|
Post by Doddy on Feb 3, 2009 22:48:48 GMT 1
((NPC))
Manden brummer smertefuldt, da han bliver hevet på benene, men ellers kommer der ikke en lyd fra ham. De grønne øjne kunne dog dræbe alene med det blik, de sender officeren.
((Anden NPC))
Den kappeklædte mand følger efter officeren og betragter Xirany med sammen interesse, som man studerer et kunstværk, som absolut ikke har noget budskab. De blå øjne forbliver lige frosne. Så spiller et svagt smil om mandens læber. "Din kniv, kære. Der er ingen grund til at lave en scene."
|
|
|
Post by True Image on Feb 4, 2009 0:10:22 GMT 1
Xirany viser ingen tegn på overraskelse, da den kappeklædte fyr pludselig lader til at have afsløret hendes lille trick. Men hun tøver heller ikke et øjeblik. Næppe før han har afsluttet sætningen, skyder hendes knivhånd gennem luften og kniven flyver i direkte kurs mod officeren. Afledningsmanøvre. Så skal det gå hurtigt. Hun sender et velrettet spark efter maven på den kappeklædte fyr, og trækker sin blaster, for at skyde samtlige at de andre folk i smadder før de når at reagere ordentligt.
|
|
|
Post by Doddy on Feb 4, 2009 0:43:55 GMT 1
((NPC))
Kniven når aldrig sit mål. Den bliver slynget ud af kurs af en eller anden usynlig hånd og rammer muren med en harmløs skramlen.
Knap så harmløs er den kappeklædte mand, da Xirany sparker efter ham. Han undviger med største lethed hendes spark, næsten som om han havde set det komme...
((DOOM!!))
Så lyder der et skarpt hvæs, da en blodig rød klinge pludselig springer ud af intet fra den kappeklædtes hånd. Et rødt skær spreder sig som ringe i vandet ud i gyden, før lyssværdsklingen farer gennem luften som et arrigt dyr.
- og skærer direkte gennem Xiranys knivhånds håndled, som var det lavet af blødt smør.
|
|
|
Post by Blust on Feb 4, 2009 1:33:32 GMT 1
((Imp))
Samtlige soldater ser ud som om der er gået et stød igennem dem, og på nanosekundet er de parate til at skyde den grønhårede kvinde ned. De når det bare ikke, for deres kappeklædte følgesvend er endnu hurtigere.
Lyssværd er ikke noget normalt syn i galaksen, end ikke blandt Imperiets elitesoldater. Faktisk har de fleste enten glemt eller fortrængt hvad sådan et våben engang stod for, selvom det stadig kan sende kuldegysninger ned ad ryggen på folk.
|
|
|
Post by True Image on Feb 4, 2009 1:50:48 GMT 1
Af alle reaktioner, af alle forsvar, var dette nok hvad Xirany havde forventet mindst. Hun har ikke haft nogen mulighed for at forvente det, for hun har aldrig nogensinde hverken set, eller hørt, om lyssværd. Jo måske engang, kan det ske, hun har hørt noget fortalt, men det har hun sgu da forlængst glemt alt om.
Det sortner for hendes øjne, og hun når ikke rigtigt at fatte hvad der foregår, før hun er faldet på knæ på jorden. Hendes hånd gør ondt, registrerer hun, men da hun åbner øjnene igen opdager hun, at der ikke længere er nogen hånd. Kun et afsvedent håndled der, hvor hånden engang var. ... f*ck!!!
Selvom hun hurtigt får fokus tilbage, er hun stadig ude af stand til at fremsige nogen ord. hun retter de sorte øjne op mod den kappeklædte fyr, med et blik, der for engangs skyld udtrykker noget. Man kan spore en del chok og lurende raseri i dem, i hvert fald.
|
|
|
Post by Doddy on Feb 4, 2009 14:47:54 GMT 1
((NPC))
Den rødhårede mand, som bliver holdt mellem to stormtropper, stivner fuldstændig, da den blodigt røde klinge skærer gennem luften og hakker Xiranys hånd af. Det er mere end tydeligt, at han af alle ting ikke havde regnet med, at en Jedi Hunter ville komme ind i billedet.
