|
Post by Doddy on Apr 1, 2009 21:29:35 GMT 1
((Cassi))
"Nope, det er vist tydeligt!" Cassi blinker til hende. "Jeg flyver fragt for dem. Længere er den vist ikke."
|
|
|
Post by Mara Jade on Apr 1, 2009 21:56:56 GMT 1
((Ethienna))
Ethienna nikker langsomt. Hendes blik glider en enkelt gang mod blasteren, men ellers er der ingen direkte reaktion.
"Hvad slags fragt, om man må spørge, så?"
|
|
|
Post by Doddy on Apr 2, 2009 7:24:39 GMT 1
((Cassi))
"Personer. Nogle gange. Ellers er der sgu tale om så meget..." Cassi tænder en ny cigarstump. "Sidste last var et læs blasterrifler. Plus et par Mon Cals. Ikke lige min kop te, men jeg gør, hvad jeg får besked på."
|
|
|
Post by Mara Jade on Apr 2, 2009 8:02:54 GMT 1
((Ethienna))
"Ja ja, sådan er det jo, når man bliver betalt for sit arbejde, ikke sandt? Så må man gøre, som man får besked på..." Hun trækker på skuldrene og ser så på Cassi med et let hævet øjenbryn.
"Så det er virkelig i ramme alvor? Jeg er havnet på et skib, hvis kaptajn flyver for oprørerne?"
|
|
|
Post by Doddy on Apr 2, 2009 21:48:59 GMT 1
((Cassi))
"Jep, søster..." Cassi tager et ordentligt sug af sin cigar. "Men du kan selvfølgelig aldrig være helt sikker på, at jeg taler sandt, vel?" Hun rejser sig og begynder at samle tallerkenerne sammen.
|
|
|
Post by Mara Jade on Apr 4, 2009 16:13:52 GMT 1
((Ethienna))
"Næh - og du kan heller ikke være helt sikker på, at du kan stole på mig, vel?" Ethienna ser på Cassi med et næsten sukkersødt smil
|
|
|
Post by Doddy on Apr 4, 2009 16:32:45 GMT 1
((Cassi))
"Det er korrekt." Cassi vipper let med sin blaster. "Og det er derfor, at jeg sidder med blasteren, lille skat. Og ikke dig."
|
|
|
Post by Mara Jade on Apr 4, 2009 16:44:09 GMT 1
((Ethienna))
Ethienna lægger hovedet lidt på skrå.
"Så, hvad? Du er bange for jeg forråder dig til Imperiet? Prøver på noget? Overtager skibet og flyver os til Kessel?"
|
|
|
Post by Doddy on Apr 5, 2009 12:15:55 GMT 1
((Cassi))
Cassi slår en høj latter op. "Lille sveske, hvis du kan styre den her skrotbunke, så er det sgu lige før, at du skal have lov til at forråde mig og flyve os til Kessel!!!"
|
|
|
Post by Mara Jade on Apr 5, 2009 17:24:48 GMT 1
((Ethienna))
Ethienna ryster på hovedet med et grin.
"Godt så, det er du ikke bekymret for? Men hvad skulle jeg så kunne udrette? Bange for jeg er en dræbermaskine i forklædning?"
|
|
|
Post by Doddy on Apr 5, 2009 17:37:36 GMT 1
((Cassi))
"Kvinder kan sagtens være dræbermaskiner. Jeg har oplevet et par stykker på nært hold." Cassi skærer ansigt. "På en måde er jeg sgu glad for at være sluppet væk fra Nar Shaddaa igen. Nogle gange har væggene øjne." Hun sætter blasteren i sit bælte. "Jeg vælger sgu at tro på, at du skal købe svampe. Eller hvad det nu var, at du sagde, du skulle."
|
|
|
Post by Mara Jade on Apr 5, 2009 17:46:37 GMT 1
((Ethienna))
"Jeg tror nok, at jeg sagde, jeg skulle hente dem. Og sælge dem videre" Ethienna trækker på skuldrene. Hun ved ikke, om hun skal stole på Cassi. Om hun kan. Det ville være så rart. Så befriende.
"Hvor lang er turen til Felucia egentlig?"
|
|
|
Post by Doddy on Apr 5, 2009 18:14:25 GMT 1
((Cassi))
"Nogle timer. Ikke mere. Tror jeg." Cassi skodder sin cigar. "Vil du spille sabaac eller prøve at få noget søvn, før vi er fremme?"
|
|
|
Post by Mara Jade on Apr 5, 2009 19:58:17 GMT 1
((Ethienna)) ethienna flytter lidt på sig. "jeg har aldrig lært at spille sabbacc "
|
|
|
Post by Doddy on Apr 5, 2009 22:44:22 GMT 1
((Cassi))
"Det er ellers ikke så svært, skattepige!!" Cassi rejser sig op og begynder at rode i nogle skuffer. "Lad mig lige se, om jeg har et fuldkomment dæk."
|
|