Nu skal du se...

[~V~]

Som tidligere fører Dax an men det ser ikke ud til at være helt klar over hvor han vil hen. Piloten kan godt lide at have overblik, og den slags er tit svært i Nar Shaddaas mange smalle og snævre gader. Så chancen for at fare vild er der. Jamen.. Det var sgu da lige her-

Til hans store lettelse ankommer de i samme øjeblik til noget der kunne ligne en mindre privat garage/landingsplads. Han nikker til de folk der arbejder i nærheden af stedet, da de kan genkende hinanden, og spadserer direkte igennem den store åbne port og ind til sit skib, en Firespray-31 der står pænt og venter på ham.

Da de begge er kommet indenfor i garagen vender Dax sig rundt, breder armene ud og siger "tadaa!" til Keen. Uanset hvad forventer han en eller anden form for positiv reaktion fra den lille dreng. Den slags plejer de jo at være vilde med... Rigtige rumskibe...

[Terror]

Keen stopper op på stedet og glor stadig med begge hænder om sine taskestropper, på det store skib

"Wow... " siger han spagt
"Er det dit eget skib?"

[~V~]

"Yepsen!" Dax vokser et par centimeter af stolthed da han retter ryggen og puster sig op.
"Lige fra hypermotor til blasterkanon! Tasha hedder hun, og hun er lige så farlig som hun er smuk!"

Efter nogle skridt befinder han sig ved skibet og lægger en hånd på dets kolde metalliske overflade. Han kigger bagud imod Keen og siger, "grunden til at jeg tog dig med her Stump, er fordi at jeg har et tilbud til dig. Jeg har på fornemmelsen at dine forældre ikke er på denne her planet og jeg fornemmer også at de nok heller ikke vender hjem lige foreløbigt. Derfor bliver du, og måske vi nødt til at gøre noget!"

Efter at have trukket sin hånd til sig selv går han tilbage imod Keen. Det han nu vil sige har en chance for at binde ham til noget, hvilket han sjældent har lyst til. Men dette her er ikke et spørgsmål om lyst for Dax, men om moral.
"Mit tilbud er: at vi sammen drager ud i galaksen på jagt efter dine forældre. Chancen for at tilfældigt støde på dem er meget større derude end det er på denne her planet! Så... Hvad siger du til det?"

[Terror]

Keen har aldrig kendt nogen der ejede et helt skib, dem derhjemme havde højest hjulpet med at lave et... Selv har han kun repareret små scootere og lign.
Han følger langsomt efter Dax hen til skibet, og er lige ved at få ondt i nakken af at læne hovedet så langt tilbage for at kunne holde blikket på skibet hele tiden.
Hvor var det vildt det her.

"Orv..." mumler han, stadig uden at kunne løsrive blikket.
"Det er mægtig flinkt af dig, det vil jeg meget gerne... Men..." siger han og får endelig vredet blikket fra skibet da han kommer i tanke om hvordan Nar Shaddaa er

"Jeg kan altså ikke betale noget.. Og jeg tror heller ikke mine forældre kan.."

[~V~]

"Gu' kan du så betale noget", hans grin er ikke til at tage fejl af, han mener det venligt.
"Hvis du bare hjælper mig på rejsen med at bære ting og holde Tasha her i stand, så burde det være betaling nok i sig selv. Men husk Stump: du kan altid gå når du vil, jeg holder dig ikke tilbage."

Dax rækker sin hånd frem imod Keen. Årh for Kessel hvorfor gør jeg det her...?
"Så hvad siger du? Vil du ud og lede efter dine Forældre sammen med Dax Daring Dashwood og hans trofaste dræbermaskine Tasha? Jeg kan ikke garantere meget, men det er bedre end at gøre intet."

[Terror]

Keen nikker bestemt
"Jeg kan godt hjælpe," siger han, og slipper den ene strop for at have en hånd fri til at give Dax et håndtryk med
Dax Daring Dashwood... Gad vist hvordan han havde fået sådan et navn.. Det er ret fedt, må Keen medgive

"Jeg vil meget gerne med" siger han, og giver forsigtet Dax hånden, idet et fortrøstningsfuldt smil breder sig på hans mund

[~V~]

Drengen får et hurtigt, men ikke specielt hårdt håndtryk. Dax fatter stadig ikke helt hvad det helt er han har blandet sig ud i og bundet sig til, men noget dybt inde i ham fortæller at han gør det rigtige.
Lidt utålmodigt kigger han på Keen, på sit skib, og tilbage til Keen igen.
"Noget du skal have ordnet inden at vi tager af sted?"

