|
Post by Doddy on Aug 31, 2009 10:51:03 GMT 1
((Prue))
Prue giver en anstrengt hosten for sig og må for et øjeblik stoppe sit arbejde med at hakke sten løs fra minevæggen. Hun har ikke bestilt andet end at tæve løs på væggen hele dagen, som havde den gjort hende noget personligt. Men i mørket ved hun ikke engang, hvordan den ser ud. Hendes ben er ved at give efter under hende. Det er kun på grund af hendes egen stædighed, at hun holder sig oprejst. Hendes brækkede arm er fuldstændig ubrugelig og smerter værre end nogensinde, så bare følelsen måtte slå hende ihjel. Hun kan ikke huske, hvad tid på 'dagen' det er. Hvornår hun sidst har spist. Eller overhovedet fået vand. Hvor lang tid hun har befundet sig i det her hul. Det eneste som lige nu optager hendes tanker, er smerterne. Og tanken om en gyldenpelset Bothaner.
|
|
|
Post by Blust on Aug 31, 2009 18:17:31 GMT 1
Lyden af folk, der arbejder hårdt, runger i gangene, men overdøver ikke de trætte støn og gisp af udmattelse fra hendes medfanger. Af og til lyder en vagts hårde stemme, og en enkelt fanges skrig. Der er koldt, men alligevel lugter der af forskellige folks sved. -og blod, når nogen skærer sig på den dyrebare glitterstim.
|
|
|
Post by Doddy on Aug 31, 2009 18:32:04 GMT 1
((Prue))
Prue ved godt, at hun skal fortsætte med at arbejde. For ikke at få samme behandling som den uheldige fange. Men lige nu kan hun ikke få sin raske arm til at bevæge sig. Hun synker i knæ og krummer sig sammen for at tage om sin brækkede arm. Hun har prøvet at rette den på plads - uden større held. Enten er bruddet for alvorligt, eller også er hun for svag.
|
|
|
Post by Blust on Aug 31, 2009 22:52:58 GMT 1
((Imp))
I det samme flakker et dystert, rødt lys, af den slags der også er i de større tunneller, og som ikke aktiverer de lysfølsomme krydderier. Lygtens ejer er, som alle fanger ved, en af vagterne. Hvordan de altid synes at kunne fornemme præcis hvilke fanger der 'pjækker', må Kraften vide. "Du der! Op med dig! I gang!" Han slår ud efter Prues ryg med en stav.
|
|
|
Post by Doddy on Aug 31, 2009 23:10:24 GMT 1
((Prue))
Prue udstøder et hæst skrig, delvist smerte, delvist vrede, da staven rammer hende hen over hendes i forvejen forslåede ryg. Uden at tænke over, hvad Kessel det er hun foretager sig, snurrer hun rundt og slår ud efter vagtens knæ med hakken i sin ene, raske hånd.
|
|
|
Post by Blust on Sept 1, 2009 8:51:08 GMT 1
((Imp))
Der lyder et skrig af smerte, overraskelse og smerte fra vagten, og han tumler bagud, knapt i stand til at holde sig oprejst på sit smadrede knæ. Det røde lys i hans hjelm flakker, inden det suser ukontrolleret rundt, da fangen ved siden af Prue vælger at være til hjælp. Hvad eller hvem det er, får lyset ikke afsløret.
|
|
|
Post by Doddy on Sept 1, 2009 9:19:37 GMT 1
((Prue))
Prue har ikke tænkt sig at blive stående og stirre dumt på den faldende vagt. Hun bevæger sig lynhurtigt gennem mørket og tackler vagten, så hun kan nagle ham til jorden med sine knæ. Hendes ene hånd griber fat i vagtens håndled for at vride staven ud af hans greb, mens den anden leder efter et våben på ham. Der må være et eller andet...
|
|
|
Post by Blust on Sept 1, 2009 9:39:33 GMT 1
((Imp))
Prue når knapt at kaste sig over vagten, før flere røde lys flakker, og to nye vagter kommer løbende om hjørnet. "Hey! Stop det! Helvedes Hutt-yngel!" Den ene vagt slår efter Prues baghoved med sin stav, og den anden tager sig af hendes medfange, for at befri deres kammerat.
|
|
|
Post by Doddy on Sept 1, 2009 10:13:21 GMT 1
((Prue))
Prue dukker sig for vagtens slag og forsøger med en gentagelse af sit trick fra før, idet hun slår ud hans knæ med sin hakke. Hendes brækkede arm skriger nærmest af smerte, men det må vente. Alt hvad hun lige nu kan tænke på, er at skabe så meget ballade og forvirring som overhovedet muligt.
|
|
|
Post by Blust on Sept 1, 2009 12:37:46 GMT 1
((Imp))
Vagten springer tilbage, for at undgå Prues slag, og slår ud efter hende igen. Han har både fordelen ved at være den, der kan se nogenlunde ordentligt, og ikke være udmattet og ejer af en brækket arm, så han ser ikke den tynde fange som nogen rigtig trussel.
|
|
|
Post by Doddy on Sept 1, 2009 15:43:19 GMT 1
((Prue))
Prue er både svækket af sult, kulde og smerte, men lige nu pumper adrenalinen gennem hendes udpinte system og giver hende styrke til at bevæge sig. Hun dukker sig igen og kan mærke staven strejfe hendes nakkehår. Så springer hun frem mod vagten for at ramme ham med en tackling direkte i mellemgulvet.
|
|
|
Post by Blust on Sept 1, 2009 19:19:27 GMT 1
((Imp))
Desværre er vagten en del større end Prue og ikke lige sådan at vælte. Han træder højest et halvt skridt tilbage, inden han griber fat i hendes ene arm, for at holde den besværlige fange på plads, så hun kan få et ordentligt slag.
|
|
|
Post by Doddy on Sept 1, 2009 19:25:10 GMT 1
((Prue))
Prue forsøger at vride sig fri, men med en brækket arm og hendes anden arm i en skruetvinge lader det sig ikke sådan lige gøre. Hun udstøder en hvæsende forbandelse og gør sit bedste for at undgå det slag, som må komme mod hende.
|
|
|
Post by Blust on Sept 1, 2009 19:34:29 GMT 1
((Imp))
Rammer det første slag ikke, bliver det fulgt op af et andet. Og et til. Og flere endnu. Indtil Prue holder op med at gøre modstand, eller ikke længere er i stand til det. Ved siden af hende lyder skarpe skrig og en række hadefulde forbandelser fra Prues medfange. En kvinde, lyder det som.
|
|
|
Post by Doddy on Sept 1, 2009 19:37:17 GMT 1
((Prue))
Lige meget hvor stædig Prue er, er slagene for meget for hende. Hendes ben giver efter under hende, og hun synker sammen i vagtens greb. Et krampagtigt host passerer gennem hende, og hun spytter blod ud over vagtens støvler.
|
|