|
Post by True Image on Jan 10, 2009 14:28:23 GMT 1
((ca samtidig med 'nye venner'))
Den Gale And. Navnet passer fint til stedet. De fleste folk, der kommer her er endten mere eller mindre gale, eller nogle papænder. I virkeligheden er der dog tre kategorier af folk på smuglermånen. De sindssyge, de dumme, og dem udefra. De levende, og så alle de døde. Få af de første, flest af de to sidste. Xirany passer bedst ind i den første.
Hun folder de behandskede fingre om glasset, der indeholder et boblende blålig væske, og sender et afmålt blik rundt i cantinaet fra sin plads ved baren. Nogle burde skyde den twi'lek, der skriger oppe på scenen. Xirany er overbevist om, at selv hun kunne synge bedre. Måske skulle man skyde hende? Tanken strejfer kun kort den grønhårede kvinde, før den forsvinder. Hun husker sig selv på, at hun netop tilhører den første kategori, og kun sjældent skyder folk, bare fordi. Fraværende tager hun en tår af glasset og retter med den anden hånd på riflen, der ligenu ligger pænt placeret over hendes ben. Det er ikke så forfærdelig mange timer siden, hun indkasserede dusøren for sidste offer, men har allerede kløe i skydefingeren igen. Der skal ikke ret meget til efterhånden, før hun kommer til at kede sig. Den Gale And plejer judt ikke at være det sted på månen med mest liv, men det er dog det største cantina i nærheden. Mens hun sætter det blå glas på bordet, overvejer Xirany, om hun ikke bare skulle gå ud og vinde over en eller anden sørgelig ludoman i et spil.
|
|
|
Post by Doddy on Jan 11, 2009 2:13:17 GMT 1
((NPC))
Gæsterne på kantinaen passer deres eget. Der gør man på Nar Shaddaa. Sådan er det bare. En uskreven regel. Derfor er der ingen, der lægger mærke til den kappeklædte mand, som kommer ind i kantinaen direkte ude fra gaden. Han kaster et blik omkring sig og sætter sig derefter hen til et bord i et hjørne. Det er måske lidt for tydeligt, at han enten leder efter nogen - eller nogen leder efter ham.
Stadig med ansigtet skjult af sin kappes hætte bestiller han en drink og sørger omhyggeligt for ikke at se på servitricen, der serverer den for ham. Hans hænder - menneskelige, skal det lige siges - folder sig afslappet om kruset.
|
|
|
Post by True Image on Jan 11, 2009 2:31:04 GMT 1
Xirany kender udemærket den udskrevne regel, og sender heller ikke andet end et uimponeret, halvtløftet øjenbryn i efter den dystre person, da han går igennem rummet. Mystisk og kappeklædt? Mindre kunne ikke gøre det? Tænker hun opgivende og kaster et kort blik til siden for sig selv.
|
|
|
Post by Doddy on Jan 11, 2009 2:34:29 GMT 1
((Npc))
Manden bliver siddende på sin plads - med en noget anspændt holdning. Hvilket kun skriger med megafon ud i hele cantinaen, at han ikke hører til på Smuglermånen. Af og til skotter han hen til cantinaens døråbning. Så falder hans øjne ganske kort på Xirany - hvorefter han hurtigt tager en slurk af sin drink. For at skjule det skarpe isblå blik, som hun fik sendt tværs gennem rummet fra ham - alene på grund af den neongrønne farve, der omgiver hende.
|
|
|
Post by True Image on Jan 11, 2009 3:07:27 GMT 1
Manden får et smalt blik tilbage fra Xirany, men ikke et, der ligefrem er en trussel. Det er snarre påfaldende ligegyldigt. Manden burde sætte et skilt op på bordet, med teksten 'jeg er ny her- please, gør livet surt for mig' . Det ville gøre mange ting lettere for en masse folk, for det kommer til at ske alligevel. - Lige om lidt... Gætter Xirany og følger diskret hans blik mod døren. Derefter tager hun en tår af sin drink og vender ansigtet den anden vej.
|
|
|
Post by Doddy on Jan 11, 2009 22:03:44 GMT 1
((NPC))
Man skulle tro, at manden var et spøgelse. For pludselig - idet Xirany ser væk - står han henne ved hendes bord. "Må jeg sætte mig her?"
|
|
|
Post by True Image on Jan 11, 2009 22:52:00 GMT 1
Spøgelser skræmmer nu ikke Xirany. Selvom hun dog vender hovedet med et sæt, da stemmen lyder ved siden af. Indrømmet. Det var uforudset. Hun skænker den fremmede et koldt blik, der er alt andet end imødekommende. Samtidig forsøger hun dog kortvarrigt at fange et glimt af hans ansigt under hætten.