((Jedi Hunter))
Den røde klinge forsvinder med en elegant bevægelse, da manden deaktiverer sit våben og placerer det i bæltet igen. Hans blå øjne møder Xiranys sorte, og et blegt smil spiller om hans læber. "Du fik en advarsel. Du valgte at overhøre den."
|
|
|
Post by Blust on Feb 4, 2009 20:29:03 GMT 1
((Imp))
Officeren sender jedi hunteren et mørkt blik, inden han giver tegn til sine soldater. "Sørg for at hun ikke prøver på flere dumme ting, og få dem så med,"
|
|
|
Post by True Image on Feb 4, 2009 20:45:04 GMT 1
Rimelig elegant, i forhold til hendes tilstand, får Xirany kæmpet sig op på benene igen. Hun ignorerer fuldstændig officeren som hun for et kort, skæbnesvangert øjeblik siden forsøgte at dræbe, og holder sit kølige blik mod fyre i kappen. Hendes arm uden hånd, holder hun tæt ind til kroppen. Det gør ondt, næsten ulideligt ondt, og det kan man måske godt se en smule i hendes mimik. Og det tiltrods for at neutron pixie faktisk forhøjer hendes smertetærskel en del. Der er dog grænser.
"Næh, det gjorde du sådan ikke." Svarer hun ham køligt uden en eneste trækning i ansigtet. "Du bad mig om min kniv. Jeg gav den bare til din ven i stedet for." Hun kaster let med hovedet i retningen af officeren. Ja, hvis man ikke kan gøre andet, kan man altid irritere.
|
|
|
Post by Doddy on Feb 4, 2009 21:18:16 GMT 1
((NPC))
Den kappeklædte mand ser udtryksløst på hende. Så smiler han igen sit blege smil, som slet ikke når hans øjne. "Trodsig... Det kan jeg lide." Med disse ord vender han sig og går tilbage mod gydens udmunding til gaden.
|
|
|
Post by Blust on Feb 4, 2009 21:50:56 GMT 1
((Imp))
Officeren mister åbenbart tålmodigheden, for han skubber den kappeklædte til siden, og griber fat i Xirany. Uden den store medlidenhed med hendes tab trækker han hende afsted, og soldaterne bag ham skubber den anden fange frem. "Så går vi,"
|
|
|
Post by True Image on Feb 4, 2009 23:01:09 GMT 1
"Årh hvad, han er faktisk lidt af en hidsigprop." Bekendtgør Xirany med en ikke særligt entusiastisk tone i stemme, som om det blot var en tanke til sig selv, og ikke beregnet for officeren at høre. Det var det nu nok, for hun kaster samtidig et blik bagud mod ham, selvom hun lader sig føre med uden de store protester. Hvis bare hun kunne få fat i kniven i hendes bælte, uden at nogen så det, kunne hun sagtens gøre noget smart om lidt.
|
|
|
Post by Doddy on Feb 4, 2009 23:28:10 GMT 1
((NPC))
Den kappeklædte, som går foran dem, stopper op og vender sig mod Xirany. "Det tror jeg ikke engang, at du skal prøve på," siger han i en let tone, før han vender sig om igen og fortsætter ned ad gyden.
((NPC))
Manden mellem de to stormtropper følger med i en trodsig tavshed. Nærmest som om han ved, at han får brug for den egenskab senere.
|
|
|
Post by Blust on Feb 5, 2009 12:53:39 GMT 1
((Imp))
Officeren ser på Xirany da kappefyren taler til hende. -Og giver hende så en knytnæve direkte i maven, der må kunne slå luften ud af selv en gamorrean. "Flere dumme idéer og den anden hånd ryger også. Har du forstået?" Hans stemme er hård, og selvom han taler i et normalt lavt toneleje, kan man nok fornemme at han kan hæve stemmen til en betydelig røst.
|
|
|
Post by True Image on Feb 5, 2009 14:55:48 GMT 1
Xirany når knapt nok at vende den kappeklædte mands ord i hovedet, før officerens knytnæve rammer hende i mellemgulvet og hun tvinges til at knække sammen på midten. "Hvem har pisset i din morgenkaffe, Sleemo?" Stønner hun sammknebent, før hun med en tænderskærrende grimasse forsøger at rette sig op igen. Hun møder hans øjne med et hårdt blik, da hun står ret op igen. "Hvad får dig til at tro jeg har nogen ideer? Kunne da aldrig falde mig ind." Siger hun udtryksløst, så man ikke rigtig kan bedømme om det er en lodret løgn hun fyrer af, eller hun bare er sarkastisk.
|
|
|
Post by Doddy on Feb 5, 2009 22:40:32 GMT 1
((NPC))
Den rødhårede mand kaster et blik i hendes retning, men det eneste hun får at se, er hans øjne, der for et øjeblik vender sig mod himlen, før han ser udtryksløst lige frem igen.
((NPC))
Den kappeklædte tager ikke øjnene fra Xirany, og han smil bliver en smule bredere. Så strejfer hans fingerspidser lyssværdet i hans bælte, næsten som om han længes efter at bruge det igen. "En grund... Giv mig bare en grund til."
|
|