[Terror]

Keen ryster på hovedet. Normalt ville han nok tænke en ekstra gang, men i denne sag er han helt sikker.

"Nej. Jeg ville alligevel ikke kunne finde vej tilbage til det"

[~V~]

"Så må vi jo hellere-", Dax når hen til skibets indgang, sigter på den med en slags lille fjernbetjening og trykker på en knap, "-se at komme af sted så hurtigt som muligt!"
Med et grin halvløber han igennem den nu åbne indgang og snurrer rundt af glæde. Han har savnet skibet, og til hans store tilfredshed er alt derinde ligesom før. Så gør han sig klar til at lukke indgangen lige så snart Keen træder indenfor.

[Terror]

Keen venter lidt med at gå efter og kigger sig først omkring i hangaren. Sikke hurtigt det hele pludselig gik for ham. Den sidste uge, hvor han havde vandret og spurgt om og om igen, var der intet sket, og nu var han pludselig på vej væk fra planeten.
Hvilket han aldrig før havde været, kommer han pludselig i tanke om

Han hanker op i sin ryksæk, hvilket altid giver han en form for fortrøstning, når han kommer til at tænke på at han er alene. Det er godt at han huskede at lægge en besked derhjemme, hvis nu hans forældre på et eller andet tidspunkt skulle være kommet tilbage for at hente ham.

Det går pludselig op for ham at Dax forlængst er hoppet ind, og han skynder sig op af rampen, og ind i skibet til ham.

"Wow.." mumler han, da han pludselig står med front mod skibets inderste. Tænk engang.. et rigtigt skib... Som han skulle flyve i

[~V~]

"Ja ikke? Bare... Wow!"
Piloten nikker ivrigt til den lille dreng og begynder at rende rundt i skibet for at være helt sikker på at det er 100% flyvesikkert. Mens at Dax tjekker den ene ting efter den anden kan han ikke holde et spørgsmål tilbage som har naget ham i et godt stykke tid nu.
"Du.. Stump? Hvad hedder du egentlig?"

[Terror]

Keen ser først efter Dax, men bliver hvor han står i frygt for at lave noget han ikke skal

"Keen..." siger han mens han fraværende lader sit blik studere omgivelserne med nærmest ærefrygt

"Bor du her, Dax?"

[~V~]

Dax går fra sit sikkerhedstjek og kigger ned på drengen. Han tørrer, hvad snavs han end har måttet anskaffe, af i sine bukser og klasker så sine sammen. Drengens spørgsmål ser ud til at berolige ham på en eller anden måde. Hjem... Mit hjem.

"Yes sir, her bor jeg sgu. Og du er selvfølgelig velkommen til at kalde det her dit hjem så længe at du følges med mig. Ligesom at du er velkommen til at bruge alle de ting der er her ombord, men husk lige at spørge om lov først!"

[Terror]

Keen vender sine blå øjne, der må se næsten forstørrede ud i kontrast til hans snavsende hud

"Ja, selvfølgelig, det skal jeg nok," forsikrer han med en nikken, og kløer sig så en smule forlegent i nakken

"Det er rigtig pænt af dig... Har du ikke nogen børn selv?"

[~V~]

"Om jeg har-!?" I et kort øjeblik ser Dax helt dårlig ud. Bare tanken om det ansvar giver ham en irriterende hovedpine. Han skynder sig at tage sig sammen, smile og grine af Keens spørgsmål, "nej nej nej, selvfølgelig har jeg da ikke børn! Det er jeg sgu da for ung til, eller ser jeg ikke yngre ud end din far da..?"

Mentalt krydser han fingre for at drengen vil give ham ret. Hvis han virkelig ser så gammel og far-agttig ud... Tja, det ville betyde at alle hans rejser rundt i galaksen har skadet på hans unge ydre.