"Selvfølgelig, nolia. " Siger hun og sætter glasset ned på bordet. "Ejer ikke stolen." Tonen i hendes stemme er ret tør, og kunne være sarkastisk - sådan siger Xirany det nemlig på en pæn måde, når hun ikke vil have folk til at sætte sig. Men nåh ja - Det er alligevel altid underholdende at observere fremmede rode sig ud i problemer, fordi de ikke ved hvordan man opfører sig, så lad ham da bare tage plads..
((Nolia er huttese for fremmede, skulle nogen have glemt det.))
|
|
|
Post by Doddy on Jan 11, 2009 23:01:05 GMT 1
((NPC))
Den fremmede sætter sig ned med et smil og tager en dyb slurk af sin drink. Faktisk en ret dyb - så det lader vist til, at han har drukket en del i løbet af sin aften. Da hans øjne ser på hende, er det måske til at bemærke, at hans øjne ikke er helt isblå ved et nærmere eftersyn. De er søblå - med noget opspilede pupiller.
|
|
|
Post by True Image on Jan 11, 2009 23:17:05 GMT 1
Xirany løfter et skeptisk øjenbryn til manden, da han ser på hende. Mest som for at spørge, om han vil noget. Øjenfarven lægger hun ikke vægt på eller mærke til, for hun genkender ikke umiddelbart noget ved den fremmede. Hvis hun endelig bemærker noget, er det de store pupiller, for den slags plejer at være tegn på at folk er påvirkede. Hun støtter den ene albue mod bordet, og ser ligeud.
"Så er der nogen grund til, at vi leger mystisk? Er nogen efter dig?" Spørger hun uinteresseret uden at skænke ham et blik.
|
|
|
Post by Doddy on Jan 11, 2009 23:22:42 GMT 1
((NPC))
"Måske. Måske ikke." Manden trækker på skuldrene. "Det kommer an på, hvem du betegner som nogen?? Hvis du snakker om hutter eller håndlangere? Nej. Dusørjægere? Nej. Imperiet? Det afhænger sgu af synspunktet. Lokale ballademagere? Nej."
|
|
|
Post by True Image on Jan 11, 2009 23:29:04 GMT 1
"Godt for dig." Svarer Xirany uoverbevist, og slipper en fnysende parodi på et grin, uden at trække det mindste på smilebåndet. Så tager hun en tår af sit glas. "Du leger måske bare gemmeleg?"
|
|
|
Post by Doddy on Jan 11, 2009 23:33:29 GMT 1
((NPC))
"Nej. Jeg har orlov," kommer det dystert fra manden. "Men jeg kan selvfølgelig blive genindkaldt. I tilfælde af at der opstår et problem."
|
|
|
Post by True Image on Jan 11, 2009 23:58:36 GMT 1
Nej.. seriøst. Millitærmand?
Xirany holder blikket ligeud mens hun stirrer næsten eftertænksomt hen over glasset, mod alt der foregår andre steder. Hun forventer stadig at der kommer nogen rendende efter den mystiske gut om et øjeblik. "Og du besluttede at holde ferie på Shaddaa? Godt valg." bemærker hun tonløst og hæver panden kort. Hun flytter lidt på benene i den siddende stilling med en hånd på våbnet, der stadig hviler over hendes ben.
|
|
|
Post by Doddy on Jan 12, 2009 0:04:31 GMT 1
((NPC))
"Her bliver man ikke så nemt fundet," lyder svaret kort, og manden tager endnu en slurk af sin drink.
|
|
|
Post by True Image on Jan 12, 2009 0:12:59 GMT 1
"Måske gør man. Måske gør man ikke." Svarer Xirany i en kopi af mandens dystre toneleje fra før. "Afhænger af hvem man flygter fra. Eller hvor god man er til at gemme sig." Hun sender et halvt blik i hans retning. Næsten som for at hentyde til, at hun måske ikke synes han gør det så godt indtil videre.
|
|