|
Post by Mara Jade on Feb 4, 2009 23:08:58 GMT 1
Ethienna træder ind på Mynockhulen, og lader blikket glide rundt. Umiddelbart kan hun ikke få øje på Joss, så hun slentrer roligt længere ind i lokalet.
|
|
|
Post by Blust on Feb 5, 2009 12:59:37 GMT 1
((NPC))
Kasinoet er faktisk pænt befolket, tidspunktet af dagen taget i betragtning. Folk sidder samlet ved bordene om forskellige kortspil, eller foran skærme og vædder om udfaldet af forskellige halsbrækkende racerløb. Selve lokalet er dunkelt, primært oplyst af kulørte gløderør, der svinger sig dekorativt om søjler, vægge, borde og baren.
Joss er ingen steder at se. Men fra et sted i skyggerne bliver Ethienna betragtet...
|
|
|
Post by Mara Jade on Feb 5, 2009 13:40:51 GMT 1
Ethienna lader endnu en gang blikket glide rundt i lokalet, men hun stille går fremad. Hun stopper op foran en skærm en stund, og følger løbet med øjnene. Så ser det da ud som om, hun hører til der.
|
|
|
Post by Blust on Feb 5, 2009 13:52:30 GMT 1
((NPC))
Flere folk står og hepper på deltagerne på skærmen, og Ethienna falder pænt ind i mængden. Det er trods alt Nar Shaddaa. Der går et par minutter, så lyder pludselig en kvindestemme så tæt ved hendes øre, at hun må kunne mærke varmt åndedrag mod sin kind: "Jeg skal hilse fra Joss,"
|
|
|
Post by Mara Jade on Feb 5, 2009 15:06:45 GMT 1
Ethienna nikker uden at tage blikket fra skærmen. Hvis man ikke vidste bedre kunne man tro, det var en flot manøvre i løbet, der fik et anerkendende nik. Hun træder tilbage på foden, så hende og kvinden står nogenlunde side om side. "er det dig, jeg skal mødes med?" hendes stemme er lav, og da folk er opslugt af løbet, er det usandsynligt, at nogle vil lægge mærke til deres dæmpede samtale
|
|
|
Post by Blust on Feb 7, 2009 13:39:26 GMT 1
((NPC))
"Det er det blevet," En bar arm med klirrende armbånd slynger sig om Ethiennas arm, og trækker lidt i hende. Så hæver hun stemmen, så de omkringstående sikkert kan høre hende. "Kom nu, det er keeedeligt... Lad os finde et bord!," Hun fniser, og ser sig ubekymret omkring. Hvis Ethienna ser på hende, vil den fremmede kvinde nok bedst kunne beskrives som ung, smuk, og festklædt. hendes hår er mørkt vinrødt, og hendes hud har en skarpere tone end de fleste menneskers.
|
|
|
Post by Mara Jade on Feb 7, 2009 17:31:18 GMT 1
Ethienna lader sig kun modvilligt løsrive fra skærmen.
"Så, lad gå da..." hun sukker opgivende, og ser så på den anden kvinde med et glimt i øjet.
"Men kun hvis du giver en drink" Hun løfter et øjenbryn og smiler til den anden kvinde, mens de begiver sig væk fra skærmene.
|
|
|
Post by Blust on Feb 8, 2009 22:50:19 GMT 1
((NPC))
"Ja ja, okay, men så er næste runde altså din...!" Hun fniser og hiver Ethienna med sig gennem lokalet. "Fik du pakken?" Hendes stemme er pludselig stille og alvorlig, da de kommer lidt på afstand, og ind mellem nogle borde hvor folk spiller kort.
|
|
|
Post by Mara Jade on Feb 8, 2009 22:53:21 GMT 1
Ethienna nøjes med at nikke til svar. Der er ingen grund til at tale, hvis det ikke er nødvendigt. Hun skæver til kvinden ud af øjenkrogen.
|
|
|
Post by Blust on Feb 9, 2009 0:03:01 GMT 1
((NPC))
Kvinden smiler som svar til Ethiennas tavse nik, men for resten af gæsterne vil det nok mest ligne et almindeligt, småpjattet smil. De når baren, og kvinden gør et kast med hovedet for at få sit hår ud af ansigtet, og bestiller roligt to drinks. Dog uden at spørge Ethienna om hun har nogen præferencer. Det er ren proforma.
|
|
|
Post by Mara Jade on Feb 9, 2009 0:10:12 GMT 1
Ethienna læner sig afslappet mod disken, og ser sig diskret om. Mængden af mennesker overrasker hende lidt, men det gør ikke så meget. HUn har for længe siden lært, at jo flere mennesker der er, jo lettere er det at skjule sig. Vil du være diskret, så gør det et sted med mange mennesker... Hun ser på kvinden med et stort smil. For udenforstående, vil det se ud som om, det bare er to veninder, der hygger sig sammen.
|
|
|
Post by Blust on Feb 9, 2009 21:03:50 GMT 1
((NPC))
Kvinden snupper de to glas der bliver sat på disken foran dem, og nikker mod et hjørne af lokalet. "Kom, lad os finde et bord, mine fødder slår mig ihjel!" Hun går beslutsomt hen mod et tomt bord der er lidt for sig selv, men uden at gemme sig helt væk i hjørnet. "Ah, meget bedre!" Hun lirker sine højhælede sko af da hun er kommet ned at sidde, men blikket hun sender Ethienna over smilet er alvorligt. "De leder efter dig,"
|
|
|
Post by Mara Jade on Feb 9, 2009 21:11:00 GMT 1
Ethienna føler et strejf af panik dybt nede i maven. Hendes ansigt røber dog intet, og det lykkes hende også relativt hurtigt at skubbe følelsen fra sig. Hun har lært at panik ikke fører noget godt med sig. Hun griber om glasset med begge hænder, og læner sig fortroligt ind mod den anden kvinde, med et stort smil på læberne. Illusionen skal jo helst fastholdes.
"Hvem gør?"
|
|
|
Post by Blust on Feb 9, 2009 22:20:56 GMT 1
((NPC))
"Nogen. Du er i hvert fald blevet skygget siden du forlod hangaren," Kvinden sender hende et hårdt blik. "Se hellere at komme væk herfra," Hun rækker ind i sin jakkes inderlomme efter noget. "Her skulle være nok til et lift fra månen. Du havde pakken?" Hun rækker ikke Ethienna pengene endnu. Arbejde er trods alt arbejde.
|
|
|
Post by Mara Jade on Feb 9, 2009 22:24:14 GMT 1
Ethienna ruller med øjnene. Så meget for Joss' "Jamen, de kender dig ikke, så det er ikke farligt"
Hun rækker ind i sin dragt, og hiver den lille pakke frem, og lader den diskret glide over til kvinden overfor. Hun smiler stadig venskabeligt til hende.
"Selvfølgelig har jeg den"
|
|