hvilket nagede hende frygteligt. Det gjaldt for hende om at leve, mens hun stadig havde sit liv i behold. Derfor var hun ikke sen til at give Corren sit ja, ikke et sekund i tvivl om at hun ville tilbringe resten af sit liv sammen med ham.
Men Imperiets ondskab trængte sig alt for hurtigt ind på livet af dem.
En bagende varm forårsdag besøgte Kamé, hendes mor og hendes søstre en mindre landsby i nærheden af Theed, hvor hendes mor havde venner, som hun ikke havde set årevis. Mens hun besøgte dem, gik Kamé og hendes søstre rundt i byen på opdagelse.
Kamé mærkede det velkendte sug i maven, som fortalte hende, at der var noget galt, længe før hun hørte TIE-bomberne. Så faldt den første bombe.
Imperiet slog til – uden nåde.
Hele landsbyen blev jævnet med jorden. Deres forbrydelse var at have skjult oprørere, indtil de kunne slippe væk fra planeten. Straffen for dette var total udslettelse fra jordens overflade. Det gjaldt alle landsbyens beboere. Mænd, kvinder og børn, unge og gamle.
Kamé overlevede på mirakuløs vis, kun med et par hårde knubs – men hendes mor og søstre var langt fra så heldige. Hun måtte grave deres lig ud af de halvt smeltede ruindynger, som nu havde erstattet landsbyen.
Fra den dag var Kamés tillid til Imperiet smadret. Gennem undervisningen på universitetet havde hun altid troet Imperiet som allierede. Men den overbevisning var forbi nu. Det samme var troen på, at diplomati og forhandling kunne løse alt. Tilliden til hendes egen Dronning forsvandt også, da hun blot var en marionet i Imperiets hænder, med deres øjne og ører overalt i Paladset.
Kamé forlod sit hjem i Lake Country og flyttede ind hos Corren i Theed. På samme tidspunkt sluttede de sig begge til en lokal modstandsgruppe i hovedstaden, bestående af flere tidligere royale sikkerhedsvagter og mange af Kamés studiekammerater. Sammen gennemførte de andre sabotage-aktioner mod Imperiet og ydede hjælp til nødstedte oprørere. Gruppens arbejde blev snart mere seriøst, og de blev en torn i siden på Imperiet.
Kamé blev hurtigt en ildsjæl i gruppen – men med Corren forholdt det helt anderledes. Han havde sin egen dagsorden.
Siden universitetet havde han været på Imperiets lønningsliste som spion. Nu fodrede han langsomt Efterretningstjenestens blodhunde med små godbidder, der langsomt kredsede sig ind på livet af den lille modstandsgruppe.
En aften slog de så til for fuld styrke.
Modstandsgruppens ledere mødtes med andre lokale ledere for at diskutere et angreb mod en Imperial Moff, som ville gæste planeten i nærmeste fremtid.
Ingen anede uråd, før Imperiets hvidpansrede stormtropper sprængte døren til huset, som skulle have været sikkert.
Alle blev skudt. Ingen blev taget som fanger, da Imperiet i forvejen havde en frivillig informationskilde i Corren.
En af Kamés fornemmelser havde placeret hende nær vinduet, da døren pludselig blev slået ind. Hun undgik skuddene imod hende og kastede sig ud gennem vinduet og styrtede hovedkulds ned i en af Theeds floder. Strømmen tog hende med sig, og soldaterne troede hende død, da floden endte i et vandfald for foden af Theeds palads.
De følgende dage blev resten af modstandsgruppens medlemmer opsporet og dræbt. Corren blev som tak for sin indsats belønnet med en post som royal Senator i Theeds palads, hvor han som mange andre fungerede som Imperiets øjne og ører. Kamé nævnte han aldrig mere.
Men den sølvhårede pige havde skam overlevet sit fald i floden. Hun fik kæmpet sig i land længere nede ad floden, i nærheden af paladset. Her stødte en kongelig terne på hende og hjalp hende indenfor, før Imperiets soldater begyndte at gennemsøge byen.
I ternens værelser kom Kamé så meget til kræfter, at hun kunne begynde at tænke på at slippe bort fra Naboo. For blive kunne hun ikke. Imperiet kendte hendes navn og vidste, hvor hun boede. Kamé var udmærket klar over, hvem der havde forrådt hende og resten af gruppen.
Og det glemte hun aldrig.
Men for øjeblikket var hun ude af stand til at gøre noget, andet end at flygte. Hun lånte en ternedragt fra den kongelige tjener, som havde reddet hende, og 'lånte' en Naboo Fighter fra paladsets hovedhangar.
Hun forlod sin fødeplanet i nattens mulm og mørke, for aldrig at se sig tilbage.
Hendes flugt gik dog ikke helt som planlagt.
Hun fik etableret spredte kontakter til Alliancen efter flugten fra Naboo, men de var forsigtige med at stole på hende. Når alt kom til alt, var hun den eneste af to overlevende fra gruppen i Theed – og den anden, hendes forlovede, havde vist sig at være en forræder.
Før Kamé kunne formå at bevise det modsatte, slog Imperiet kløerne i hende.
Her mødte hun en af de mest grusomme og ondskabsfulde bødler, som styret havde frembragt. En mand med Kommandør som rang. Han torturerede den unge pige fra Naboo i flere uger for at få hende til at give ham oplysninger om Alliancens planer, som hun på dette tidspunkt intet vidste om. Kommandøren sig dog ikke tilfreds med det svar. Efterhånden som han pinte Kamé, begyndte han at fatte en mere personlig interesse i den smukke, Naboonesiske pige.
Det lykkedes Kamé at slippe bort med hjælp fra en Alliance-venlig kontakt ombord på det skib, som hun blev holdt fanget på.
Hun fandt en gruppe oprørere at skjule sig hos på Mon Calamari, indtil hun var rask nok til at tage videre. Under dette ophold fik hun så endnu et slag i ansigtet fra sit lange fangenskab hos Imperiet. Hun var gravid med Kommandørens barn. Hendes stædighed havde desværre forhindret hende i at indse det i tide til at få barnet fjernet, så hun stod tilbage med at acceptere sin tilstand som eneste valg. Et valg hun under ingen omstændigheder ville acceptere.
Nyheden om Dødsstjernens endeligt ved Yavin 4 vækkede Kamés kampgejst på ny, og hun forlod Mon Calamari for at opsøge Alliancen ude i galaksen. Folkene i oprørsgruppen på Mon Calamari advarede hende imod at tage af sted i sin tilstand, men det var Kamé alt for stædig og vred til at tage sig af.
Siden har ingen hørt noget fra hende, men det formodes, at hun har sluttet sig til Oprørs-Alliancens styrker ude mellem stjernerne..
